CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Vel T5 Polished TEST: Vel T5 Polished
Finish og forarbejdning i poleret aliminium imponerer, mens funktionaliteten ved hårdhændet brug halter en smule. TEST: Vel T5 Polished

 

Vel-T5-05

Cooke Components er et engelsk handelsselskab etableret i 2009 af  Matthew Cooke. Deres produktsortiment er forskellige cykelløsdele der foruden flaskeholdere også tæller kabler, styrbånd, værktøj og pedalklamper. Disse produkter sælges under navnet VEL.  Deres flaskeholdere findes i mange forskellige udformninger og i materialer lige fra kulfiber til aluminium og plastik.

Vel-T5-06

Vel T5 SL er en let sag på kun 28 gram. Intentionen var at udvikle en flaskeholder i samme lækre design og udformning som vi kender det fra kulfiber men i et andet materiale der vil supplere den retrobølge af klassiske cykler vi ser i disse år. Valg af materiale faldt på den populære flyaluminium legering  6061 som her er blevet forarbejdet og poleret, så det fremstår meget elegent og næsten helt skulpturelt.  Ud over den lave vægt har den også stor brudstyrke og laser graverede  logoer. Den overholder standardmålene til cykelflasker og beslag, så den kan monteres både på de fleste cykler både på skrå- og saddelrør.

Vel-T5-09

 

Specifikationer

  • Materiale: Formpresset 6061-T5 aluminium
  • Finish: Poleret sølv finish med laser ingraveret VEL logo
  • Vægt: 28g
  • Særlig lavprofil montagebolt medfølger
  • Pris: godt 170 kr direkte hos producenten

Vel-T5-08

Afprøvning
Finish og forarbejdning er til rent UG. Vel T5 oser langt væk af klasse med sin polerede aluminiums overflade og laser graverede logo. Den meget tynde godtykkelse og den blanke overflade signalere lethed. Montering foregår med de medleverede bolte med flade hoveder. Umiddelbart virker holderen lidt spinkel men den holder alligevel flasker både store og små tilstrækkeligt fast så de ikke kan falder af utilsigtet. Det er rimeligt let at få flaskerne ind og ud af holderen, men hvis man bruger megen kraft og store bevægelser bliver det hurtigt lidt bukkede.  Derfor er de mindre velegnede til konkurancebrug hvor man hurtig skal have fat i flasken. Selvom godstykkelsen er tynd og med afrundede flader bliver specielt de gennemsigtige plastikflasker hurtigt ridset med dybe spor. Også selve den polerede overflade bliver hurtigt ridset. Den kan dog hurtigt poleres op igen. Ingen tvivl om at design har haft den største prioritet med Vel T5, men det kniber lidt med robusthed specielt ved hårdhændet brug. Her er Vel andre flaskeholdere nok et bedre valg.

Vel-T5-07

Konklusion
Vel T5 er en meget flot designet flaskeholder som vil klæde enhver cykel, men lidt på bekostning af robusthed.  Er hårdhændet brug dit område bør du nok vælge anderledes. For lirecyklister og design fetister er de oplagte.

Vel-T5-10

Vurdering-3

Link

 

CYKELPORTALEN