CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Titici Gravel Flex TEST: Titici Gravel Flex
Titici Flexy Gravel er en iøjnefaldende cykel med en usædvanlig komfort som gør den endog meget alsidig på den sporty måde. TEST: Titici Gravel Flex

Titici er et italiensk cykelbrand grundlagt i 1961 i Asola. Idag er de  kendt for deres Flexy ramme med en patenteret Plate Absorber teknologi som går igen på alle deres rammer fra landevej til mountainbike. Alberto Pedrazzani startede med metal legetøj og gik senere over til cykler. Først med BMX cykler i 1980 og siden MTB i 1984. I 1985 skiftede de navn til Tecno Telai Ciclo og fik det endelige navn Titici i 1995. Titici har hidtil udelukkende arbejdet i  kulfiber og deres produktion foregår i Italien. Når du bestiller en cykel skal du konfigurere den via deres hjemmeside. Du kan vælge mellem 5 størrelser eller custom fitte den med egne mål. Alt forgår gennem en udvalgt forhandler.

Specifikationer

  • Ramme: Titici Flexy
  • Forgaffel: Titici carbon
  • Geartrain: SRAM Force 1×11
  • Hjul: Vittoria Elusion
  • Dæk: Vittoria Terreno Wet 700×38
  • Frempind: 3T
  • Styr: 3T
  • Saddelpind: 3T
  • Størrelser: 5 standard, plus customfit
  • Farve: Army green
  • Pris: Ramme 3.495,- Euro (testcykel  6.350,- Euro)

Afprøvning
Man behøver ikke at være en kender af cykler, for at se at Titici Flexy Gravel er en speciel cykel. Det supertynde overrør fanger straks ens øje med påskriften Plate Absorber Technology forkortet PAT.  Det betyder i praksis at rammen er mere fleksibel i det lodrette plan og kan absorbere op til 18 % flere chok, men uden at gå ud over det samlede indtryk af en stiv og responssiv ramme. Trods det aparte overrør er cyklens samlede fremtoning alligevel meget diskret og harmonisk.

Cyklerne fra Titici kan være helt specialfremstillede. Vores testcykel var udstyret med SRAM Force 1 × 11 gruppesæt. Hjulene var fra  Vittoria Elusion med 38mm Vittoria Terreno Wet dæk. Men den kan klare helt op til 44 mm på et 700 c hjul. Naturligvis kan den også bruges med 650B og på til 2,1 “. Testcyklen var en standard ramme størrelse  M, og den vejer omkring 1000 g.
Hos Titici handler alt om tilpasning. Du kan få dine målinger målt hos en udvalgt Titici-forhandler, som derefter sender dine målinger til fabrikken, hvor de tilpasser rørsættene til din længde. Vores testcykel var olivengrøn, men du kan også vælge en blå eller pink version. Flere farvesammensætninger blev vist på Eurobike for den nye sæson.

På jævnt underlag opfører cyklen sig som forventet, stiv og meget responssiv. Men så snart underlaget ændrer karakter til f.eks brosten så opleves en komfort og kontrol denne tester ikke har oplevet lignende på andre cykler.  Det fleksible overrør går at man bevarer kontrollen på baghulet og hele tiden har maksimal traktion.

Jeg havde lejlighed til at prøve den på en middelsvær CrossCountry rute og her kom den rigtig til sin ret. Den er ekstremt hurtig og kontrollerbar og sætter mange almindelige mountainbikes på plads, når det kommer til ren hastighed. Kun på ekstremt stejle partier er den svær at kontrollere. Som cross cykel/vintervcykel i skoven er den oplagt. Deres statement “Drive where you want” siger det hele

Plusser

  • Unikt design
  • Allrounder

Minus

  • Prisen

Konklusion
Titici Flexy Gravel har været en god oplevelse. Den er en cykel, som du kan have gavn af på stort set alle fronter. Både på hårde og ubundne veje, men også på landevej med et sæt landevejsdæk er den en vinder. I sammenligning med andre gruscykler kører den simpelthen mere komfortabelt. Prisen er sådan set det eneste minus, men er du på udkik efter en cykel/ramme der er i sin helt egen liga, på alle niveauer, er den svær at komme uden om.

Link

 

CYKELPORTALEN