CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Knæ cykelbukser syntes som de oplagte cykelbukser i et klima som det danske, men af en eller anden grund er de aldrig slået rigtigt...


Knæ cykelbukser syntes som de oplagte cykelbukser i et klima som det danske, men af en eller anden grund er de aldrig slået rigtigt an på vore breddegrader.  Personligt tror jeg det har noget at gøre med udseendet som ikke tiltaler de konservative danskerne.  Tilhører du de frelste som pr. definition cykler i korte bukser fra sæsonen starter omkring april til den slutter i oktober, så stop her.. til alle jer andre som har jeres knæ kære, bliv hængende lidt endnu.

Det er vigtigt at kolde sine knæled varme også selv om kalenderen siger forår og det stadig er hundekoldt.  Knæbukser er et godt og meget mere praktisk alternativ end løse ben som alligevel aldrig helt bliver hvor de skal.  Med et par knæbukser er dine knæ altid beskyttet og du kan stadig nyde følelsen af at cykle med bare ben.


Sugoi RS BIB er en cykelbuks til forår og efterår samt til de kolde sommerdage.  Den er katagorisseret i Sugois eget Insulationssystem som S2. Du kan du læse mere om Sugoi Insulation her. Bukserne fås både i en udgave til mænd og en til kvinder og i hele 7 forskellige størrelser fra de helt små til de helt store.

Afprøvning
Sugoi RS BIB er en bukse med seler og  hele 10 paneler, hvilket giver en rigtig god pasform.  Om man kan lide bukser med seler, er en smagssag, men skal bukserne blive siddende samme sted, er de svære at komme uden om.  Og med de moderne materialer kan selv folk med det lille bildæk finde sig til rette.  Endelig er der jo her en  lille lynlås foran.
Bukserne er meget bløde og behagelig at have på.  Netop de mange paneler og udvendige sømme gør at der ikke er noget som klemmer og irriterer nogen steder.  Men siddepolstret Formula FX er det som adskiller disse bukser. Det er intet mindre end fremragende.

1. Perforeret fremadrettet ventilation
2. 4-way stretch side paneler som tilpasser sig kroppens konturer
3. Børstet syntetisk stof med 2-vejs stræk. V-Control vibrationsdæmpende puder
4. Svejst perforeret center kanal for øget ventilation og trykaflastning
5. V-form for ventilation
6. Avanceret laminat opbygning for blød sømfri overflade.

Opbygningen minder på mange områder om det vi ser på flere saddelkonstruktioner.  Det er længe siden jeg har cyklet i et par bukser langt og længe uden at opleve nogen problemer overhovedet.   Konkurrenterne får svært ved at gøre det bedre.

Konklusion
Er du praktisk anlagt og ikke gider bøvlet med korte bukser og løse ben, er disse Sugoi knæbukser et rigtigt godt valg.  Deres pasform er perfekt og siddepolstret Formula FX hører afgjort til blandt de bedste på markedet. Pasform, finish og forarbejdning er som altid fra Sugoi i topklasse.

Vejl. udsalgspris kr.  749,-

CYKELPORTALEN