CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

SRAM Apex er et gdot alternativ til triple kranksæt grupperne.

Apex er SRAM’s nyeste familie medlem i serien af landevejsgrupper.  Apex er den hidtil billigste gruppe som ligger under niveau af deres Rival gruppe.  Apex er først og fremmest tænkt til motionisten, hvilket kommer til udtryk i gearingen.  Hvor alle andre tværger til triple kranksæt for at få tilstrækkeligt lave gear, har SRAM valgt en anden løsning som bygger på et traditionelt 2×10 drivetrin.  De kalder det WiFLi, hvilket er forkortelsen for Wider, Faster og Lighter.

• Wider – en større og breddere gearområde, for enhver op og nedkørsel

• Faster – to klinger skifter hurtigere og mere præcist end tre

• Lighter – 284 grams (11% mindre end den mest populære triple landevejsgruppe (Shimano® 105)

Kombinationen af en 50-34 klinges kranksæt med en 11-32 kassette giver samme lave gearing som et triple kranksæt, men med lidt større spring.

Afprøvning
Selve afprøvningen fandt sted under nærmest ideelle forhold, nemlig i Sydtyskland, hvor der er masser af  stigninger.  Hvor SRAM på de dyrere grupper bruger kulfiber som materiale er Apex gruppen helt i aluminium. Men selve funktionaliteten og ikke mindst ergonomien på gear/bremsegrebene er fuldstændig den samme. For at kunne håndtere en 32 krans bagpå har bagskifteren fået en længere arm.
I praksis fungerer gruppen stort set som den gamle Rival gruppe vi tidligere har testet. En ting jeg syntes er imponerende er at man kan bruge 50 klingen foran (den yderste) og 32 klinge bagpå (den inderste) uden de problemer man ofte oplever med en så ekstrem kædeføring.

Med hensyn til de lidt større spring mellem gearene har det kun været på lange strækninger med moderate stigninger at det giver lidt problemer med at finde det rigtige gear.  Som decideret bjerggear er Apex derimod helt suveræn.  Skiftefunktionaliteten er klasser bedre her end på triple kranksæt.

Konklusion
SRAM Apex er et godt bud på en landevejsgruppe til motionisten.  Du får al funktionaliteten fra deres dyrere grupper og i tilgift en lavere gearing. Også motionister som er ude efter den ideelle bjerggearing vil i Apex finde svaret enten som komplet gruppe eller med en løs Apex krans og bagskifter i kombination med en anden SRAM gruppe.  Et godt køb. Den vejl. udsalgspris er kr. 4495,-

Link

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN