CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Hollandske Spanninga er en ny udbyder af cykellygter på det danske marked.  Firmaet blev grundlagt i 1918 og beskæftigiede sig i starten med metalproduktion. ...

Hollandske Spanninga er en ny udbyder af cykellygter på det danske marked.  Firmaet blev grundlagt i 1918 og beskæftigiede sig i starten med metalproduktion.  I 30’erne kastede firmaet sig over cykellys, som idag har udviklet sig til hovedaktiviteten.  Produktpaletten er omfattende, lige fra batterilygter til almindelig brug over dynamolys, til High End lygter til krævende formål som f.eks 24 timers cykelløb.

Til denne test har vi koncentreret os om et udvalg af deres batterilygter, som alle er med de efterhånden udbredte lysdioder. Lysdioder er bestemt ikke ens, hvad denne test også tydeligt viser.


Myria

1 watt LED 28 Lux som drives af 4 AAA batterier (60 timer) Den kan ses op til 800 meter væk
Vægten er 122 g og den har 2 lysstyrker + blink
Der medfølger en håndledsrem. Stød og vandtæt
Lækker lille lygte i en flot finish og forarbejdning. Den er gummieret i sin overflade og vandtæt.
Vejl. udsalgspris kr. 275,-


Super
5 LED som drives af 2 AA batterier (490 timer)Den kan ses op til 700 meter væk.
Vægten er 160 g den har fast og blinkende lys
Der medfølger en håndledsrem. Stød og vandtæt.
Fin forarbejdet lygte med gummieret overfalde og vandtæt.
Vejl. udsalgspris kr. 180,-


Compact
3 LED’s som drives af 2 AA batterier (370 timer) Den kan ses op til 600 væk.
Vægten er 125 g  og den har fast og blinkende lys
Der medfølger en håndledsrem. Stød og vandtæt.
Fin forarbejdet lygte med gummieret overfalde og vandtæt.
Vejl. udsalgspris kr. 150,-


Tria
3 LED’s som drives af 2 AA batterier (30 timer) Den kan ses op til 500 meter væk.
Vægten er 99 g og den har blink og fast lys. Stød og vandtæt.
Lygten er knap så flot i forarbejdningen som de tre øvrige. Den er heller ikke helt vandtæt.
Vejl. udsalgspris  kr. 120,-

Compact Rear
1 LED som drives af 2 AAA batterier (600 timer) Den kan ses  op til 400 meter væk.
Vægten er 76 g og den har fast og blinkende lys.
Vandtæt gummipakning men noget klodset holder.
Vejl. udsalgspris kr. 99,-


DX 25
1 LED der drives af 2 AAA batterier ( 120 timer) Den kan ses op til 400 meter væk
Vægt 33 g. Den har fast lys.
Fiks lygte med genialt enkelt befæstigielsessystem i form af en gummirem.
Vejl. udsalgspris kr. 75,-

Visio
2 LED som drives af 2 AAA (40 timer). Den kan ses op til 300 meter  væk
Vægt 55 g Den har blink og fast lys
Smart lygte som desværre ikke opfylder lovens krav på de 400 meter.
Vejl. udsalgspris kr. 99,-

Afprøvning
For at skabe et sammenligningsgrundlag har vi monteret alle forlygterne i den samme position på styret og taget et billed for at se hvor meget de oplyser vej og omgivelser.  Alle forlygterne leveres med det samme beslag som er uhyre let at montere. Den kan dreje lygten +/- 10 grader.

Compact

Compact er den af de fire lygter med den laveste lysstyrke, man alligevel tilstrækkelig til at lyse vejen op.
Lyskeglen er ret smal.  Reflekstavlen er tydelig mens vejskiltet næsten ikke bliver oplyst.  Compact er en lygte til dagligdags cyklisten som ikke kører alt for stærkt.

Myria High

Myria har den suverænt bedste lysstyrke i denne test og det fra kun en lysdiode. Spredningen er rigtig god samt rækkevidden.

Myria Low

Selv ved lav lysstyrke er Myria stadig den bedste af de testede lygter. Lyset virker kun marginalt svagere i forhold til den fulde lysstyrke. Myria er til cyklisten som cykler meget og stærkt både på racer og MTB.

Super

Super lyser vejen tilstrækkeligt op. Lyskeglen er ikke særlig bred men lyser tilgengæld ret langt frem.En god allroundlygte.


Trio

Trio har en god spredning et par meter ud mens det kniber med at kunne se reflekserne og vejskiltet. En udmærket lygte så længe man ikke cykler al for stærkt. Alle lygter har været en tur i asfalten og kun Trio gik op i samlingen.

Baglygter skal kunne blinke.  Desværre er DX 25 kun med fast lys. Det er synd og skam da den er uhyre let at sætte på og tage af med et enkelt gummibånd.  Compact Rear giver et godt lys, både fast og blinkende, men det trækker ned at man skal montere den kluntede holder.  Visio er en smart løsning men desværre holder batteriet ikke særligt længe og det er besværligt at skifte batteri.


Det universelle monterings beslag BR26 som benyttes på alle forlygterne. Læg mærke til den fast monterede gummiforing som i langt de fleste tilfælde er tilstrækkelig. Der medfølger ekstra gummi.

Konklusion
De afprøvede lygter er hver for sig gode bud på en kompakt cykellygte som opfylder forskellige lysbehov.
Myria skiller sig markant ud med en imponerende lysstyrke for en så lille lampe. De øvrige tre er alle gode lygter som man ikke kun kan ses ved, men også kan se med, så de er alle brugbare på en uoplyst landevej eller skovsti.
Finish og forarbejdning er over gennemsnit på alle lygterne.

Vi vender tilbage med en test af dynamolys også fra Spanninga  i løbet af kort tid,

Link.

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN