CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Vintertid er lig med cykellygtetid. Cykelportalen kikker et par dynamolygter fra Spanninga efter i sømmene.


Vi har tidligere testet batterilygter fra Spanninga. Nu er turen kommet til deres dynamolygter.  I min barndom var dynamolys den foretrukne og mest udbredte lyskilde på skolecyklen.  Siden tog batterilygterne over, men de senere år er det igen blevet IN at bruge dynamolys, ikke mindst på grund af CO2 bølgen, som i disse år søsættes som den største sønder for vore ugerninger.  Frelsen er CO2 neutrale produkter som lanceres i stor stil som løsningen på alt.  I mine øjne lidt for smart markedsføring eller hvad, døm selv…

Nuvel om dynamolys er mere CO2 neutral end batterilygter er i mine øjne bedøvende ligegyldigt. Det som tæller, er at folk kan se det fornuftige i at bruge dem, frem for batterier.  Groft opdelt kan man sige at dynamolys er for den praktiske morfar på sin dagligdagscykel som ikke har noget imod altid at “slæbe” rundt med lyset, men som så tilgengæld altid er der, og altid virker.  Omvendt er Lire Lars på sit racerlyn nok mere optaget af  lav vægt  og “rene” linier, så batterier til ham tak…

Naturligvis er der tale om en grov generalisering.  Jeg kender flere racercyklister som monterer dynamonav på lynet om vinteren da det ulige bare er mere bekvemt og praktisk end at skulle ærge sig over at have glemt at købe nye batterier eller oplade dem.  Også de populære 24 timers cykel marathons kan med fordel drage nytte af dynamolys.

Der er lang vej fra skoletidens fodaktiverede  rulledynamoer til nutidens moderne dynamolys.  De var upålidelige og nærmest ubrugelig i sne og regn.  Blinkende og uregelmæssigt lys hørte også til dagsordenen.  Dette er definitivt slut nu.  Rulledynamoen er nu om dage erstattet af effektive og letløbende navdymanoer.  Ligesom lygterne har de også undergået en rivende udvikling.  De er lette, effektive og meget pålidelige.

Da Spanninga ikke selv producerer dynamonav, blev lygterne afprøvet med et SRAM D3 I- Light dynamonav, monteret som foreskrevet på testcyklen.  Natoptagelserne er foretaget med et batteri med den korrekte spænding og tilstrækkelig effekt til at lygterne lyste i fuld styrke.  Opstilling og lokation er den samme som for batterilygterne, så de enkelte lygter umiddelbart kan sammenlignes.

Luceo XBA
Denne lygte fås i tre versioner.  Den testede er både til batteri og dynamo og har tre indstillinger. En dynamo version med Safe Stop og Automatic funktion. Luceo benytter en lysdiode som er monteret omvendt, hvilket betyder at den sender lyset bagud ind i reflektoren inden det bliver sendt fremad.  Ud over at være pladsbesparende brydes lyset også næsten parallelt, hvilket skulle give en mere ensartet spredning af lyset.

Luceo kan både fødes fra de indbyggede batterier eller fra dynamoen. Det betyder at du altid har lys på cyklen, også når du holder stille.  På den lille omskifter har man valgmuligheden mellem automatisk  og manuel.  Den vejl. udsalgspris kr. 250,-

Micro FF
Denne lygte benytter samme princip som Luceo. På papiret har de to lygter samme specifikationer, men i praksis lyser de ikke ens.  Det vender vi tilbage til under afprøvning. Fysisk er Micro FF meget mindre og den har kun lysbackup funktion i form af en lille kondensator som holder lys på lygten i stilstand et par minutter. Design er en smagssag, men jeg syntes Micro FF er en fiks lille dynamolygte.
Vejl udsalgspris kr. 150,-

Radius
Radius benyttet en almindelig halogenpære. Lygten er fysisk ret stor da man har valgt at sætte reflekserne i en stor ring uden om selve lygten.
Vejl. udsalgspris kr. 140,-

Plateo
Denne baglygte er til montering i de huller som sidder på de fleste bagagebærer.  Boltene kan flyttes så den passer på to typer.  Dioden fødes fra et batteri eller direkte fra dynamoen. Der er indbygget en stor rød refleks.  Lyset tændes på en lille skydeknap. Der er kun fast lys. Den vejl. udsalgspris kr. 99,-

Arcus 180
Denne baglygte kan ligesom Plateo monteres på bagagebæren på to måder.  Denne diode lyder rigtig kraftigt og har en god spredning. Designet er flot.  Vejl. udsalgspris kr 89,-

Afprøvning
Alle lygter har været testet med den samme navdynamo.  Til billedoptagelserne er benyttet et batteri.
Alle tre forlygter er til montering foran på forgaflen, hvorfor der kræves huller i denne.  Dette er normalt de samme som skærme er monteret på. En ting der er værd at bemærke på alle tre forlygter er deres manglende synlighed fra siden.  Dette kunne være klaret med et par små huller i siden. Der følger ledning med til alle tre lygter som dog for de toes vedkommende ikke er særligt lange, faktisk lige på grænsen til at de kan nå ned til navdynamoen. Som billederne antyder er der stor forskel på de tre forlygter.


Micro FF giver et meget kraftigt og regelmæssigt lys. Lyskeglen er er næsten rund og lyser rækker meget langt.  Selv en fuldstændig mørk og uoplyst vej bliver lyst tilstrækkeligt op.


Selvom Luceo på papiret skulle have fuldstændig identisk reflektor og lysdiode som Micro FF lyser den ikke nær så kraftigt. Lyskeglen er næsten identisk og under normale forhold er lysstyrken fuldt ud tilstrækkelig.


Radius benytter en almindelig halogenpære og det ses tydeligt. Lysspredning og styrke er meget uens. Indenfor en afstand på 10-20 meter er lyset dog findt med en god spredning.

Rent lysmæssigt er de to baglygter en skuffelse. De overholder begge lovens krav mht synlighed, men hvorfor ikke give dem noget ekstra power når de nu har en dynamo til rådighed.

Konklusion
Dynamolys største fordel er at du altid har lys på cyklen.  I forhold til hvad andre kan præstere indenfor dynamolys, er det kun Micro FF som fuldt ud leverer varen. Ud over at være fiks i sin udformning lyser den rigtigt godt. De to øvrige scorer kun gennemsnitlige karakterer mht. til lystyrke.  Til almindelig bykørsel er de dog helt tilstrækkelige.

Link

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN