CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Skoovertræk TEST: Skoovertræk
Vi tester to nye skoovertræk fra danske GripGrab, Racethermo X og Artic X. uden den klassiske lynlås, til brug på mountainbiken. TEST: Skoovertræk

Landevejsfolket har i årevis brugt skoovertræk uden lynlås, primært for at opnå et tæt fit der tilgodeser lav vindmodstand. For cross/mountaibike folket er det en smule anderledes da de i højere grad kæmper med elementernes luner i form af mudder og vand.

Til dennne test har GripGrab sendt os deres nyeste modeller med deres Eurobike Award vindende IntelliSeal™  hvis primære forskel i forhold til deres tidligere modeller er fraværet af lynlåsen.

RaceTermoX og Actic X, begge med GripGrabs nye  IntelliSeal™ Det primære materiale er neoprene der for Arctic vedkommende yderligere er udstyret med et kraftigt inderfoer. De er begge vind- og vandtætte.  Race Termo X har en opgivet komfort temperatur mellem o og plus 10 grader, mens Arctic X er til vinterbrug mellem frysepunktet og – 15 grader.

For at få optimalt fit og isolation for vand og skidt er begge skoovertræk ud i et stykke, der trækkes ned over skoen. De er forstærket omkring tå og hæl.

Specifikationer

Racethermo X

  • IntelliSeal™
  • Funktionalitet: Vind og vandtæt
  • Features: Kevlarforstærkning og holder til lygte samt reflekser
  • Isolation: Medium
  • Komfortzone: 0 til 10 grader
  • Materiale: Neprene 4 mm
  • Størrelser: S, M, L, XL, XXL, XXXL
  • Pris: Set til kr. 420,-

Arctic X

  • IntelliSeal™
  • Funktionalitet: Vind og vandtæt
  • Features: Kevlarforstærkning og holder til lygte
  • Isolation: Maksimum
  • Komfortzone: 0 til – 15 grader
  • Materiale: Neprene 4 mm plus fiberisolation
  • Størrelser: S, M, L, XL, XXL, XXXL
  • Pris: Set til kr 525,-

Afprøvning
De to skoovertræk er funktionelt identiske. Da de er helt uden lynlås kræver de en lidt anden tilgang når du skal have dem på, end skoovertræk med lynlås.  Først trækkes de på som strømper, og bukkes op. Herefter tager du skoen på. Så trækkes næsen ned over skoen, og sluttelig ned om hælen. Velco lukket fæstnes under skoen. Er man vant til lynlåsmodellen, kan det de første gange syntes en del besværligt og tidskrævende, men øvelse gør som bekendt mester. GripGrab har klogeligt valgt at udbyde begge overtræk også i de helt store størrelser. Noget som du skal være opmærksom i forhold til hvilken type sko du bruger. Begge overtræk er lettest at få på sko der i forvejen er raceorienteret med tæt fit, mens de kan drille lidt når de skal trækkes over mere touring orienterede sko med snørrelukke.

Begge overtræks største fordel er det helt tætte fit omkring anglen, med et ekstra plus til Racethermo X med det tætteste fit. Begge overtræk nyder godt af forstærkninger når du hopper af og på cyklen og går/løber i terrænnet, hvilket også gør dem velegnet til cykelcross.  Svagheden er velcolukket på undersiden som både er for kort og hurtigt mister sin styrke når det bliver beskidt. Det ekstra foer i Arctic X syntes jeg er mindre berettigiet. Jeg kunne i praksis ikke mærke nogen forskel på de to modeller omkring isolation. Primært ligger isolationen jo også inde mellem sko, strømpe og fod. Her er skovalg afgørende, hvor en åben sommersko formodentlig vil kunne hente lidt ved at bruge Arctic X overtrækket.  Ud over den store refleks på hælen har ovetrækken en sjov lille detajle iform af en strap til en lille lygte. Udbudet af den slags små lygter dog ret begrænset.

Konklusion
GripGrab er en dansk producent af cykeltilbehør, der sagtens kan gøre sig internationalt og hvis produkter løbende udvikles og forbedres. Samtidig har de et umiskendeligt grafisk udtryk der adskiller dem fra andre. Deres nye prisvindende IntelliSeal™ skoovertræk til cross og mountainbike, er fine eksponenter for deres kunnen.

Link

 

CYKELPORTALEN