CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Showers Pass Cloudcover Utillity Backpack TEST: Showers Pass Cloudcover Utillity Backpack
Navnet siger alt, en vandtæt cykelrygsæk i solid udførelse til hverdagens cykelhelte. TEST: Showers Pass Cloudcover Utillity Backpack

showerspassutillitybackpack01

Portland baserede Showers Pass kom til verden i 1997 med funktionelt cykeltøj til alt slags vejr og ALLE typer cyklister. Med deres nye Cloudcover Bags kaster de sig ind på markedet for cykelrygsække til dagligt brug i byen og som pendlercyklist. Et marked med adskellige udbydere, men næsten alle er skåret over samme læst med fokus på SMART. Showers Pass går en smule anderledes tilværks med udgangspunkt i budcykel miljøet med andre krav til holdbarhed og enkle pålidelige løsninger. Det betyder at produktet først og fremmest skal være slidstærkt og vandtæt.  Hvor topmodellen Transit på 46 liter syntes ideel til budcyklister, er den testede model Utillity på godt 27 liter både mindre og mere fikst designet, der nok appelerer til mere til den “almindlige” dagligdagscyklist og superpendlere.

showerspassutillitybackpack03

Specifikationer

  • 100% vandtæt fuld svejst enkelsidet TPU coating 840-denier 100% Ballistic Nylon
  • 3-D Mesh svedtransporterende og hurtigtørrende rygstykke
  • Aftagelig og justerbar mavebælte med to indstikslommer med lynlås
  • 3M Reflekser og 4 lysdioder
  • To sidelommer til vandflaske og bøjlelås
  • Foret lynlåslomme på front
  • Løse straps til fastmontage af ekstraudstyr
  • Udvendig justerbar lomme med kliklås
  • Seperat udvendig lomme til vandblære
  • Stort vandtæt rum med:
  • Fleece foret svævende lomme til laptop og notebook (seperate)
  • 2 lommer med elastik til flasker mm
  • Foret media lomme indvendig
  • Nøglering og justeringsbeslag i aluminium
  • Dimensioner: H30 x B35 x D15 cm
  • Vægt: 1,6 kg
  • Volumen: 27 Liter
  • Pris: kr. 1400,- (omregnet)

showerspassutillitybackpack04

Se flere billeder af Utillity Back Pack her

Afprøvning
Design og udformning kan diskuteres, nogle vil syntes Utillity er kedelig og klodset mens andre ser bort fra dette og fokuserer på dens lidt rå look og funktionalitet. Cykler man hele året og i al slags vejr er det betryggende og behageligt at vide at tasken altid er vandtæt, specielt hvis man som mange gør, cykler rundt med elektronisk udstyr. I forhold til den store model er der ud over størrelsen også lykkedes at lave et lidt mere afrundet design. Der er indgået nogle kompromisser i form af lynlåse hvor topmodellen har rulleforsegling og spændelukke. Tre af rummene er med forseglet vandtæt lynlås. Det store hovedrum og det bageste beregnet til vandblæren samt den lille lomme på fronten, der endvidere er foret. I sagens natur er den vandtætte TPU coating noget træg og stiv i det, hvilket gør rygsækken en smule ufleksibel i daglig brug. Til gengæld holder den faconen også når man stiller den fra sig. Lynlåsene bliver lidt bedre over tid men en smule silicone pasta, (ikke spray) gør bestemt ingen skade.

showerspassutillitybackpack07

Udvendig er der på hver side to indstikslommer med elastik beregnet til vandflasker og bøjlelås. Nederst på fronten er et stort rum med klemmelukke. Det kan gøres større ved at åbne de to lynlåse i siden. Uden på sidder en bred justerbar rem med kliklås. Den kan bruges til flere ting. Jeg havde stor fornøjelse af den til fastspænding af et sammenklappeligt fotostativ. De tre rum er ikke vandtætte men har alle et dræn i bunden så vandet altid kan løbe ud. Der medfølger fire små Beacon baglygter der trykkes fast i hullerne på de tre lommer. De er tænkt som en ekstra sikkerhed og nødfunktion hvis man har glemt sine lygter. Lyset fra dem er meget fokuseret og synligheden er rigtig god fordi de også sidder på siden. De to forreste er beskyttet på bagsiden med en indsyet flap, så man ikke så let kommer til at trykke dem ud. I siderne derimod er de ubeskyttede og falder forholdvis let ud hvis man ukritisk stopper en vandflaske ned i lommen. Lygterne har tre funktioner, to blink samt fast lys. De tændes ved at holde nede på lygten i 3 sek. Lygterne fødes af et CR2032 cellebatteri og levetiden er i gennemsnit godt 200 timer. De har indbygget autosluk efter en halv time på fastlys og en time på blinklys. Foruden lyset er der også reflekser udformet som logoet på fronten.

showerspassutillitybackpack05

Bæresystemet er overdimensioneret og minder mere om et bæresystem til en vandre rygsæk. Rygpanelet er godt polstret med en åben cellestruktur som giver fin ventilation og hurtigt tørrer. Bæreremmene er brede og ergonomisk udformet. Der er rige justeringsmuligheder via de lækre udførte spændebeslag i aluminium. En fin detajle er at udhænget på ryggen kan justeres afhængig af hvor tung lastet den er og i forhold til hvor stor man er. Vristbæltet er aftageligt, hvilket er rart på de korte ture med lidt last, hvor de ofte er mere i vejen end til gavn. Der er to sidelommer med lynlås på bæltet som er fine til småting med hurtig adgang til uden at skulle tage rygsækken af. De er ikke vandtætte.

showerspassutillitybackpack06

Indvendigt i det store rum er to svævende rum til laptop og ipad, så man slipper for at den dyrebare elektronik tager stødet direkte hvis man sætter eller taber rygsækken hårdt. De fylder meget og ville have været rart hvis de var udtagelige. Modsat er to store plastiklommer med elastik samt en lille foret lomme med lynlås. Endelig er der en strap med krog til nøgler. Rygsækken er føles subjektiv mere rummlig end dens mål siger,  lige fra  weekendtur med alt inklusiv vandblære i det udvendige rum til daglige indkøb og computer og bøger til den studerende.

 

showerspassutillitybackpack08

Konklusion
Cloudcover Utillity rygsækken er en rigtig arbejdshest af en rygsæk til helårsbrug. Den virker solidt konstrueret og bortset fra nogle mindre detaljer virker den meget velgennemtænkt og universel anvendelig. Noget designikon bliver den aldrig men derimod en solid og trofast følgesvend i dagligdagen i alt slags vejr mange år frem. Ser man på den i den sammenhæng virker prisen rimelig.

Vurdering-4

Link

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN