CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

På det seneste har der været en masse polemik omkring arbejdstilsynets skærpede krav over for danske cykelforhandlere, omkring brug af de traditionelle lappemider og...


På det seneste har der været en masse polemik omkring arbejdstilsynets skærpede krav over for danske cykelforhandlere, omkring brug af de traditionelle lappemider og grej, pga af den lim som benyttes. Det kan naturligvis være forbundet med en sundhedsmæssig risiko at stå og indhallere de stoffer gennem en hel arbejdsdag,  men som almindelig cyklist, hvor de fleste lapninger foregår ude på landevejen i frisk luft, er det måske knap så farligt.

Vi har kikket nærmere på tre produkter som ikke benytter de “giftige lime” og derfor forsat vil kunne bruges både af forhandlere og forbrugere uden at de skal være bange for følgevirkninger. Det er de såkaldte selvklæbende cykellapper.

Park Tool GP2
GP2 er et produkt som har været, stort set ubemærket, på  på markedet i mange år.
Det besår af en lille æske med 6 gennemsigtige afrundede firkantede lapper med lim på den ene side, en vejledning og et lille stykke smergellærred.
Vejl. udsalgspris kr. 39,-


Slime Skabs

Denne æske har 6 runde grønne lapper, en lille vejledning og en lille rund riflet blikplade til at gøre overfladen ujævn med på slangen.
Vejl udslagspris kr. 49,-


Lezyne Smart Kit

Dette Smart Kit indeholder 6 styk meget tynde runde sorte lapper med logo, en riflet plade til at gøre overfalden på slangen ru,  en vejledning  som samtidig kan bruges som indlæg til en nødreparation af et revnet dæk.
Vejl udslagspris kr. 29,-

Afprøvning
Ligesom ved brug af de gammeldags vulkaniserings lapper, er det vigtigt at være omhyggelig både med rengøring af slangen omkring hullet og efterfølgende slibning af slangen så den bliver ru for bedre vedhæftning, ellers bliver resultatet derefter. Dette gælder også for disse tre produkter som i den forstand ikke er nogen genvej  iforhold til den traditionelle metode, noget man måske kunne tro.

Et generelt ankepunkt på alle de tre produkter, er at emballagen,  i kompaktenhedens hellige navn, er gjort så små , at det er temmelig svært at få lapperne ud specielt på en råkold morgen.  Alle tre lapper blev udsat for en identisk fiktiv punktering udført med en nål.  Dækket blev pumpet op til 100 psi og sat ind i dækket hvorefter jeg tog tid.

Første produkt var med GP2 fra Parktool.  Det lille stykke smergellærred er ikke videre bevendt, da det er for lille så det er svært at rengøre overfladen ordentlig.  De små firkantede lapper skal trykkes og masseres meget grundigt fast og alligevel begynder de stort set med det samme at gå op i kanten. Jo koldere det er jo sværere bliver det.
Park Tolls lapper holdt luft mellem 15 min og 3 timer. GP2 var gode til at lappe slangelæse dæk da lufttrykket her holder lappen på plads.

Slime Skabs lapper er helt runde og derved lettere at have med at gøre. De er de tykkeste af de tre testede.  Gnuppe pladen er god til at rense overfladen med. De er noget lettere at få til at sidde ordentligt fast og de holder luft længere tid end GP2. Lapperne holdt mellem 1 og 5 timer.

Lezyne er super tynde og minder mest om de traditionelle lapper. Man skal være varsom med dem når de pilles af da de let folder  sammen. Til gengæld sidder de rigtig godt fast og var de lapper som holdt længst.  Mellem 3 timer og flere dage.

Konklusion
Jeg har haft lidt svært ved at se disse produkters beretigielse i forhold til de “gammeldags cykellapper” ud over det sundhedsmæssige i at bruge lapper uden skadelige  opløsningsmidler.  Af de tre produkter er Lezyne klart det bedste, og de kan godt kan fungere som en permanent lapning.  Slime Skabs kommer lige efter, mens Park Tools GP2 ikke er meget bevendt bortset fra på slangeløse dæk.  Under alle omstændigheder bør man for at være på den sikre side udskifte slangen eller lapperne med den gode gammeldags vulkaniseringslap når man kommer hjem.

Links

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN