CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Scott Spark 710 XT Di2 TEST: Scott Spark 710 XT Di2
Vi har testet en specialudgave af Spark 710 som imponerer ved sin fint afstemte affjedring der går den yderst velegnet til hurtig XC kørsel.... TEST: Scott Spark 710 XT Di2

scott-spark710-01

Folk der følger med i mountainbikesporten kender formodentlig Nino Schurter der gennem flere sæsoner har ført sin Scott Spark 700 til flere  XC World Cup sejre.  Vi har haft lejlighed til at teste “folkeudgaven” Spark 710. Da Scott Spark blev lanceret i 2013 var det med 29″ hjul. Nyeste udgave har fået 27,5″ hjul. Scott Bikes og Shimano har altid haft et tæt samarbejde. Det var derfor naturligt at teste den nye Spark med en elektrificeret udgave af XT gruppen i en for Shimano lidt usædvanlig 1 x 11 gear opsætning. Kun forgaffel og fjederelement er som standard, resten af komponentpakken er fra Pro og Schwalbe.

scott-spark710-06

Specifikationer

  • Ramme: Spark 3 Carbon / Alloy SL 6011 swingarm 120 mm
  • Forgaffel: FOX 34 Float Performance Elite Air 120 mm
  • Bagdæmper: FOX NUDE Trunnion
  • Gear: Shimano Deore XT Di2 1×11 setup
  • Bremser: Shimano Deore XT hydrauliske
  • Hjul: Shimano Deore XT Disc
  • Dæk: Schwalbe Rocket Run 27,5 x 2,25
  • Frempind: Pro
  • Styr: Pro
  • Saddelpind: Fox Dropper Remote
  • Saddel: Pro Turmix
  • Størrelser: S, M, L
  • Vægt: 10.96 kg (ramme 1940 gram)
  • Pris: kr 39.499,-

scott-spark710-03

Afprøvning
Scott Spark 710 er konstrueret omkring Spark 3 kulfiberrammen i kombination med den asymetriske bagramme i aluminium. Testcyklen var i Medium og gav for denne tester en fin ret kompakt og neutral kørestilling. På venstre side af styret er placeret Scott TwinLoc skifter som gør det muligt at skifte mellem affjdringen både for og bag i tre trin (open, traction, lockout). Man kommer hurtigt til at sætte pris på den da den er let og hurtig at betjene. 1×11 gear setuppet gør også at man ikke kommer i kambolage med gearskiftet da det udelukkende foregår i højre side. Skiftet foregår i et snuptag. Der kan vælges mellem 120 og 80 mm vandring samt uaffjedret låst.  I praksis kommer man ofte til kun at bruge 80 mm indstillingen, da den er alt rigeligt til de fleste formål.

scott-spark710-07

Selvom 120 mm vandringen på Fox elementerne bestemt er istand til at levere varen mærker man ikke meget til det i praksis da affjedringssystemet fra fabriken er sat meget fint så man får masser af respons fra underlaget. Det syntes jeg er en fin disposition da cyklen først og fremmest er udlagt til hurtigt XC kørsel fremfor behagelig allround kørsel. Kombinationen af 68.3° kronrørsvinkel og en kort 60 mm frempind og et bredt 740 mm styr gør cyklen let at manøvrere på stejle nedkørsler. Med en rækkevidde på omkring 422 mm og de korte 433 mm kædestag føles Spark meget livlig og responssiv. I den hensseende minder den meget om en hardtrail.

scott-spark710-04

Komponentpakken er der ikke meget at sige om. Den elektriske XT i 1×11 setup er en drøm at betjene og de kraftige Schwalbe Rocket Run dæk har Rigeligt med greb i det meste terræn. Scott Spark 710 er i den sammenhæng tæt på den perfekte konkurrance XC mountainbike .

scott-spark710-05

Konklusion
Scott Spark 710 er en rendyrket CrossCountry MTB hvis styrke afgjort ligger på de tekniske single tracks. Den fint og stramt afstemte affjedring vil sikkert ikke være alles kop te men skal det gå stærkt med fuld kontrol kan det vanskeligt gøres meget bedre. Man kan diskutere om 120 mm vandring overhovedet har sin berettigielse på en sådan cykel.

Vurdering-4

Link

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN