CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: QUOC Grand Tourer TEST: QUOC Grand Tourer
Gravel er hot, det samme gælder retro. Vi har langtidstestet den nye Quoc Grand Tourer gennem 10 mdr og dommen er klar, bestået.. TEST: QUOC Grand Tourer

QUOC blev grundlagt i 2009 af Quoc Pham deraf navnet. Hans første produkt var en dagligdags sko i klassisk design der både var god at cykle og gå i.  Filosofien var simpel, at udvikle en sko der kombinerede komfort, elegance og stil til daglig brug, med udgangspunkt i den klassiske italienske cykelsko, fra dengang farfar var ung, men i mere rummelige nordeuropæiske størrelser og moderne materialer. Nogle kaldet det også retro. Siden er sortimentet af dagligdags cykelsko udvidet med mere sportsprægede landevejssko som gør selv de mest lirede landevejssko flove af misundelse. Seneste produkt er den nye  Grand Tourer som er en touring/gravel sko men som vores test viser sagtens kan bruges til lidt af hvert.

Kendetegnende for Quoc produkter er et markant, ja nogle vil sikkert kalde det et liret design. Andre måske bare retro. Personligt syntes denne tester at de godt kan give påmindelser om lancier sko fra Ludvig den 14 hof, mere end en cykelsko.  Grand Tourer har noget så ordinært som “gammeldags”  snørrebånd. Som mange nye producenter bruger QUOC også alternative finanseringsløsninger når et nyt produkt lanceres. Således blev Grand Tourer lanceret ved Crowdfunding. En fin disposition som lynhurtigt fortæller om der er et reelt behov og interesse for et nyt produkt uden at skulle sætte alt over cykelstyret med risikable investeringer. Således havde Grand Tourer skoen allerede nået sit mål efter få dage, formodentlig fordi de allerede havde erfaring og havde vist at de kunne lave fornuftige cykelsko.

Specifikationer

  • Materiale: Kunstlæder med refleks
  • Sål: Gummi kulfiberindstøbt vandtæt
  • Klampe: Undersænket SPD kompatibel vandtæt
  • Tilbehør: Opbevarings/transportpose
  • Farver: Sort Kamoflage, Grøn Kamoflage, og Sort, Pink
  • Størrelser: 37.5, til 46.5 med en’ størrelses spring
  • Vægt: godt 300 gram (opgivet) uden klamper
  • Pris:godt kr. 1800 omregnet fra den engelske kurs

Afprøvning
Førstehåndsindtrykket, er vigtigt. Grand Tourer leveres i en flot  papæske naturligvis i genbrugspap og i et design så man snildt kan finde anvendelse til den bagefter fremfor at smide den i brændeovnen. Ud over selve skoene medfølger også en bomuldpose til opbevaring og transport af skoene. Valg af sko er en meget individuel sag og de fleste vil gerne prøve skoene inden de køber. Quoc er sko der kan være svære at finder i enhver cykelforretning, men nogle få danske butikker i de større byer, har haft dem i perioder. Det mest bekvemme er derfor at købe dem direkte hos producenten.  Ved at operere i størrelser en halv over, eliminerer Quoc de fleste problemer med at forbrugeren ofte køber for små størrelser, da vi har en tendens til at tage udgangspunkt i hele størrelser som st. 42, 43 osv. Quoc opererer med en halv størrelse højere altså 42.5, 43.5 og så fremdeles. Quoc har endvidere en fin skabelon på deres side så du selv kan måle din fod op.

Grand Tourer er fint konstrueret med en tæt pasform omkring hæl og en bred og rummelig form omkring tæerne, uden at den dog ligner et par fodformede sko. Det betyder at den sidder godt, hvor den skal omkring hælen, men er en smule besværlig at få på foden specielt i starten, indtil man finder ud af tricket med det patenterede snørebåndssystem. Dette bliver dog bedre i takt med at skoen cykles/gås til. Testskoen var i grøn kamaflage. Den lidt fimsede farve går hurtigt af dem når de bliver taget i brug. Patina klæder dem. Vil du virkelig lægge fra land skal den lyserøde model nok vække opmærksomhed.

Det såkaldte hurtighjul eller Boa spænde er efterhånden uhyre udbredt på alle typer sko. De fungerer fint og er først og fremmest hurtig og nem i brug. Deres holdbarhed  overstiger ofte selve skoen de er sat på, der ofte lider under den hårde behandling fra den tynde snøre.  Quoc holder med Grand Tourer fast i snørrebåndet, men med justeringsmuligheder to steder via deres patenterede lock lacing system hvor det flade snørrebånd går gennem en dobbelt løkke, så tilspændingen bliver mere fleksibel. Det kræver lidt øvelse og tid i starten at løsne/stramme snørrebåndet indtil man har den optimale tilspænding.  Men det fungerer fuldt ud lige så godt som Boa og Velcolukke og er mere skånsom mod selve skoen.

Når først du har fundet den for dig optimale tilspænding, er skoen næsten umærkelig. Den er let og uhyre behagelig at have på. En ting vi har sat pris på under de sidste 10 mdr. er at skoen ikke knirker. Noget  der ofte opleves på andre cykelsko allerede efter få uger.

Skoen har en kraftig gummisål med rigtigt godt greb bygget sammen med en indvendig kulfibersål. SPD klampe hullet er vandtæt så der kan ikke komme vand ind i sålen. Den nedre del af sko og snude er støbt sammen med sålen og er helt tæt, så man sjældent får vand indenbords. Samtidig er den kraftig og modstandsdygtig mod sknubs og skrammer. Udskæringen til den forsænkede klampe er udvidet i længden for flere mere individuelle positioneringer. Undersænkningen er meget dyb og SPD kompatibel. hvilket vil sige at klamper fra Crankbrothers, Look og Time naturligvis også fungerer. Overdelen af skoen er i et ventileret kunsstoflæder. Skoen har en fin ventilation både forår, sommer og efterår, mens den er lidt for kold om vinteren. Her er en vindtæt/åndende strømpe og et skoovertræk at foretrække.

Sålen er det som adskiller Grand Tourer fra mange andre gravel specifikke sko. Den indvendige kulfiberforstækning giver den optimal stivhed, og det særlige GravelGrip™ proprietary rubber compound giver en fin balance mellem godt greb og slidstyrke. Forskellen er markant når man skal af cyklen og gå. Her er virkelig godt greb selv på vådt og mudret underlag.  Som Bikepacker sko er den fremragende, og kan snildt gøre det ud for den eneste sko man har med. Den leveres med en standard ventileret indersål, som let kan udskiftes når den er trådt flad. Kan du leve med det lidt fimsede design, er Grand Tourer et godt bud på The One & Only sko uanset hvilken cykel du triller rundt på.

+++

  • Byggekvalitet/holdbarhed
  • Vejrbestandig
  • Let
  • God pasform

_ _ _

  • Lidt fimset design (subjektivt)
  • PrisenUniversel anvendelig til mange cykeltyper

Konklusion
Der findes rigtigt mange gravel sko ude på markedet nu, men ingen rigtig som Quoc Grand Tourer  er en gennemsolid sko der kan tåle at blive brugt, og som formodentlig vil kunne holde mere end en sæson.  Den er komfortabel og til at gå i og samtidig har den alle de egenskaber man som on/off gravelcyklist/turcyklist efterlyser. Kan man leve med det lidt “fimsede” udseende (subjektivt) er Grand Tourer en sko der viser endog mange af de store kendte cykelsko brands baghæl.  Prisen er høj, men den får alligevel vores varmeste anbefaling, da den er en fremragende sko som kan bruges til alle former for cykling væk fra det stereotype.

Link

 

CYKELPORTALEN