CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Newline Bike Imotion Heather Bib Shorts TEST: Newline Bike Imotion Heather Bib Shorts
En lækker cykelbuks med baggrund i et lidt anderledes design med teknologi fra faldskærmsverdenen TEST: Newline Bike Imotion Heather Bib Shorts

newline03

Danske Newline blev etableret i 1981 af den tidligere jægersoldat Helge Petersen der efter en våd oplevelse hængende i sin faldskærm fik ideen til at kontruerede sportstøj der tog udgangspunkt i de postive egenskaber som faldskærmsstof har.  Idag er det stadig udgangspunktet for deres store program af løbe og cykeltøj.

Newline Bike Imotion er et par korte cykelbukser med seler for den modebevidste cyklist men alligevel væk fra det traditionelle Lycra Look.

newline06

Specifikationer

  • Materiale: 87% polyester / 13% elastane (brushed)
  • 8 panels crosselastic
  • Pude: Newline densitet 40
  • Størrelser: S, M, L, XL, 2XL, 3XL
  • Farve: Gråmeleret
  • Pris: kr 750,-

newline01

Afprøvning
 Bike Imotion Heather Bib shorts er som cykelshorts flest helt efter bogen med seler og pude. Selve bukserne har en vist tykkelse så de er velegnet til de lidt koldere dage som forår og efterår, måske i kombination med et par overtræksknæ. Udførslen er en kombination af polyester og elastan, der giver et hurtigtørrende og meget elastisk par bukser. Opbygningen er klassiske med 8 paneler og udvendige flade syninger. Da strækket er rigtig godt i alle retninger vil langt de fleste vil befinde sig godt i disse bukser der subjektivt føles meget bløde og behagelig at have på i sammenligning med lignende bukser.  Seler og rygstykke er med mesh struktur for god åndbarhed. Selerne er som de skal være stramme når man står oprejst men behagelige når man sidder foroverbøjet på cyklen.

newline04

Casual Look er meget oppe i tiden og her har Newline ramt plet med deres gråmelerede struktur og farve kun brudt af et navnelog og et par diskrete reflekstriber nederst. Buksebenene går knap så langt ned som vi normalt er vant til men har man normal statur er det intet problem. Størrelsesmæssigt ligger bukserne på gennemsnittet. Det er dog fornuftigt at Newline har en 3XL størrelse til de helt store cyklister som tit må gå forgæves ved de italienske producenter. På indersiden er der silikoneprint under elastikken, hvilket sikrer at buksebenene bliver hvor de skal.

Puden er zoneinddelt, antibakteriel behandlet og temmelig tyk som nybegyndere sikkert vil sætte pris på mens hardcore cyklister måske gerne ville have den en anelse tyndere.

Alt i alt en udmærket buks med god pasform. Både materialetykkelse og den lidt kraftige pude applerer til brug på de lidt køligere dage. Selve udseendet er for denne tester lige i skabet. Ikke for prangende og alligevel tilpas anderledes.

newline05

Plusser
-Pris
-Pasform
-Udseende

Minus
-Lidt kraftig pude

newline06

Konklusion
Er du til cykelbukser med et ret afdæmpet look men alligevel anderledes samt en god pasform er Newline Imotion Heater et par gode cykeshorts.

Vurdering-4

Link

CYKELPORTALEN