CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

  En fuldblods mountainbike der kan foldes sammen kan nok frembringe rynkede øjenbryn  blandt hardcore mountainbikere.  Foldecykler forbinder de fleste stadig med små hjul,...

 

En fuldblods mountainbike der kan foldes sammen kan nok frembringe rynkede øjenbryn  blandt hardcore mountainbikere.  Foldecykler forbinder de fleste stadig med små hjul, som er bedst egnet til en lille smuttur i byen.  Sådan forholder det sig IKKE med Montague SwissBike, der er en full size mountainbike,  oprindelig  med sine rødder i de amerikanske faldskærmstropper som ønskede en foldecykel som kunne tåle at blive smidt ud fra  fly og iøvrigt holde til lidt af hvert.  Den historie kan du læse mere om her.  Montague SwissBike X90 er den civile udgave af  Montague Paratrooper, men i luksusudgaven med topkomponenter i den dyre ende.

SwissBike Swiss Military® X90 rammen er designet omkring et patenteret foldesystem. Selve udformningen betyder at rammen ikke foldes på midten som det normalt ses. Det betyder i praksis at cyklen både er lettere at folde sammen og samtidig gør den til en af de stærkeste konstruktioner på markedet. Montague kaldet det Folding Integrated Technology (F.I.T.)  Montague benytter et rør inde i rør system omkring saddelrøret.  Fordi Montague ikke har en traditionel diamantramme bliver  kræfterne i omdrejningspunktet fordelt over et meget større område svarende til højden på overøret som er mere end 100 mm.  Iøvrigt er hele ramme konstruktionen bygget efter de samme principper som seriøse downhill mountainbikes. Hovedrammen har ikke noget traditionelt skrårør, og minder på mange måder om den hedengange Klein Mantra,  Den fås i to størrelse 18″ og 20″

Udstyrliste

  • Ramme: Montague Swiss Military® X90 7005 aluminium
  • Fjederforgaffel: Rock Shox Sektor 85-135 mm
  • Bagskifter: SRAM X0
  • Forskifter: SRAM X9
  • Gearskifter:  SRAM X0
  • Kranksæt: Truvativ GXP Stylo
  • Bremser og greb: Avid Elixir R  Hydrauliske skivebremser
  • Fælge: WTB Freeride Dual Duty
  • Nav: Formula Disk
  • Dæk: Maxis Flightweight 330 og 490
  • Saddel: WTB Speed W
  • Saddelpind: Kalloy UNO Port Moderne 45 mm affjedret
  • Styr: UNO Ultralite 6061 alu
  • Frempind:  Ritchey Pro 4 axis
  • Pedaler: ingen
  • Vægt: 12,2 kg

 

Afprøvning
X-90 ankommer sammenfoldet i sin egen nylon transportpose, så den let kan smides ind i bagagerummet på bilen eller bæres over skulderen. I stedet for at bryde ​den strukturelle hovedramme med et skrøbeligt hængsel, bruger Montague et rør-i-rør drejeligt system i sadelrøret. Istedet for et traditionelt skrårør, bliver den bageste trekant integreret i hovedrammen når cyklen er samlet.  Bagstaget består af to trekantkonstruktioner som samlet danner en meget stærk strukturel trekant.  Selv om cyklen er monteret med en 130 mm forgaffel og herved indikerer at den er skabt til freeride og endurance,  så overrasker det alligevel en smule at finde en affjedret saddelpind og en meget komfortorienteret saddel på en cykel monteret med SRAM X9 og XO.

Der er to rammestørrelser 18 “og 20”. Testcyklen var 20 “.  Geometrien på Montague har ret bløde vinkler. De fleste cross-country hardtails har et hoved vinkel på 71 eller 70 grader. X90 har en vinkel på omkring 68 grader. Dette kan man normalt omsætte til god stabilitet ved høj hastighed,  på bekostning af manøvredygtigheden ved lav hastighed.  Men jo mere jeg kørte på denne cykel jo mere jeg begyndte jeg at sætte pris på dens afslappende stil.  Subjektivt bliver man aldrig træt af at cykle langt på denne cykel.  Det kan undre lidt at der er sat et par superlette og forøvrigt fremragende crosscountry Maxis Superlight  dæk på den.  Det virker en smule malplaceret på en cykel som er tænkt til allround.  Som sagt så er du hele tiden på sikker grund så længe det går ret stærkt, og terrænnet ikke bliver teknisk for krævende. På små kringlede stier hvor hastigheden er lav, skal man have tungen lige i munden for at holde den på ret kurs.  Det skal lige påpeges at det intet har med foldefunktionen at gøre. Rammen er klippestabil og fuldstændig flexfri. Det ligger alene i den lidt tilbagelænede geometri.

Det tager ca. 20 sek at folde cyklen sammen. Først tages forhjulet af og herefter løsnes hurtigbespændet og bagramme og baghjul svinges rundt.   I den tilstand fylder cyklen den ca. 91 x 71 x 30 cm.  Afmonterer man baghjulet kan bagrammen komme helt ind under hovedrammen og hvis man samtidig afmonterer saddel, saddelpind og styr, kan cyklen være i en standard kuffert.

Mere end 12 kg på vægtskålen kan lyde af meget og  specielt når man samenligner med cykler i samme prisklasse/udstyrspakke der alle ligger nede omkring de 10,5 kg.   Men i praksis mærker man ikke vægten, og i sidste ende er det vel et valg om man ønsker en alsidig og transportvenlig cykel fremfor et lireletvægtslyn.

Plusser

  • Klippestabil downhillcykel
  • Dyr og let komponentpakke
  • Velkonstrueret stel
  • Meget stor og alsidig brugbarhed
  • Let at tage med
  • Lettere end forventet

Minus

  • Kun to rammestørrelser
  • Saddel og saddelpind
  • Dækvalg

Konklusion
SwissBike X90 er bestem ikke en legetøjscykel, et prædikat en foldecykel ofte fejlagtigt får, men derimod en topklasse allround mountainbike hvor vægten er lagt på det behagelige og forudsigelige køregenskaber som er henvendt til dem som først og fremmest cykler på mountainbike for sjov. Den vil især passe rytteren, hvis arbejde kræver rejser og som ønsker at nyde de lokale stier, mens han/hun er væk. Cyklen passer let ind i bagagerummet på en gennemsnitsbil, og den kan også tages med bus og tog uden den helt store dramatik. Gør man sig ulejlighed at skille den fuldt ad passer den ind i en standard kuffert som accepteres af de fleste flyselskaber og så oplever man for alvor cyklens store potentiale.  Samlet set er Montague X90 Swiss Bike en postiviv overraskelse – der mere end har oversteget mine forventninger.

Montague foregiver ikke at være en kraftig downhill cykel eller en fuldblods hardcore hardtrail til konkurrencebrug men hvis du ikke vil have besværet med cykelstativer på bilen, og du ofte rejser og gerne vil have din cykel med, så er den et oplagt valg.

Priser

  • Montague SwissBike X90 2011 (27 speed)  kr. 18.995,-
  • Montague SwissBike X90 2012 (30 speed) kr. 22.495,-

Link

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN