CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Mavic KSYRIUM PRO EXALITH TEST: Mavic KSYRIUM PRO EXALITH
Er det traditionelle hjul til landevejsraceren snart en saga blot ? Vi har testet et sæt af de nyeste fra Mavic som har... TEST: Mavic KSYRIUM PRO EXALITH

Mavic-Ksyrium-Pro-Exalith-05

Alle taler om skrivebremser på landevejsraceren, som det eneste rigtige, men de traditionelle fælgbremser og hjul lever naturligvis stadig og har nogle åbenlyse kvaliteter både af praktisk og ikke mindst æstetisk karakter. Et af problemerne med traditionelle fælge er bremseevnen under våde forhold samt slid på specielt aluminiumsfælge.

Mavic var blandt de første til at udvikle og producere fælge med en keramisk overfladebehandling der gav en bedre bremsevirkning under våde forhold og reducerede sliddet på fælgen. En mere end 20 år gammel turcykel med Mavic Open CD Ceramic fælge, der har oplevet verden under vidt forskellige forhold, performer og fungerer stadig som var de nye. Idag hedder Mavic’s coating Exalith, men er i princippet stadig en kemisk belægning som øger hårdheden på fælgen. Nyeste generation hedder Exalith 2 hvor overfladen har fået nogle synlige små lodrette riller for yderligere at optimere bremseevnen.

Mavic-Ksyrium-Pro-Exalith-07

Fra tidligere tiders individuelle eger, nav og fælge var Mavic i 1994 med modellen Cosmic blandt de første til at lancere et komplet systemhjul. Ksyrium landevejshjulene så første gang dagens lys i 1999 og er løbende forbedret og kommet i forskellige versioner til forskellige formål. Ksyrium PRO Exalith findes i to versioner. Vi har testet standard udgaven. SL udgaven er lettere, stivere og naturligvis dyrere.

Specifikationer

  • Fælg: Maxtal alloy 24 mm for 26 mm bag asymetrisk
  • Bremsebelægning: Exalith 2
  • Til dæk og slange (kan med besværd bruges til Tubeless)
  • ETRTO size: 622x15C
  • Anbefalet dækbredde: : 21 to 30mm
  • Eger: 18 for, 20 bag
  • Nipler: Mavic Fore inkl nippelnøgle
  • Nav: For kulfiber, bag aluminium med alu aksler og justerbare lukkede lejer
  • Friløb:FTS-L Steel
  • Mavic hurtigbespænd
  • Bremseklodser: Mavic/Swissstop Flash Pro
  • Dæk: Mavic Yksion Pro GripLink tyre (front) & PowerLink tyre (rear) 700 x 25 mm
  • Anbefalet til rytter på op til 120 kg
  • Vægt: 1365g for et sæt
  • Pris: kr. 7995,- (sæt)

Mavic-Ksyrium-Pro-Exalith-04

Afprøvning
Alle Mavics hjul er umiskendelige i deres design. Sort og Gul går igen på samtlige produkter og de senere år har de indsneget en smart detajle iform af en enkelt eger i en anden farve i dette tilfælde i hvid. Hjulene leveres med Mavic egne dæk Yksiun Pro som er et sæt retningsbestemte dæk i 25 mm bredde og med specifikt mønster for for- og baghjul.  Naturligvis kan du bruge andre dæk mellem 23 og 32 mm. Selvom Mavic ikke nævner Tubeless kan det lade sig gøre hvis du orker besværet.  Hjulene leveres med Mavic karakteristiske og meget velfungerende hurtigbespænd samt en special nippelnøgle til egerne. Deuden medfølger bremseklodser med en hårdere belægning fra SwissStop model Flash Pro. Du kan godt bruge standard klodser men de slides hurtigt pga af den riflede belægning på fælgen. Ud over SwissStop kan du også bruge typer fra Fibrax.

Mavic-Ksyrium-Pro-Exalith-02

Mavic benytter 18 ligeopspændte eger i forhjulet. Egerne er deres egne flade Zistraltyper som bruger en speciel nippel. Navet er i støbt alumium med et løs kulfiberkappe for udseendets skyld. Baghjulet benytter en asymetrisk fælg og lidt kraftigre Zistral eger. I kranssiden er egerne ligeopspændte mens der er enkelt kryds i modsatte side. Navet er støbt aluminium med Friløbshus til 10-12 speed kassette fra SRAM/Shimano.  Fælgene er ud over den særlige bremsebelægning vægtoptimeret ved at al unødvendig materiale er udfræset mellem egerne og på siden og fælgkanterne. Dette giver også et ret karakteristisk udseende. Smag er naturligvis forskellig men personligt syntes jeg hjulene optisk er meget flotte og afviger fra det fremherskende højprofil look. De vil gøre sig lige godt på en high tech kulfiberracer som på en klassisk stål/titaniums hest.  De første par hundrede kilometer vil mange opleve at hjulene hyler når man bremser. Det skyldes at at fælg og bremsebebelægning lige skal slides til. Man kan eliminere det en del ved at vinkle bremseklodserne lidt mere end normalt i starten. Et andet fif er forsigtigt at slibe bremseklodserne med meget fin sandpapir. Når først bremse og fælg har sat sig oplever man en imponerende bremseevne som ikke lader de fremstormende skivebremser meget efter i perfomance hverken mht til modulation og bremsning i regn.

Mavic-Ksyrium-Pro-Exalith-03

Mavic hjulsættet ligger afgjort i den lette hvis man ikke skal gå alt for meget på kompromis med stivhed. For de fleste vil de være et perfekt hjulsæt både til træning og cykelløb. Meget sprintstærke og tunge ryttere vil nok syntes at baghjulet giver sig lige vel meget i det vandrette plan under kraftigt antrit. Her er andre versioner fra Mavic nok et bedre valg.  De medfølgende dæk er gode træningsdæk til de daglige ture året rundt, med meget høj slidstyrke og fremragende vedhæftning. Mn hjulsættet vil afgjort brillerere yderligere med et sæt top landevejsdæk i den lette ende. Det kan de snilt honere.

Mavic-Ksyrium-Pro-Exalith-08

Konklusion
Mavic KSYRIUM PRO EXALITH er et godk eksempel på et sæt landevejshjul i traditionel forstand stadig har en fremtid. Ud over en for fælgbremser fremragende bremseevne er hjulet også noget af det flotteste man kan sætte på en cykel.

Vurdering-4

Link

 

CYKELPORTALEN