CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Mason/Hunt 650B Adventuresport Disc TEST: Mason/Hunt 650B Adventuresport Disc
Et bombproof let og stilfuldt hjulssæt, minded de nye 650B gravel bikes, leverer varen til en atraktiv pris TEST: Mason/Hunt 650B Adventuresport Disc

En af de ting de to brødre Tom og Peter Marchment havde observeret, da de begyndte at skitsere deres første hjul, var at markedet for Disc specifikke landevejshjulsæt,  på daværende tidspunkt i 2015 var meget polariseret. Enten var de eksisterende fabrikater lette men meget dyre, eller også var de billige og meget tunge. Ideen fik yderligere næring da Dough Mason var igang med at udvikle en ny serie cykler Mason Cycles. Begge parter var på udkik efter en brugbar underspillet teknologi og design som kunne stå distancen mod konkurrenterne.

Udviklings og forretnings symbiosen har base i det sydlige England under navnet The Riders Firm der tæller en række mindre cykelbrands. HuntWheels  er designet og udviklet i England, og herefter fabrikeret hos de bedste leverandører på Taiwan. Hunt benytter hjullejer fra japanske EZO der har et veletableret navn og ry indenfor branchen. Egerne er fra Taiwanesiske Pillar, og alle hjul bliver bygget af Hunt taiwanske partner Mr. Hao-Cheng som har haft tusindvis af hjul gennem sine hænder.

Navnet Hunt har dobbelt betydning, jagten på fart og jagten på hele tiden at forbedre og optimere produkterne. HuntWheels kan købes direkte online eller via en lokal forhandler. Interesserede forhandlere worldwide, er mere end velkommen til at kontakte HuntWheels.

Testhjulsættet er oprindelig konstrueret til Mason Bokeh Gravel Biken, men passer naturligvis også til alle andre cykler som har den nødvendige plads til lidt større volumen dæk.

Specifikationer

  • Nav: Disc specifik med EZO lejer og stål aksel i kasettehus
  • Eger: Pillar triple trukne
  • Fælge: 24 mm høje 20/25 mm brede tubeless ready Asymetrisk 6061 aluminium
  • Dimensioner: 27,5″/ 650B  Etrto 584 x 20
  • Vægt: 1549 gram /sæt
  • Pris: £359,- (godt kr 3000,-)

Afprøvning
Adventuresport Disc er en flot hjulsæt, diskret og tidløst i mat anodiseret finish med de fine laseringraverede decals, ingen løse klistermærker her. Den 24 mm høje fælg er asymmetrisk for at kompensere for vridningskræfterne fra disk og kæde. Fælgen er ikke asymmetrisk på indersiden hvor dækket skal monteres, hvilket betyder en helt uproblemstisk af og påsætning af dæk. Bredden på 20 mm sikrer at de helt brede typer dæk sidder korrekt. Standard leveres hjulsættet i tre udgaver SRAM/Shimano, SRAM XD og Campagnolo.  Navakslerne er universelle, så de passer til både 12/15 mm Thru aksler og med ekstra fitting, inklusiv  de “gammeldags 9 mm stikaksler.  Der kan vælges mellem 12/135 eller 12/142 baghulsnav som hurtigt ændres ved at udskifte akslen. Standard er hjulet til dæk og slange men er tubeless ready med helt lukket fælg og der medfølger de nødvendige fittings. Skivebremser er med Shimano Centerlock men der medfølger adaptor til 6 huls skive.

Af og til bliver man som tester lidt træt af at skulle udspecificere hvad der er godt og hvad der er skidt på de enkelte produkter, da der er så mange variable parametre som har indflydelse, lige fra hvilken cykel man bruger til hvilke dæk og dæktryk. Hunt Adventuresport Disc er et velkonstrueret og gennemtænkt hjulsæt, uden nogen deciderede svagheder. Det er vridningstabilt og letløbende. Den lave vægt kan bestemt mærkes under antrit og de 115 kg som maksimal ryttervægt borger for et bombproof hjulsæt til de tunge drenge. Det skyldes i høj grad de meget kraftige triple buttede Pillar Eger i kombination med 28 huls fælgene. En herlig ting er det næsten støjfri friløb som med sin meget afdæmpede tikken minder om et svejsisk urværk. Endelig spiller det diskrete design og udsøgte finish også en stor rolle.

Konklusion
Markedet for specifikke 650B landvejshjulsæt er endnu ikke så stort, hvorfor  Hunt AdventureDisc står stærkt. Det er flot designet og bombproof hjulsæt i den lette ende som vil kunne bruges til det meste. Prisen er i den henseende yderst rimelig.

Link

CYKELPORTALEN