CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Knog Oi TEST: Knog Oi
En flot og anderledes designet ringklokke der ikke skæmmer cyklen og med en god og klar ringtone. TEST: Knog Oi

knog-oi-01

Australske Knog er kendt for sine flot designede cykellygter som kan placeres på et utal af måder. Idag eksporteres deres produkter til mere end 60 lande heriblandt også Danmark. Selvom Knog er et veletableret brand, valgte de at søsætte deres seneste produkt som crowdfunding projekt, og interessen var overvældende, så efter godt 8 måneder var produktet klar. Ringklokker er et af den slags cykeltilbehørsprodukter som normalt ikke får den store opmærksomhed.

Knog Oi er markant anderledes. Den ligner ikke en ringklokke i traditionel forstand. Den er flot designet og vil passe på de fleste cykeltyper uden at skæmme helhedsindtrykket. Klokken kommer i to versioner, en lille og en stor model.

knog-oi-02

Specifikationer

  • Størrelser: Small 22,2 mm, Large fra 23,8 til 31,8 mm
  • Bredde: 15 mm
  • Udførsler: sølv, sort, messing, kobbber
  • Vægt: Small 18 gram, Large 25 gram
  • Pris: kr. 149,-

Afprøvning
Knog Oi kommer i en nydelig lille æske i den lille størrelse op til ø22,2 mm eller som den testede store model til styrdiametre mellem 23,8 og 31,8 mm. Der medfølger en lille unbraco nøgle og en spacer hvis den skal monteres på et styr under 31,8 mm. Endvidere en lille brugsanvisning.  Oi er meget elegant og kun 15 mm bred. Den er udført i slagfast plastik. Selve klokken er udført i metal (messing, kobber eller aluminium) og gummi/fjederophængt. Slaghammeren er i plastik og fjederbelastet. Den er tilstrækkelig stor til at kunne betjenes sikkert både med og uden handsker. Oi kan monteres på forskellige måder. På traditionelle cykler med lige styr sidder den fint ude ved et af grebene. På racercykler monteres den helt inde ved frempinden hvor den sidder meget diskret.

knog-oi-03

En fin detajle er at der lavet to udfræsninger i bunden til kabelføringen fra racerstyr. Det er godt tænkt og fungerer fint i praksis.

Den store model har en meget ren og klar tone i en god styrke som vil kunne høres af de fleste. Derimod kniber det lidt mere med den lille model som pga af sin mindre størrelse er lige vel lav i styrken til at man vil kunne trænge igennem i et støjende bymiljø. Retfædigvis skal det nævnes at vælger du deluxe modellerne med klokke i messing eller kobber er klangen både klarere og højere på begge modeller.  Ringetonen minder meget om Spurcycle Ringer vi tidligere har testet og som vi stadig anser for referencen.

Knog Oi brillerer alene ved sit meget flotte og diskrete design.  Den vil klæde enhver racercykel. Desværre har den lille model en for ringe styrke i standardudførslen.

knog-oi-04

Konklusion
Knog Oi er en flot og anderledes designet ringeklokke som vil kunne finde anvendelse på alle cykeltyper uden at skæmme helhedsindtrykket. Desværre er det kun den store model har har en tilstrækkelig stor ringe styrke.

Vurdering-4

knog-oi-06

Link

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN