CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

På en byvandring i den sydende metropol Taipei blev min opmærksomhed rettet mod denne fine æske, mest fordi den var latterlig billig, og den...

På en byvandring i den sydende metropol Taipei blev min opmærksomhed rettet mod denne fine æske, mest fordi den var latterlig billig, og den yndige taiwaneser smilede sødt, men også nysgerrighed efter at vide, om den egentligt kunne leve op til sin flotte indpakning.  Så med fare for anklager om parallelimport og distribution af kopivarer, smuglede jeg den lille æske med tilbage til lilleputlandet Dannevang.

i-GotU GT-800 Pro er en GPS & Sports computer, som kan bruges til forskellige udendørs sportsaktiviteter, heriblandt cykling.  Dens 1,4 ” bagbelyste LCD-skærm viser alle  nødvendige GPS-oplysninger som du behøver, herunder hastighed, afstand, højde, tid, tempo og meget mere. Ud over montering på cykelstyret kan den også bæres på håndledet. Den er vandtæt efter IPX7 standarden. Sammen med computeren følger en mini CD med al software til planlægning af ruter og overførsel af data mellem PC og GPS.

Afprøvning
Er man vant til cykelcomputere hvor der skal foretages forskellige indstillinger mht til hjulstørrelse og andre firnurligheder, er i-GotU forfriskende enkel,  Efter opladning via usb kablet indstiller man enheder , ur og sprog. Herefter er man klar til at bruge computeren. Den monteres på styret ved hjælp af monteringsbeslaget som sættes fast med to strips. Computeren skydes på plads i de to riller.
Selve udformningen og finish på computeren er noget mere simpel end hvad man ellers er vandt til. Computeren tændes på siden og betjenes med de to piletaster på forsiden af enheden.
Under kørsel kan man få alle oplysninger vist ved at bladre igennem de 5 skærmbilleder.
1.  pedomoter, distance, tid
2. hastighed, distance, pace, tid
3. avg. speed, max speed, højde, gps records
4. gps satellit styrke
5. kalibrering af kompas

Man kan bruge computeren som almindelig cykelcomputer med aktuel visning. Desuden kan man sætte den til at gemme den kørte rute som så kan vises på computeren når man kommer hjem den har hukommelse til 200.000 waypoints.  En smart feature er at man kan gemme billeder fra f.eks sin mobiltelefon og få den vist på det rigtige sted på ruten.

Der medfølger tre små programmer til installation på computeren. Trip PC, Sports Analyzer og Where am I. Den første er til planlægning og visning af ruter. Sportsanalyzertil planlægning og loging af træningspas. Where am I viser din position på Google-, Yahoo- og Bing Maps vel og mærke når GPS er forbundet til computeren vis USB porten.


i-GotU GT800 Pro er en forfriskende enkel GPS computer som gør fuld nytte som et alternativ til de gængse cykelcomputere. I tilgift får man så alle de GPS planlægningsfunktioner man kan tænke sig via sin PC og de installere programmer.  Funktions og featuremæssigt kan den stort set det samme som den noget dyrere Navi2Move vi tidligere har testet.

Konklusion
i-GotU GT 800 Pro er en af den slags produkter som leverer varen uden at gøre det store væsen af sig.  Bag det lidt anonyme og simple udseende gemmer sig en GPS computer som kan alt det de andre også kan, men til en mere beskeden pris. Den er et oplagt alternativ til den traditionelle cykelcomputer pga ef sin problemfri opsætning og et godt alternativ til den traditionelle cykelcomputer med magneter og hjulsensor.

Producenten Mobile Action er ikke direkte repræsenteret på det danske marked men hører meget gerne fra interesserede forhandlere og distributører.
Cykelportalen formidler gerne kontakten.

i-GotU GT-800Pro kan købes direkte hos Expansys for lige under 900 kr.

Link

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN