CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Haibike Freed 7.60 TEST: Haibike Freed 7.60
Freed 7.60 er en letløbende og flot udstyret mountainbike med appel til bredden. På papiret en XC hardtrail men i prakisis nærmere en softtrail.... TEST: Haibike Freed 7.60

haibikefreed03

Haibike blev etableret i 1995 og er beliggende i Schweinfurt i Tyskland. Oprindelig startende med mountainbikes, men har siden udvidet programmet med både landevejscykler og elcykler. Specielt deres elcykler appelerer til det helt unge og hippe publikum langt fra det lidt støvede vi stadig ser på alt for mange elcykler. Haibike er en del af den Tyske Winora Group der hører til blandt en af Tysklands største cykelgrossister. De er ejet af den hollandske investeringskoncern Accell der også indbefatter cykelbrands som Koga og Batavus. Haibike havde i starten en meget iøjnefaldende optik og aggressiv markedsføring, men i takt med at branded har etableret sig er de blevet mere afdæmpede, hvilket klæder dem.

haibikefreed06

Til at profillere mountainbikeområdet, er det stadig den tyske toprytter Sabine Spitz der siden 2010 har været frontfiguren i Haibikes MTB ProTeam og skærpet interessen for branded gennem sine mange sejre.

Freed er Haibikes topserie i de såkaldte cross country XC hardtrails med hjulstørrelsen 27,5”. Den består af 9 modeller, hvoraf de 7 er med rammer i kulfiber mens entry modellerne er med rammer i aluminium. Prismæssigt ligger de imellem 10.000 og 45.000,- for topmodellen Freed 7.90. Freed 7.60 som er genstand for denne test, ligger midt i feltet og er en veludstyret mountaibike med UD kulfiberramme 100 mm Fox fjederforgaffel og SRAM 1×11 geartrain.

haibikefreed-04

Specifikationer

  • Ramme: UD Carbon, 27,5″, Advanced Multiforming Technology, Monocoque (1100 gram)
  • Forgaffel:FOX 32 Float Performance, travel 100mm, tapered
  • Bagskifter:Sram GX1, 11 gear
  • Skiftegreb:Sram GX 11 Trigger
  • Kranksæt:Sram GX 1000, 34 T.
  • Krankboks:Sram GXP
  • Kasette:Sram XG1150, 10-42 T, 11 gear
  • Kæde:KMC X11
  • Bremsegreb: Tektro Gemini
  • Bremser:Tektro Gemini, hydraulic disc brake, 180mm
  • Dæk:Schwalbe Racing Ralph Evolution, Lite Skin, fold, 27,5×2,25, SV valve
  • Hjulsæt:DT Swiss X 1900
  • Styr:Haibike Top-Flatbar, oversize, 720mm
  • Greb:XLC Sport lock on grips
  • Frempind:Haibike Alu A-Head
  • Styrffitting:VP 62AC, semi-integrated, tapered
  • Saddel:Selle Italia X1
  • Saddelpind:Haibike 27,2mm, Alu-Patent, clamp with hexagon-clamping
  • Maksimalryttervægt: 120 kg
  • Totalvægt:10,4 kg (uden pedaler)
  • Pris: kr. 18995,-

haibikefreed-02

Afprøvning
Hvor Haibike tidligere har haft et ret aggressiv optisk design centreret omkring navnet, har de for 2016 valgt en markant mere afdæmpet men stadig flot fremtoning, hvor navnet næsten forsvinder og kun er synligt set nedefra. Med udgangspunkt i den rå kulfiberstruktur bruges en gennemgående farve som er forskellig fra model til model. For Freed 7,60 vedkommende er den i signalgul. Den går igen både på styr, frem- og saddelpind som er af mærket XLC som er et Winora inhouse komponentbrand. Rammen har skjult kabelføring og forberedt for elektronisk gearskift. De massive dimensioner i kronrørsområdet står i skærende kontrast til den tynde bukkede skråstag i bagrammen. Noget som er medvirkende til dens køregenskaber.

Freed 7,60 er en velkørende hardtrail med fine stabile og sporty køreegenskaber. Den er let og meget responssiv i sin opførsel. Kørestillingen er ret langstrakt og foroverbøjet, der betyder en god balance i cyklen der gør det let at kontrollere på tekniske opkørsler. En yderligere hjælp ligger i det 720 mm brede styr som specielt novicer ud i mountainbikens glæder vil forstå at værdsætte. I det store hele en god allrounder som kan bruges til det meste. 

hainbikefreed05

Se flere billeder af testcyklen her

Hovedrammen har al den stivhed i kronrør og specielt i krankboksområdet som man kan ønske sig. Modsat forholder det sig i bagrammen som subjektivt føles meget blød og eftergivelig specielt i det vandrette plan, hvilket under visse forhold giver en lidt underlig udskridende fornemmelse, som de fleste nok lige skal vende sig til. Haibike har ellers gjort det helt efter bogen med kraftige vandrette kædestag og mindre eftergivelige skråstag, men balancen tipper, efter min subjektive mening lidt for meget mod det eftergivende i det vandrette plan. Ikke at forstå at du mister kontrollen over cyklen. Nogle vil elske det, mens andre måske vil foretrække lidt mindre eftergivelighed. Subjektivt føles det voldsommere jo tungere en rytter du er. Mht komfort betyder det tilgengæld at træthed i nakke og halsvirvler efter en lang dag i sadlen ikke føles så udbredt. Specielt folk som ikke er så veltrænede vil sætte pris på det. Sammenholdt minder Freed køreegenskaber egentlig mere om de i firserne populære softtrails end en hardtrail, men med væsentlig bedre kontrol og meget lavere vægt. På udstyrssiden kommer Freed med alt i det for tiden hotte. SRAM GX 1×11 gruppen imponerer og DT hjulene med True Aksler og den fremragende Fox Float 32 olie/luft forgaffel trækker også op i det samlede regnskab, mens vi nok ville have sat et par hurtige XC dæk på den fremfor Schwalbe Racing Ralf som er meget træge men tilgengæd står godt fast under alle forhold. Endelig er der kun en flaskeholder på rammen.  

haibikefreed08

Plusser

  • Let Ramme
  • God allroundegenskaber med fokus på komfort
  • Gode komponenter fra Fox og SRAM

Minus

  • Dæk og saddelvalg
  • kun en’ flaskeholder

haibikefreed10

Konklusion
Haibike Freed 7.60 er en veludstyret og let XC hardtrial som de fleste vil kunne befinde sig godt på, specielt hvis man gerne vil have en hel del komfort. Cyklen er veludstyret med det nyeste fra SRAM, FOX og DT, og samlet giver Haibike en pakke som vil kunne bruges til det meste med fokus på at have det sjovt på de tykke dæk. Rammens kvaliteter er velegnet til komponentupgrade.

Vurdering-4

Link

 

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN