CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Med den stadig større udbredelse af ekstremsport opstod et behov for videoudstyr der var så kompakt og let at det kunne monteres direkte på...

Med den stadig større udbredelse af ekstremsport opstod et behov for videoudstyr der var så kompakt og let at det kunne monteres direkte på sportsudøveren og dennes udstyr. GoPro blev grundlagt i 2004 af Nick Woodman og har på godt 10 år gjort firmaet til de førende indenfor pålidelige og kompakte videokameraer der kan tåle og bruges til næsten hvad som helst.  Og når superkritiske broadcast stationer som BBC og  DR kan drage nytte af  GoPro i flere af deres reportager, kan man som producent vist ikke opnå et højere kvalitetsstempel.

Blacksnow.dk var så flinke at sende et GoPro HD Hero2 sammen med en del af det omfattende ekstraudstyr der kan fås til dette kamera.  HD Hero2 er mk II udgaven af det oprindelige GoPro med højere opløsning, hurtigere processor og bedre linse. Vi havde lejlighed til at teste følgende.

  • GoPro HD Hero2 kr. 2499,-
  • GoPro Ride Mount kr 249,-
  • GoPro LCD BacPac kr 995,-
  • GoPro Dive Housing 595,-
  • GoPro Wrest Housing kr. 399,-
  • GoPro Head Strap kr. 249,-
  • GoPro WiFi Combo Kit kr. 1295,-
  • GoPro Flat Mounts kr. 199,-

Selve kamerahuset er ikke meget større end et æske tændstikker. Men for alvor at kunne drage nytte af dette, skal det monteres i et vandtæt hus.  Der er to knapper og et lille LCD menu display på huset. På den ene side er der to mini jackstik til ekstern mikrofon og højtaler samt et mini USB stik. På den anden er der et slot til SD memorykort og en HDMI udgang.  Når der optages video blinker 4 lysdioder. En på fronten, en på toppen og en på bagsiden.


Afprøvning
Vi var så heldige at få lejlighed til at prøve GoPro sammen med forskelliget ekstraudstyr. Flere af tingene viste sig næsten uundværlige hvis man skal udnytte kameraet fuldt ud.  GoPro Hero2 kan optage knivskarp video i flere HD-formater. De forskellige formater vælges via de to knapper og det lille LCD display på fronten. Højeste opløsning er 1080p: 1920×1080, med 30 billeder pr. sekund (FPS), men kan sættes ned til f.eks optagelser i super slowmotion. Her kan man vælge 960p: 1280×960 med 48FPS eller 720p: 1280×720 med 60FPS.  Ud over det kan den også tage stillfoto som dog ikke når den samme standard som videooptagelserne, men det går an.
Standard er kameraet uden display så man kan ikke se hvad man filmer eller har filmet.  I praksis er det ikke det helt store problem da linsen er ekstrem vidvinklet, så den somregel opfanger det man ønsker. Men en lille laserdiode kunne have været en god guide til at indstille den korrekte vinkel.  Her har GoPro så to andre løsninger iform af noget nyttigt ekstraudstyr.  LCD BacPac er et lille display som klikkes fast på bagsiden og wupti har man LCD live view samt mulighed for at kunne se sine optagelser.  Lystyrken er dog ikke overvældende, så det kan være svært at se billedet i sollys. Er du den lykkelig ejer af en Iphone kan du med fordel købe WiFi combo kittte som går det muligt at fjernbetjene GoPro via din Iphone samt se hvad søgeren ser direkte på telefonen. Se det er sku smart og meget nyttigt. Eneste ulempe er en lidt langsom opdatering af billedet.  Ud over de vand og støvtætte huse er der også forskellige beslag til montering af GOPro på cykelhjelmen og stort set alle steder på cyklen.

Se Michael Randrups MTB video her optaget med en GoPro HD Hero2 og efterfølgende redigeret

Som almindelig bruger virker udformning og brug af kameraet en smule akavet med alt det løse tilbehør, men tages de professionelle briller på lærer man hurtigt at sætte pris på GOPro modulopbygning som gør at man altid kan finde den udstyrkombination der er mest optimal til den givne optagesituation. Billedkvaliteten er i top og bruger man et hus med åbne sider så der fri adgang til den indbyggede mikrofon er lydkvaliteten hæderlig, mens den er stort set ubrugelig når man benytter det lukkede hus. Her må man ty til en ekstern mikrofon.
Jeg har haft stor fornøjelse af kameret på turene i skoven selvom mine evner bagefter hjemme foran computeren, ud i redigeringens kunst, tog pusten fra mig, men det skal ikke dadles GoPro som leverer varen.

 

Konklusion
GoPro HD Hero 2 er et yderst velfungerende og meget alsidigt lille video kamera som i kombination med det righoldige tilbehør giver optimale muligheder for den sportshungrende entusiast som gerne vil dele sine oplevelser med andre. Dets anvendelsesmuligheder nærmest uudtømmelige, kun din fantasi sætter grænsen. Det virker gennemtænkt og holdbart og leverer varen, så det bagefter helt er op til dig som filmregisør at levere slutresultatet.

 Link

CYKELPORTALEN