CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Giant Reign Advanced 1 TEST: Giant Reign Advanced 1
Giant top trial våben har et fremragende affjedringsprincip, som gør den til et rent missil på teknisk svære nedkørsler. TEST: Giant Reign Advanced 1

giant-reign-08

Taiwanesiske Giant har altid været kendt for nogle gode fornufts orienterede cykler. I de tidligere år havde de et lidt støvet image hvor mange anså deres cykler for kedelige. Men så blev den innovative engelske cykel designer Mike Burrows tilknyttet koncernen og i årene fra 1993 til 2000 kom den ene mere banebrydende cykel efter den anden fra hans og Giant’s hånd og branded begyndte at blive taget alvorligt. Du kan læse vores anmeldelse af bogen fra Bicycle to Superbike her.

Denne test omhandler Giant Reign Advanced 1 der er en fuldblods trial mountainbike med tryk på downhill, hvor dens spidskompetance ligger.

giant-reign-02

Specifikationer

  • Ramme: Giant Advanced-Grade Composite, AluxX SL rear swingarm, 160mm Maestro Suspension
  • Forgaffel: Rock Shox Pike 160 mm
  • Fjederelement: Rock Shox Monarch Plus 160 mm
  • Gear: Shimano XT x1  11-46
  • Hjul: DT Swiss M 1700 Spline 27,5
  • Dæk: Schwalbe Magic Mary 27.5×2.35
  • Styr: Giant Contact SL DH, 800×31.8mm
  • Frempind:Truvativ Holzfeller (S: 40mm, M-L: 50mm  XL: 60mm)
  • Saddelpind: Giant Contact SL Switch-Remote
  • Saddel: Giant
  • Størrelser: S, M, L, XL
  • Vægt: 13,5 kg
  • Pris: kr. 39.895,-

giant-reign-06

Afprøvning
Giant Reign Advanced 1 har en meget karakteristisk og særegen fremtoning med det markante farvevalg. Udlagt med 160 mm vandring for/bag, en aksellængde på 1217 mm og en kronrørsvinkel på 65 grader og saddelrørsvinkel på 73 samt et temmeligt langt kædetag på 430 mm signalerer at cyklen umiskendelig er udlagt til trial og nedkørsler.
Trods den ret høje vægt er Reign ikke helt tabt bag en vogn på opkørsler, selvom den subjektivt føles lidt kluntet og bestemt ikke særlig adræt. Kørestillingen er kort og oprejst og den korte frempind og det brede styr giver god kontrol.

giant-reign-07

Reign benytter Giants eget udviklet Maestro affjedringsystem. Det er ombygget omkring 4 omdrejningspunkter monteret på to koblinger som sammen danner et enkelt virtuelt flydende omdrejningspunkt placeret skråt bag krankboksen ved baghjulet. Fordelen ved dette system er at affjedringen stort set er neuttral og inaktiv når man står op og pedalerer, hvilket er en af de medvirkende årsager til at den klarer sig helt godt på stigninger. Modsat er den fuld aktiv i frihjul og når man sidder ned. En anden ikke væsentlig feature er at den er aktiv selv under opbremsning, så man bevarer kontrollen over cyklen selv under en panikopbremsning. Dette gør cyklen ret tilgivende af natur for specielt novicer ud i trial sporten

Hvad den mangler på stigninger og i adræthed har den til gengæld i rigeligt mål på nedkørsler, jo mere udfordrende jo bedre, hvor man altid har fuld kontrol. Udstyrsmæssigt brillerer XT gruppen og de fine DT Swiss hjul.

giant-reign-04

+ + +

Super behagelige køreegenskaber
Ekstrem fintfølende affjedring
Kørselsoverskud i rigt mål

– – –

En smule kluntet på stigninger
Kræver lidt kræfter i sving
Ikke særlig adræt
Høj pris

giant-reign-05

Konklusion
Nogen allrounder bliver Giant Reign Advanced 1 nok aldrig. Er du til Trial og hovedsaglig under fremmede himmelstrøg med lidt flere højdemeter end det hjemlige Himmelbjerg vil den vise sig som lidt af et missil på teknisk svære nedkørsler, mens den opførsel på mere gennemsnitlige trails af mange nok vil opfattes lidt for søvndyssende og super tilgivende, nærmest doven. I den sammenhæng syntes prisen lidt høj, selvom funfactor sjældent kan gøres op i kroner og ører.

Vurdering-3

Link

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN