CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Fabric Scoop Radius Ti TEST: Fabric Scoop Radius Ti
Fabric Scoop er en fremragende cykelsaddel som de fleste vil være godt tjent med. I tilgift får du et klassisk design og høj slidstyrke. TEST: Fabric Scoop Radius Ti

Fabric-Scoop-02

Det engelske firma Fabric kom for alvor på alles læber da de introducerede deres kulfibersaddel udviklet i samarbejde med Airbus og deres luftfyldte Cell på Eurobike i 2014. Idag er Fabric en del af Cycling Sports Group som bl.a omfatter Cannondale hvor Fabric nu har fået en fast plads på deres mange cykelmodeller.

Scoop som er genstand for denne test er en sporty allround saddel der udbydes i tre rytter profiler: Flat for en mere aerodynamisk race orienteret position, Shallow for all-day performance position og Radius for en mere oprejst komfort fokuseret position. Vi har testet Fabric Scoop Radius Race med stel i titanium. Den fås også i en udgave med Cr.Mo stel

Som nogt ret unikt tilbyder Fabric 60 dages tilfredshedsgaranti, så du har mulighed for at vælge den rette saddel uden nogen risiko.

Fabric-Scoop-06

Specifikationer

  • Dimensioner: Bredde 142mm, Længde 282mm
  • Base: Nylon
  • Stel: Titanium
  • Materiale: Lightweight PU foam med Waterproof microfibre
  • Vægt: 250 gram
  • Farver: Sort og Hvid
  • Pris: 699,-

Fabric-Scoop-05

Afprøvning
Scoop er opbygget omkring tre seperate dele, en microfiber top som Fabric siger både er vandtæt og let at rengøre. Basen er enten i kulfiber på topmodellen eller i Nylon. Og endelig stellet som kan fåes i tre udgaver, kulfiber, titanium og stål. Fabric tre modul opbygning er mere simple end det man normalt ser på de fleste andre sadler hvor der også er et blødgørende foam lag tilknyttet basislaget.

Slutresultatet er et meget rent og simpelt design uden en masse dikkedarer som vil klæde enhver cykel. Smag og behag er naturligvis forskellig, men jeg syntes Fabric er sluppet rigtig godt for deres design som er klassisk no nonensens

Fabric-Scoop-07

Fabric Scoop Radius har en markant buet profil, hvilket borger for den gode komfort.  I denne udgave er den mest velegnet til mountainbike og touring. Hvis du er mere til sport og performance skal du nok vælge Flat eller Shallow udgaverne.

Sadlen er helt glat i overfladen men den nærmest gummiagtige struktur gør at man aldrig glider rundt på sadlen. Komforten er i top helt uden gener. Her er virkelig tale om en saddel man kan cykle meget langt på helt uden problemer af nogen art.

En ting som også skal fremhæves er den store holdbarhed. Testsadlen har været brugt over et halv års tid næsten dagligt helt uden at kunne ane nogen former for slid.

Fabric-Scoop-04

Konklusion
Fabric Scoop er en flot designet saddel med meget fin ergonomi og høj slidstyrke. Får vores varmeste anbefaling som en af de bedre allround cykelsadler pt.

Vurdering-4

Fabric-Scoop-03

Link

 

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN