CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Evoc CC10 TEST: Evoc CC10
På mountainbike er det ofte en fordel at bruge en af de populære hydration rygsække fremfor vandflasker. Vi har testet en lidt større af... TEST: Evoc CC10

Evoc-cc10-05

Historien om EVOC er historien om klassisk iværksætteri. Tyske Bernd Stucke og Holger Feist kunne ikke finde det rigtige udstyr til deres mange rejser rundt i verden. Hvorfor fandtes der ikke en god rygsæk. De tog sagen i egen hånd og lavede deres første rygsæk til eget brug. Bernd og Holger begyndte at videreudvikle og producere andet frilufts- og rejseudstyr af høj kvalitet og med nye features. Venner og bekendte syntes godt om produkterne og begyndte at købe dem. De havde nok ikke forventet at et stigende antal mennesker ønskede mere og mere, og da den første butik forudbestilte en større ordre var grunden lagt.  Året var 2008 og EVOC  var en realitet. EVOCs cykelspecifikke produkter er kun en lille del af deres omfattende program.

Evoc-cc10-09

Evoc CC 10L er en forholdsvis lille rygsæk på 10liter.  Den fås med eller uden en 2l vandblære. Trods adskillige rum og lommer samt net til hjelm vejer den kun 600 gram. Der er gjort meget ud af materialevalg og selve bæresystemet er optimeret med hensyn til optimal ventilation og bærekomfort. Det vender vi tilbage til.

Evoc-cc10-04

Specifikationer

  • AIR TUNE SYSTEM sikre minimal kontakt og optimal ventilation
  • Fleece polstret ekstra rum med to netlommer
  • AIR PAD SYSTEM, multifunktionel, elastisk strop-system, 7 kanals air mesh entilation og 3D Airmesh pads.
  • Plads til drikkesystemer op til 3 liter
  • Reflekser og baglys holder
  • Nøgleholder
  • Lynlås beskytter
  • Rum til blære med ekstra plads og med rum inddeling til slanger, pumpe m.m.
  • 3 ekstra lommer til briller og mobil
  • Volume: 10 liter
  • Vægt: 600 gram
  • Dimesioner: 20 cm x 50 cm x 10 cm
  • Farver: gul, grøn, blå og sort
  • Pris: kr 789,- uden vandblære, kr. 899,- med vandblære

Evoc-cc10-08

EVOC bruger special testede materialer og flere af dem er egne udvikling.  De bruger polyamid (“Nylon”) til alle tasker og rygsække, fordi det er den letteste og mest holdbare og slidstærke materiale på markedet. De tilpasser alt materiale og overfladebehandling på hvert stof i henhold til produktets specifikke krav. EVOC bruger PU-belægninger til at få maksimalt fugt isolering PU-belægning er et meget slidstærkt og robust materiale, der ikke er modtagelig for temperatur ændringer fra -20 til + 30 grader C.  Evoc har fire krav: Holdbarhed + Slidstærkt + Vandafvisende + Meget let.
Det finder de i Nylon 210/D Ripstop som også bruges til luftballoner, faldskærme og sejl. Atilon PE-SKUM er et højt udviklet skum, som giver fremragende støtte og dæmpningsegenskaber, ved lav vægt.  P600 / D PU-belagt er et meget slidstærkt stof til områder udsat for megen slid, Det har stor rivestyrke, samtidig med at det er let og absorberer fugt. Ved at kombinere disse egenskaber, giver det er et perfekt materiale til områder som kræver stor slidstyrke, f.eks. lommer og selve basis konstruktionen af rygsækken. Air Mesh er udstyret med fine porer for fremragende luftcirkulation og absorberer ikke fugtighed. Dette gør at Air Mesh er perfekt egnet som et ventilerende stof til ryg dele på EVOC protektor rygsække.

Evoc-cc10-06

Afprøvning
Det første man bemærker er den lækre forarbejdning og den meget lave vægt. Rigtig justeret mærker man ikke at man har den på og slet ikke uden vandblæren. Trods sin ringe størrelse og lave vægt har rygsækken masser af funktionalitet. Adgangen til samtlige rum er langt over normal standard med lynlåse som kan åbnes i næsten hele rygsækkens længde. Det gør det let at få selv større ting som et kamera ind og ud af den. Vandblæren har sit eget rum med åbning til slangen øverst. Herinden finder men også en lille netlomme med nøgleholder og navneskilt.  Yderst er et stort rum med adskillige netlommer til opbevaring af alt lige fra pumpe til lappegrej. Øverst er en lille rum med to lommer og fleece foring til sarte ting som briller eller mobiltelefon. Nederst er et løst net som fæstnes med fire kroge til placering af cykelhjelm. Herligt at nettet er gjort så stort at man kan få plads til selv de største hjelme med visir uden problemer.

Plus
+ God bærekomfort
+ Righoldige rum og opdeling
+ Let tilgængelighed
+ God hjelmsupport

Evoc-cc10-07

Minus
– Ingen  justermulighed af skulderrem
– Mangler regnoverslag
– Lidt sart overflade
– Høj pris

Evoc-cc10-02

Konklusion
Evoc CC10L er en meget fin rygsæk i meget høj kvalitet som kan rumme mere end de fleste konkurrenter af samme størrelse pga af en velgennemtænkt rumopdeling. Bærekomforten er i top og gør at man med fordel også kan bruge den til andet end cykling.

Vurdering-4

Evoc-cc10-03

Link

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN