CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Esbit Multifuel Stormkøkken TEST: Esbit Multifuel Stormkøkken
Esbit lille fikse stormkøkken til både flydende og fast brændstof er et MustHave for den eventyrlystne solo Bikepacker TEST: Esbit Multifuel Stormkøkken

Som minimalistisk Bikepacker, er det rette udstyr vigtigt. Læs på jagt efter solnedgangen her. Til denne test har vi kikket nærmere på det fikse lille Esbit Stormkøkken, som er et af markedets mindste og letteste.  Esbit er en stor tysk producent af alt i camping og friluftsudstyr. De har eksisteret siden 1936 og er fuldt ud på højde med Trangia og Primus.

Specifikationer

  • Materiale: Anodiseret aluminium med Non-Stick belægning
  • Pakkemål: B 128 x H 147 mm
  • Vægt: 430 gram
  • Gryde: 750 ml
  • Kop/låg: 235 ml
  • Holder for brænder
  • Spritbænder
  • Sprittablet indsats
  • Bærepose
  • Pris: Kr 599,-

 

Afprøvning
Esbit stormkøkken kommer sammenpakket i en fiks lille pose. Da de enkelte dele passer inden i hinanden som en kinesisk æske er pakmålet yderst begrænset, lidt som forvokset vandflaske. Finish og forbejdning er nydelig og man kommer hurtigt til at sætte pris på Non-Stick belægningen, som gør rengøring væsentligt lettere.

 

Esbit er en spritbrænder efter samme princip som den legendariske Trangia. Dog er selve brænderen gennemført mere lækker og funktionel. Det lille sammenklappelige håndtag er genialt når den varme brænder skal fjernes. Som en ekstra feature medfølger en lille indsats så man kan bruge sprittabletter som brændsel. Sørg for at købe de særlige Esbit typer som ikke er giftige.

Selve kogesættet består af en holder og spritbrænder, samt en 750 ml gryde og en mindre 235 ml kop som både kan fungere som lille gryde, låg og drikkemug. Der er volumenmål på gryden både ind og udvendigt, en god detajle…

De har begge gode sammenklappelige metalhåndtag med isolering.  Foden står på tre hårde plastdupper og står solidt. Gryderne passer indeni hinanden med en fals så de står godt fast og lukker tæt.

I forhold til en gasbrænder er kogetiden noget langsommere. For spritbrænderen tog det omkring 7 min at koge 700 ml vand. Med sprittabletten tog det 10 min.  Esbit egne spritabletter er lidt svære at antænde, men så snart den knitrer, har den fat. Her er tilstrækkelig vindafskærmning meget vigtigt da tabletten ellers når at brænde ud, inden vandet koger.

Esbit brænderen er fin til solocyklisten som skal koge lidt vand til tørmad og en kop kaffe/te.

Har du en af de nye cykler med de udvidede tre punkts flaskeholdere kan den monteres både på stel og forgaffel. Du kan snart læse vores test af Gorilla Gage som er en add on løsning til eksisterende cykler uden skuefatninger

Konklusion
Har minimal pakmål og lav vægt høj prioritet, lidt på bekostning af en lang kogetid, så er Esbit Kogesættet i særklasse noget af det bedste og tilmed til en yderst fornuftigt pris.

Link

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN