CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: DT Swiss R32 Spline DB TEST: DT Swiss R32 Spline DB
DT Swiss har ry for at bygge pålidelige og slidstærke hjul. Det testede hjulsæt i mellemprisklassen er ingen undtagelse. Det leverer varen i overbevisende... TEST: DT Swiss R32 Spline DB

DT Swiss har aldrig rigtigt haft den samme høje status blandt danske cykelmotionister som f.eks Mavic og Fulcrum, selvom de idag sidder på en mængde kendte cykelbrands som Canyon og BMC. DT Swiss udvikler og konstruerer samtlige dele, der indgår i deres hjul og specielt deres nav er kendt for høj pålidelighed. Du kan læse vores besøgsartikel her. De senere år har de lanceret en række nye hjulsæt der hver især er på forkant med teknologien indenfor deres respektive klasser. Senest har deres nye top landevejshjulsæt ERC 1100 DICUT DB vakt opmærksomhed.  I takt med at landevejssegmentet bevæger sig mod skivebremser og udholdenhedsløb væk fra asfalten, er der opstået et behov for nye hjultyper.

Specifikationer

  • Vægt:  1720g sæt uden stikaksler
  • Fælgtype: slange men tubeless kompatibel
  • Fælg dimensioner 622×18; inderst 18mm, yderst 22mm, fælghøjde 32mm
  • Materiale: aluminium
  • Disc mount: Centerlock inkl 6 bolts adaptor
  • Eger: DT new aero / DT aero comp; 24 for og bag med dobbelt kryds
  • Nipler: DT Pro Lock, aluminium
  • Anbefalet max vægt: 130kg rytter + cykel
  • Kassette: Shimano/SRAM 9-11 speed kompatibel
  • Pris: set til kr. 4595,-

Afprøvning
DT Swiss R32 Spline er en flot hjulsæt som skiller sig lidt ud fra mængden ved at have nav i blankpoleret aluminium, og vel og mærke så blanke at du kan spejle dig i dem. De står i flot kontrast til de sorte eger og sort anodiserede 32 mm høje fælge i aluminium. Hjulene er helt symetriske men DT Swiss har valgt at benytte dobbelt kryds både på for- og baghjul. Subjektivt opleves specielt forhjulet også mere vridningstabilt end tilsvarende ligeopspændte forhjul. Dette er af afgørende betydning, når du færdes offroad hvor specielt styreegenskaberne bliver mere præcise, og netop offroad er hvad hjulsættet er konstruret til. Fælgen er til dæk og slange, men fælgtapen er helt lukket så du kan benytte slangesløse dæk, bare ved at udskifte ventilerne. I praksis fungerer det, og uden de problemer man ofte kan opleve på visse tubeless ready hjulsæt, specielt i den helt billige ende.  Navene er DT egne alunav med deres Spline monterede eger som i kombination med en særlig låsning af egerne ved at sprøjte en locktite lignede væske ind låser dem og giver øget stivhed. DT kasettesystem med lige paler er “second to none” hvad pålidelighed angår, specielt i vinter halvåret og i ekstrem kulde hvor de subjektivt giver færre problemer.

Den brede og dybe inder fælgprofil, gør det til en fornøjelse at sætte dæk på uanset bredde helt op til 40 mm. Hjulene er letløbende og accelerer godt. Centerlocksystemet fra Shimano er let og hurtigt at bruge. Hjulene benytter 12 og 15 mm thru aksler og der medfølger et sæt stikaksler med en velfungerende “raster” mekanisme, så de altid kan positioneres korrekt med maksimal tilspænding.

R32 Spline DB er et sæt velfungerende allround disk hjul til helårsbrug både on- og offroad.  Umiddlebart kan prisen syntes lidt vel høj ,men forskellen ligger i detajlen hvor DT Swiss har nogle meget pålidelige tekniske løsninger.

Konklusion
DT Swiss R32 Spline DB er et stærkt og pålideligt allround disk hjulsæt, der kan tåle at blive brugt hele året. De er velkonstruerede og specielt navene imponerer. Vægten er lidt over middel men tilgengæld er stivheden iorden også for meget tunge ryttere.

Link

 

CYKELPORTALEN