CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Descente er et forholdsvis nyt cykeltøjs firma på det danske marked.  Vi har tidligere testet nogle af deres produkter her. Denne gang har vi...

Descente er et forholdsvis nyt cykeltøjs firma på det danske marked.  Vi har tidligere testet nogle af deres produkter her. Denne gang har vi kikket en jakke og en trøje nærmere efter i sømmene.

Element Jacket
Denne jakke er tænkt anvendt som helårsjakke. Den er vind og vandtæt.

  • Element Softshell stof  som er super let, ekstremt åndbart, samt 100 % vind og vandtæt
  • Semi-snit som gør den komfortabel at bære
  • Udluftning under armene og på ryggen
  • Fleece i kraven
  • Die-cut håndleds lukninger og skuldre giver dig en perfekt pasform
  • Reflekser for og bag
  • Descente gummikant holder jakken på plads
  • Vandtæt lomme og en opbevaringslomme på bagsiden
  • Foret lomme foran til MP3 afspilleren eller mobiltelefon

Pris kr. 1200,-

Signature Jersey
Dette er en langærmet cykeltrøje til brug alene eller under en jakke.

  • Termisk H2Zero strækstof som benytter damp kanaler til transport af varme, kulde og fugt.
  • Lange ærmer og let elastik i nakke og vrest gør at trøjen altid dækker under kørsel
  • Skulderpartiet er forstærket uden at ødelægge åndbarheden
  • 3 lommer med elastik på bagsiden som kan rumme meget
  • Lynlås i fuld længde, der er afdækket for at beskytte mod vinden
  • Traditionel krave med høj nakke.
  • Reflekser for og bag

Pris kr.  1125,-

Afprøvning
Element jakken sidder fantastisk godt.  Snittet er sporty uden at sidde alt for stramt.  På ikke alt for kolde dage er den fin alene med en sved undertøje indenunder.
Udluftningen under ærmer og på ryg giver en god ventilation.  Jakken er mest velegnet til temperaturer ned omkring frysepunktet.  I kombination med den langærmede cykeltrøje er man godt påklædt under stort set alle forhold.
Den lille lomme foran til mobil eller mp3 lærer man hurtig at sætte pris på.

Signature trøjen er ligesom jakken med et rigtig  godt snit. Den føles behagelig at have på.  Den er ikke vindtæt men tilstrækkelig varm til at bruge alen på vindstille forårs og efterårs dage.

Konklusion
Disse to produkter fra Descente er gode hver for sig og sammen. Forarbejdningen er helt i top og de har begge en god pasform.  Snit og design er klassisk så de også vil være moderne næste år. De har begge mange gode detaljer man hurtig sætter pris på.

 

CYKELPORTALEN