CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Contec X Power 1000 TEST: Contec X Power 1000
Contec er den store tyske cykeldistributør Hartje eget komponentmærke.  Som tidligere omtalt, er Hartje repræsenteret i Danmark med eget salgskontor.  Vi har kikket nærmere... TEST: Contec X Power 1000

Contec er den store tyske cykeldistributør Hartje eget komponentmærke.  Som tidligere omtalt, er Hartje repræsenteret i Danmark med eget salgskontor.  Vi har kikket nærmere på Contec X-Power 1000 som er en meget kraftig lygte ,først og fremmest tænkt til brug i skoven på mountainbike eller crosscykel.  Contec X1000 skulle i følge fabrikanten lyse med hele 1000 lumen (65 lux).  Men hvad er egentlig forskellen mellem lumen og lux ?

Lumen vs Lux
Standardenheden for lysstyrke eller lysintensitet måles i LUX.  1 lux svarer til 1 lumen per m2. Forskellen på LUX og LUMEN er, at LUX tager højde for det areal som lyset spredes over.  1000 lumen som spredes over 1 m2 giver en lysstyrke på 1000 lux. Men hvis de samme 1000 lumen spredes over 10 m2 så vil lysstyrken svare til 100 lux. Det vil sige at når Contex oplyser 1000 lumen (65 lux) så svarer det ca. til et lysareal på 6,5 m2

Denne lystyrke opnås ved brug af tre lysdioder monteret i hvert deres optik som til sammen danner en fælles lyskegle.

Tekniske data

  • 65 lux High-Power-LED genopladelig forlygte med 3 led’s
  • Holder for cykelstyr
  • Holder for cykelhjelm.
  • Seperat lithium-Ion batteri.
  • Forlængerkabel
  • 5 lysstyrker
  • Batteristand indikator.
  • 220 v. oplader 4 timer for en fuld opladning
  • Vægt 147 g/261g lygte/batteri
  • Pris 1199,-

Afprøvning
Lygten kommer i en nydelig taske der foruden lygten rummer det genopladelige batteri, et forlænger kabel, oplader samt en hjelm- og cykelstyrholder.  Batteri og lygtehus er separat og forbundet med et kraftigt kabel med et vandtæt stik.  Kablet er ca. 55 cm langt og det er rigeligt til de fleste formål. Der medfølger en forlængerkabel på 1 meter.  Det tager ca. 4 timer at oplade batteriet.  Når batteriet er fuldt opladet lyser dioden på laderen grøn. Selvom batteriet er ret tungt (260 gram)  er det alligevel ret kompakt gør dens udformning med en gummiindsats gør at det sidder urokkeligt fast i kombination med den kraftige velco rem. Også lygten har en fornuftig holder til styret der sidder godt. Lygten tændes/slukkes på en tryknap med indbygget lys som skifter farve afhængig af batteritilstanden. Der er 5 lysstyrker 4 fastlys og en blinkende. Lygten tænder altid på den kraftigste lysstyrke og kan herefter sekventiel sættes ned i styrke. Holdes knappen nede slukker den.  De tre lysdioder er sammensat så den midterste danner en helt rund langlys kegle  mens de to side dioder tager sig af at sprede lyset til siden et par meter frem. Sammen giver de en meget homogen og helt  rund lyskegle uden black spots.  Lysmængden er overvældende på X-1000, men lidt på bekostning af kvaliteten. Forstået på den måde at den giver en masse lys der hvor man egentligt ikke har brug for det, hvorfor den også er mest velegnet til skoven, da den blænder ens med trafikanter.  Dette er desværre ikke noget specielt for Contec men et generelt problem på mange high power cykellygter. De mange lystyrker er i mine øjne overflødige, da men rigeligt klarer sig med standard lyset.  Forskellen mellem de tre kraftigste lystyrker er forsvindnede mens Economy er væsentligt svagere. Batteritiden er imponerende på X-1000. Der er ikke mange af konkurrenterne der kan fremvise 11 timers brændtid på standardlystyrken.  Selvom hjelmholderen er stabil nok syntes jeg lygten er for tung og stor til hjelmmontage. Den kan godt mærkes specielt i situationer hvor man skal dreje hovedet hurtigt.

Max og min lystyrke. Læg mærke til refleksionen fra vejskiltet og lyset i trækronerne hvor man ikke har brug for det.  Se alle lysstyrkerne på de store billeder i galleriet

Opgivet Målt
1 Overdrive 3 timer 50 min 3 timer 10 min
2 High 6 timer 5 timer 50 min
3 Standard 11 timer 10 timer 50 min
4 Economy 21 timer 20 timer 45 min
5 Flash 20 timer 22 timer 5 min

Batteritiden er efterprøvet indendørs ved ca. 18 grader i stationær tilstand.  Tiderne for de to kraftigste lysstyrker skal tages med forbehold da den termiske sikring slå lygten fra et par gange.  Tiderne er for maks lystyrtke da lygten selv skruer ned for styrken når batteriet er ved at være fladt.

Konklusion
Er du på udkik efter en kraftig lygte hovedsaglig til brug i skoven eller utrafikerede biveje, giver Contec X-Power 1000 rigtig meget lys og ikke mindst batteritid for pengene.  Specielt på standard lysstyrken er batteritiden i særklasse. Lyskvaliteten er mere kvantitativ end kvalitativ hvilket man skal være opmærksom når man møder modgående trafikanter.

Link

CYKELPORTALEN