CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Carbon Street Bike er en ny dansk design-cykel – med passion.  Cykling er en integreret del af den danske folkesjæl. Som børn lærer vi...

Carbon Street Bike er en ny dansk design-cykel – med passion.  Cykling er en integreret del af den danske folkesjæl. Som børn lærer vi næsten at cykle før vi kan gå, og vi bruger cyklen som transportmiddel, til motion og fornøjelse gennem hele livet. Vi er en nation af passionerede cykelentusiaster.  Derfor er det en vigtig at DesignBike er en dansk design-cykel. Den er udviklet, designet og samlet i Danmark – skabt af passionerede cyklister til passionerede cyklister der ved, hvad det vil sige at træde i pedalerne og mærke vinden i håret. Til cyklister, der ikke går på kompromis, når det gælder komfort, køreegenskaber, design og cykelglæde

DesignBike bliver til i en proces, der kombinerer det bedste fra to verdener. Moderne teknologi og traditionelt håndværk går hånd i hånd og skaber i fællesskab et helt unikt resultat: en designer-carboncykel af højeste kvalitet. Hver eneste DesignBike samles ved håndkraft i Danmark på vores eget værksted for at sikre en ensartet og høj kvalitet.

Hver detalje på carboncyklen er nøje udvalgt med det formål at skabe en ultimativ cykeloplevelse, hvor komfort, hurtighed, æstetik og funktionalitet går op i en højere enhed.  Der anvendes udelukkende materialer af højeste kvalitet og samarbejder kun med professionelle leverandører, der hver især er specialister indenfor deres felt.

DesignBike er gearet til danske forhold med 38 tænder foran og en 10 gears kassette bagest.  Det gør det muligt for dig at forcere stigninger på 20 % uden problemer og sikrer en behagelig kadence på 45 km/t ud af lige landevej.

Det er Lars Hansen som er manden bag den spændende cykel. Lars har en fortid indenfor maskinindustrien. Designet er hans eget og det endelige  resultat er en symbiose mellem ham og  producenten Karbona som producerer cyklen.  Rammen er forberedt til både at kunne bruges med indvendige og udvendige gear. Desuden er der lavet beslag så cyklen kan monteres med skærme.  I første omgang udbydes cyklen i en størrelse som tilgodeser personer mellem 160 og 185 cm.  Rammen fås i den naturlige rå kulfiber finish eller en lakeret hvid farve.  Hver ramme kan sammen sættes i 5 farvekombinationer med farvemæssigt matchende dæk og vandflaske.
blå, grøn, orange, gul og pink.  Kunden konfigurerer selv sin cykel på hjemmesiden Designbike

Udstyr

  • Ramme: 1400 g fuld carbon m/100% skjult kabelføring
  • Forgaffel:  kulfiber
  • Gear: SRAM Apex
  • Bremser: ELIXIR 5 160mm skive
  • Hjul: 30mm dobbeltbundede alu-fælge, fuld lakerede
  • Nav: SRAM x9
  • Dæk: 23mm Maxxis Detonator racing
  • Saddel: Selle Italia SL XC 230g
  • Kranksæt: Truvativ 38 tands m/skærm
  • Styr: Kulfiber
  • Saddelpind: Kulfiber
  • Frempind: no name kulfiber
  • Pedaler: CNC fræsede alu 230 gr. m/refleks
  • Greb: Ergon GP1
  • Falskeholder: Kulfiber
  • Flaske: Aluminium i matchende farve
  • Stelstørrelse: 52 cm, velegnet til personer fra 160-185 cm.
  • Vægt: 9,5 kg
  • Priser fra  kr. 15.495,-

Afprøvning
Design kan selvfølgelig diskuteres, men Carbon Street Bike skiller sig ihvertfald ud fra mængden med et næsten organisk udtryk, hvor de buede former giver en et indtryk af at rammen er lavet ud i et stykke. Finish og forarbejdning er i absolut topklasse. Intet er overladt til tilfældigheder på denne cykel.  F.eks så mather styr, frem og saddelpind fuldstændig selve kulfiberstrukturen og farve på selve rammen.  Carnon Street Bike er en let og hurtig cykel, som i opførsel minder om en almindelig racercykel, men med dagligdagsdyder som lav gearing og ligestyr.
Ude på landevejen minder Carbon Street Bike meget om en traditionel landevejscykel.  Den er hurtig, let og reagerer på enhver bevægelse. Udstyrsmæssigt er der ikke sparet på noget.  Cyklen har 10 udvendige SRAM gear og effektive hydrauliske skivebremser. Grundet selve udformningen af bagrammen føles cyklen en smule eftergivelig uden dog på nogen måde at mangle dicideret stivhed.  Det er nærmere en lidt medstyrende eftergivelighed som subjektiv hjælper en gennem svingene hvor cyklen har sin helst store force.  I den sammenhæng er den nærmest perfekt til bykørsel hvor man ofte har brug for hurtigt at skifte retning.

Konklusion
Er du på udkik efter en helt speciel cykel som ud over at have sit helt eget design som skiller den ud fra mængden men samtidig skal være både let og hurtig, så er Carbon Street Bike fra Design Bike et godt bud.  Samtidig er rammen så god at man sagtens kan opgraderer den til en fuldblodsracercykel på et senere tidspunkt.

Link

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN