CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Cannondale Scalpel SI Carbon 1 TEST: Cannondale Scalpel SI Carbon 1
Nyeste generation Scalpel er blevet mere omgængelig, så den appelerer til en bredere gruppe af cyklister, men den har stadig sin helt egen... TEST: Cannondale Scalpel SI Carbon 1

Der er sket meget siden Cannondales Scalpel kom på markedet tilbage i 2002 , hvor stort set hele den professionelle elite kørte på hardtrails. Scalpellen fik hurtigt et ry som en af de hurtigste og letteste fuldtaffjedrede  XC mountainbikes blandt de profesionelle mountainbikere. Resten er historie og idag cykler stort set alle, på fuldaffjedrede mountainbikes.

Udbudet er kæmpestort og som forbruger lader vi os ofte forblænde af smart markedsføring og gimmicks, selvom langt størsteparten af de mountainbikes der findes på markedet bruger de samme grundprincipper.

Når Cannondale siger at deres modeller er er helt unikke, er der en pæn portion sandhed bagved, da de altid har gået helt egne veje, og er meget tro mod deres oprindelige design idealer. Så tro, at de ofte selv må konstruere deres komponenter for ikke at gå på kompromis. Naturligvis kan de heller ikke helt sige sig fri for at ville binde forbrugeren til netop deres systemløsning.  En løsning med fordele og ulemper. Af teknisk karakter er de næsten kompromisløse, mens du som forbruger er bundet af deres helt specielle komponenter, når det kommer til reservedele.

Lefty forgaflen er et godt eksempel, og trods lidt hånlige bemærkninger fra folk der går meget op i hvordan tingene ser ud, regnes den af eksperter for en af bedste konstruktioner på markedet. Den er blandt de mest vridningsstabile og letteste, med lang vandring, og en fremragende lejeopbygning med rullelejer fordelt over et stort areal som giver en helt jævn fjedervandring i hele længden, uden i samme grad at kunne sætte sig. En anden ikke uvæsentlig faktor at Cannondale tilpasser de enkelte modeller afhængig af hvilken type ramme de skal sidde på, mht til vinkling og fremløb. Om det kan kaldes en ulempe, afhænger nok af øjnene der ser, men som forbruger kan du ikke umiddelbart udskifte de enkelte komponenter når de er slidt, eller du gerne vil opgradere. Her er du bundet til Cannondales systemløsning.

2017 udgaven kommer i 10 udstyrsvarianter. Scalpel blev oprindelig konstrueret som en rendyrket racebike på de tidligere meget tekniske XC ruter, men i takt med udviklingen, har den langsomt måtte tilpasse sig, først med 29″hjul og længere vandring i affjedringen for at tilgodese både konkurrenter og stadig mere trial og downhill prægede XC ruter.

Scalpellen har aldrig været særlig tilgivende i sin karakter overfor ryttere, der ikke kunne sin teknik. Dette er for alvor lavet om med nyeste udgave, som tilmed nu også fås med 27,5″ hjulsæt for de to mindste størrelser for at have den optimale geometri til små ryttere. Desuden er der nu også en “billig” model med stel i aluminium. Læs også testen af Cannondale Bad Habbit Carbon.

Specifikationer (testcyklen Medium med 29″)

  • Ramme: Scalpel-Si, 100mm, BallisTec Hi-MOD Carbon, Zero Pivot seatstay, PF30, 1.5 Si head tube, Ai Offset
  • Forgaffel: Lefty 2.0 Carbon, 100mm, XLR Isolated Damper Technology with XC+ tune and XLoc Full Sprint remote, 55mm offset
  • Fjederelement: RockShox Monarch XX, 100mm, Full Sprint remote
  • Gearskift: Shimano XT M8000, 1×11
  • Bagskifter: Shimano XTR Shadow Plus, 11-speed
  • Bremser: Shimano XTR
  • Kassette: Shimano XT M8000, 11-42, 11-speed
  • Kæde:Shimano CN-HG601, 11-speed
  • Kranksæt: Cannondale HollowGram Si, BB30, 32t Ai SpideRing
  • Krankboks: Cannondale Alloy PressFit30
  • Fælge: Cannondale CZero SL Superlight Hi-Impact Carbon, Tubeless Ready, 28hole, 23mm ID
  • Nav: CZero Straight Pull, Lefty 60 front, 39-point engagement rear, 142×12, 28h (Ai Offset dish – Rear)
  • Eger: DT-Swiss Aerolite (Ai Offset dish – Rear)
  • Dæk: Schwalbe Racing Ralph EVO Snakeskin, 29×2.25″, folding, tubeless ready
  • Saddel: ProLogo Zero II TiRox Rails
  • Saddelpind: Cannondale C2 Carbon, Micro Adjust, 31.6x350mm (S,M) 400mm (L,X)
  • Styr: Cannondale C-Zero flat, Carbon, 760mm
  • Frempind: Cannondale C1, 6061 Alloy, 1.5″, 31.8, -5 deg.
  • Styrfitting: Cannondale HeadShok Si
  • Størrelser:  XS, S, M, L, XL
  • Vægt: 10,5 kg
  • Pris: kr. 56.699,-

Afprøvning
Cannondales Scalpel Si Carbon 1, ligger midt i feltet af modelserien. Den har en lidt anderledes og flot signalrød farve, som i kombination med de røde staferinger på fælgene giver en meget iøjnefaldende fremtoning. Om du kan li det, er nok en smagssag, men som Cannondale kører, er du sjældent anonym alene pga af cyklens “aparte” udseende. Finish og forarbejdning er som forventet helt i topklasse. For at kunne holde prisen uændret, har Cannondale valgt i lighed med deres øvrige komponenter, nu også at udstyre cyklerne med deres egne nav og fælge (OEM fabrikeret) Geargruppen er en Shimano XTR 1×11, og kranksættet er deres eget Hollowgram i aluminium, der hører til blandt de absolut letteste og stiveste på markedet. Ingen kulfiber her.

Et eksempel hvor teknisk kompromisløshed kommer til udtryk, er på Lefty forgaffel, i forhold til bekvemmelighed , er at du skal have skivebremsen af for at kunne afmontere forhjulet. Det kan have betydning for dem som smider cyklen i bilen til løb, men tilgengæld kan du lappe og skifte dæk uden at tage hjulet af.  Men dens sporstabiltet og helt jævne vandring er second to none. Lockout funktionen er bygget sammen med bagaffjedringen, men hvor den låser 100 % på Lefty gaflen, øges rebound bagpå, så du ikke  sidder og gynger når det går opad, men alligevel bevarer en vis dæmpning på de større ujævnheder.

I forhold til tidligere, er kronrørsvinklen  nu 69,5 grader, så den minder mere op de populære trialbikes. Men Cannondale kan kva deres fulde kontrol med gaffelproduktionen kompensere ved at gøre fremløbet kortere og herved bevare dens fremragende styring og kontrol.

I bagrammen benytter Cannondale “Asymmetric Integration” Hvor de fleste holder sig til at gøre fælgen asymmetrisk for at kompensere for de skæve vridningskræfter, tager Cannondale den en tand videre og gør navet asymmetrisk ved at flytte det hele 6 mm i kædesiden. Det betyder at hjulets egerparaply bliver helt symmetrisk og 100 % i rammens centerlinie. De 6 mm gør også at kædelinien ved 1X gear bliver mere optimal i alle gear, og der bliver bedre plads til de brede dæktyper. Til gengæld kan du nu kun sætte Cannondales eget hjulsæt på, eller få andre hjul omspændt.

Hvor frontaffjedringen er i verdensklasse, Læs også testen af Cannondale Slate, er det mere status que med bagaffjedringen.  Princippet er stadig den klassiske 4 punks Horst men Cannondale har fjernet det fjerde omdrejningspunkt i bagrammen omkring baghjulet og lader deres fleksible kædestag i bagrammen klare det. Det betyder en meget strammere afstemt affjedring med en stiv, let og meget vridningsstabil bagramme som klær hurtige XC spor. Fjedervandringen et 100 mm både for og bag.

Scalpellen kan ikke helt sige sig fri for at være en gammel konstruktion netop på dette felt, og der findes efterhånden flere mere moderne konstruktioner, men den er fint afstemt og gjort lettere med bl.a et nyt kulfiber link. Den gynder stadig en smule under pedalantrit, der efter vores mening ikke helt klær en rigtig XC racebike, men her er så Lockoutfunktionen.  Til gengæld er rammen meget let godt 2100 gram hvilket gør den til en af de letteste på markedet.

Scalpellens nærmeste konkurranter er Trek og Specialized rendyrkede konkurrance mountainbikes, og er som dem skabt til maksimal fart og performance, men for Scalpellens vedkommende, med en smule mere omgængelighed, som appelerer til en bredere kreds af cyklister.

Alt i alt en meget fint afstemt cykel som vil være hurtig og  sjov at køre på for de fleste og som vokser med opgaven efterhånden som ens kunnen bliver bedre.

Se flere billeder af testcyklen i galleriet

Plus

  • Unikt design
  • Teknisk velfunderet
  • Mere omgængelig og allround end tidligere

Minus

  • Høj Pris
  • Bagaffjedring kræver omhyggelig setsep for at fungere optimalt

Konklusion
Cannondale Scalpel er for nogen, nok en lidt for stor mundfuld alene pga sit aparte udseende, men som her omsættes til en en reel forbedring i forhold til de fleste andre. Cyklens absolut største plus, er at den er blevet mere omgængelig i forhold til tidligere, så den i højere grad appelerer bredere, end kun lige til top XC konkurranceryttere.  Om du så syntes det er den meget høje pris værd, er en helt anden sag. I prisklassen mod dens nærmeste konkurrenter ligger den efter vores overbevisning alligevel stadig et hjul foran.

Link

CYKELPORTALEN