CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Bad Boy har aner fra skovcyklen Jeg har altid undret mig over hvorfor cyklister der har cyklen som det primære transportmiddel, skal tage til...


Bad Boy har aner fra skovcyklen

Jeg har altid undret mig over hvorfor cyklister der har cyklen som det primære transportmiddel, skal tage til takke med gennemsnitlige produkter som ofte syntes sammensat ud fra hvad man lige havde ved hånden. Faktum er, at langt de fleste producenter af cykler, tjener deres penge på segmentet af cykler i mellemklassen.  men det er åbenbart mere interessandt at tjene nogle hurtige penge end tænke lidt mere langsigtet og udvikle nogle design mæssigt flotte og funktionelle produkter.
Heldigvis har de senere år vist en klar tendens til at dette er ved at ændre sig.  En ny generation af udviklere og designere har kastet sig over cyklen for at give dens lidt slidte image som et fattigrøvs transportmiddel en ny drejning.  Nu skal være IN og TRENDY at cykle,  for at få de “dovne” og magelige billister væk fra statussymbolet i garagen.


Octopussy pedalene er smarte,  men fungerer i praksis ikke særlig godt.
Specielt i regnvejr glider skoene nemt.

Amerikanske Cannondale  har aldrig været bange for at gå nye veje og har forstået at fastholde deres position.  Dette har specielt gjort sig gældende på deres landevejs og mountainbike modeller. Men i 2005 var de blandt de første til at lancere en URBAN serie henvendt til cyklismens sande helte,  dagligdagscyklisterne, eller pendlere.
Konkurrenterne lugtede øget omsætning,  så idag har snart enhver producent med respekt for sig selv og sin pengepung  en såkaldt Urban serie.
Nuvel smart design gør det som bekendt ikke alene.  Der skal også være substans bagved. Og hvor det stadig kniber gevaldigt for de fleste andre, har Cannondale forstået at leverer den fulde vare.


Stealth tubing kalder Cannondale deres meget kantede rørudformninger i aluminium.
Navnet er hentet fra den kantede Stealth jagerbomber.

Cannondale har et interessandt dansk islæt i Morten Kristiansen som arbejder med design og udvikling hos Cannondale i Basel.  Vi fik et interview med ham på Eurobike i 2009, og via ham lykkedes det at låne udstillingscyklen fra messen, hvis udformning han er ansvarlig for.

Cannondale Bad Boy var cyklen som startede en ny trend.  Den blev oprindelig til ved at flere af Cannondales XC team ryttere ønskede en MTB   hvor man kunne udskifte 26″ hjulene med 700 c hjul så man havde en konkurrance cykel den ene dag og en træningscykel til landevej den næste. Det var også her Cannondale lancerede det under statede look i form af en mat sort finish og næsten usynlige staferinger.  Idag er dette nærmest standard  på alle Urban cykler.

Afprøvning
Vi skal lige slå fast at testcyklen var en tidlig prototype som på visse punkter adskiller sig fra seriemodellen.  Det vender vi tilbage til.  Bad Boy Solo er ved første øjekast temmelig anonym lige bortset fra den umiskendelige Cannondale specialitet,  den enkeltgaflede Fatty forgaffel.
I grove træk kan man sige at der er tale om en MTB ramme med 700 C hjul.  Det giver ud over Fatty forgaflen cyklen et lidt aparte look.  Den fås ud over den testede 3 gears model også med et 8 gears nav.  Cannondale  har valgt tre gears løsningen, da det giver en lidt større fleksibilitet i forhold til de, lige nu, meget udbredte single speed cykler.  Betegnelsen SI dækker over System Integration hvilket henviser til at Cannondale leverer en hel cykel hvor alle komponenter er afstemt nøje efter hinanden.  Det kommer ud over forgaflen også til udtryk i pedaler, styr, frem og saddelpind.  Styret er forøvrigt meget smalt, klart minded på bykørsel hvor der ofte er brug for hurtige kursskift.

Cyklen er født med Tektro hydrauliske skivebremser som fungerer fremragende.  Bad Boy er minded på den sportlige byrotte.  Cyklen er meget levende og umiskendelige Cannondale i sin opførsel.  Jeg ved ikke lige hvordan de bærer sig ad, men Cannondale ejere vil straks føle sig hjemme. Den har alle Cannondales dyder fra MTB og landevejsporten.  Selvom der er gjort plads til skærme, undrer det mig at den ikke leveres med dem.  Men angiveligt er Cannondale ikke tilfreds med de typer der findes på markedet, og er derfor ved at udvikle deres egne.  Selvom springene på tre gears navet er vel rigeligt store vil de fleste kunne udnytte dem.  Jeg kørte største delen af tiden i andet gear.

Udstyrs mæssigt er testcykel identisk med den endelige produktionsmodel , mens rammen og bemaling er en smule anderledes.  Flere af kabelføringshullerne bliver blændet af på den endelige model og stafferingerne bliver i flurocerende maling som reflekterer billys, genialt…
Den matsorte maling er den samme.  Som ekstraudstyr  fås en integreret for og baglygte til styr og saddelpind.

Optisk er det en underlig fornemmelse at køre på den enkeltsidede Fatty forgaffel. Cannondale er kendt for sine meget stive og livlige køregeneskaber, og de går igen på Bad Boy.  Save teknologien fra deres kulfiberrammer giver lige den smule mere eftergivelighed i bagrammen som er en stor behagelighed ved dagligdagsbrug. Schwalbe dækkene er et hit, de ruller godt, samtidig med at de er næsten punkterfri.

Udstyr.
Ramme:  Cannondale Bad Boy SI Stelth
Forgaffel: Si Fatty Solo
Gear: SRAM I-Motion 3 speed
Styr & Frempind: Cannondale SI
Saddelpind: Cannondale SI
Styrfitting; CaneCreek
Bremser: Tektro Auriga Hydrauliske skiver
Hjul: C2
Dæk: Schwalbe Kojak
Saddel: Fizik
Størrelser: Small, Medium, Large & Xtra large

Konklusion
Den slemme dreng er en af den slags cykler jeg ville ønske alle pendlere havde mulighed for at cykle på, eller i det mindste prøve.  Den er fræk og provokerende i sin fremtræden og så kører den fremragende. Samtidig er den en så god cykel at den også kan bruges til en frisk lille træningstur i skoven.
De godt 3000 kr. den koster mere end en typisk dagligdagscykel er godt givet ud.  Ud over et unikt design og en teknisk set fremragende ramme med sportslige egenskaber, får man i tilgift en ordentlig komponentpakke , bl.a hydrauliske skivebremser og gode velbyggede hjul.  Bad Boy er en fin eksponent for det vi forhåbentligt kan forvente os fremover på dagligdags cykelområdet.  Eneste malurt i bæret er de manglende skærme.

Vejl. udsalgspris kr 7.990,-

CYKELPORTALEN