CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Bryton Rider 50T TEST: Bryton Rider 50T
Bryton Rider 50 rokker for alvor ved Garmins monopol som den foretrukne cykel GPS computer TEST: Bryton Rider 50T

Garmin har i mange år været førende på GPS området til cyklister med deres Edge serie, men nu er der endelig håb foruden.  Bryton Sport er et  nyt firma som lancerer i første omgang to GPS cykelcomputere, der bygger på Open Source og Google Maps.
Folkene bag firmaer er på ingen måder nogle GPS novicer.  De har alle en baggrund fra GPS firmaer som Magnelan og Navman.  Så forudsætninger for at lave et godt produkt skulle være tilstede.  Vi har testet deres Rider 50T hvis nærmeste konkurrent er  Garmin Edge 705.

Funktioner

  • 2.2” Farve  TFT skærm som er læsbar i sollys
  • IPX7 Vandtæt (30 min i i meters dybde)
  • 6 Data Skærmbilleder
  • 33 datafelter
  • 6 Trænings Modes
  • 2GB Intern hukommelse
  • Slot til SD Kort
  • Pulsmåler og bælte
  • Hastigheds og Kadance sensor
  • Vægt 106g
  • Dimensioner 54.7 x 96 x 21.6mm
  • 15 timers driftstid på en genopladeligt Li Ion Batteri
  • Optager 10.000 POI
  • 10.000km Log Historik
  • My Buddy Virtual Træining
  • Power Compatible
  • PC Software Bryton Bridge
  • Web Software

Afprøvning
Bryton Rider 50T kommer i en fiks lille æske med alt tilbehør.  Man starter med at lade enheden op. Dette kan ske via USB kablet og en computer eller netstikladeren.  Det er smart at man bruger samme kabel.  Computeren skubbes sidevært på plads i styrholderen, som monteres på styret ved hjælp af et gummibånd, så den let kan flyttes. Desværre kan den kun sidde på styret.  Det havde været rart at den også kunne monteres på frempinden hvor den ville sidde knap så udsat.
Enheden efterlader et solidt indtryk med den blå gummi kant. Designet leder klart tanken hen på Garmin Edge. Der er 7 knapper.  I venstre side fra oven,  tænd/sluk og start/stop. I højre side øverst menu og mode.  Under displayet sidder tre knapper, info, trackpoint og tilbage.  Med den blå trackpointknap i midten navigerer man rundt på kortene og scroller og og ned i menuerne. Man enter ved at trykke på den.

Det første vindue viser standard et kompas i midten omgivet af fire datafelter. Alle fem felter kan indstilles individuelt til at vise flg:

  • Forbrændte kalorier
  • Temperatur
  • Retning
  • Hastighed
  • Afstand
  • Tid
  • Højde
  • Skråning
  • Puls
  • Kadance
  • Kraft.

Nervecentret i denne GPS er PC softwaren Bryton Bridge, hvorfra man styrer alt.  Den installeres fra den medfølgende CD. Man tilslutter GPS til computeren via USB kablet. Herefter har man adgang til alle informationer på selve enheden samt en personlig brugerprofil som man oprettet på Brytons hjemmeside. Herfra foregår al planlægning af ruter og træningspas. Man oploader de kort man vil bruge fra CD’er eller hjemmesiden. De medfølgende CD’er dækker Vest og Østeuropa inkl. Norden og Israel.  Man oploader kort efter behov, hvilket er smart da man sjældent har brug for alle kort og de fylder immervæk en del.


Der medfølger en quick guide på engelsk mens man kan downloade en mere udførlig manual på dansk fra er hjemmesiden. I praksis er selve opsætningen dog så intuiativ at man sjældent har brug for den.
Pulsbælte og kadancekit skal aktiveres på enheden inden de fungerer.  Kadance kittet monteres på bagstaget bag kranksættes og magneten på pedalarmen. der er hukommelse til brug på to cykler.  Selve pulsbæltet er en smule klodset men sidder og fungerer upåklageligt. Senderen klikkes på  bæltet og det er muligt selv at skifte batteriet.
Selve navigationen kan foregå som planlægning  på computeren som overføres til GPS’ en eller som POI (point of interest)

Fire af de mest benyttede skærmbilleder.

Man kan få vist sin rute på kort ellers om tekst og der er lydsignal når man skal ændre retning.  Desuden er der en grafisk præsentation af højde og puls. Ud over selve basis navigation kan man også bruge den som træningsredskab enten som dicideret datalogger eller med et planlagt træningspas. Man kan f.eks træne intervaller. Endeligt er der også en indbygget skridttæller. Displayet er rimeligt lysstærk og under normale forhold er det fuldt tilstrækkeligt. Ved lavthængende direkte sollys er det svært at aflæse, men ellers er Bryton Rider 50T i daglig brug utrolig let at betjene.  Batteritiden er imponerende.

Konklusion
Bryton Rider 50T er en meget velfungerende GPS til cykelbrug.  Display og funktionalitet er i top og computer interfacet kna ikke laves meget bedre. Specielt planlægning af nye ruter på computeren går som en leg.  En anden klar fordel er de altid opdaterede og gratis kort.  I tilgift er den meget let at bruge.  Bryton Rider 50T er det første reelle alternativ til Garmins Monopol og prisen er meget konkurrancedygtig.

Priser
Bryton Rider 50T  kr. 2699,-
Bryton Rider 50E kr. 1995,-
Bryton Sport DK er pr 1 juni 2012 repræsenteret i Danmark igennem EnergySport

Link

CYKELPORTALEN