CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Brooks Cambium C17 Carved Allweather TEST: Brooks Cambium C17 Carved Allweather
Med Cambium sadlerne er det gamle hæderkronede fima gået ind i det næste århundrede. Vi har lagt popo til et eksemplar af slagsen. TEST: Brooks Cambium C17 Carved Allweather

Brooks er en af den slags cykelprodukter, der har eksisteret siden tiderens cykelmorgen, og som i manges specielt fluevægts orienterede cyklister bevisthed, er lig med gammeldags tunge læder sadler der skal køres til. Men alt afhænger naturligvis af formål og smag. Denne tester har selv været på lirevognen og haft overbærende smil tilovers for dem som ikke havde set “lyset”.

Nuvel disse lidt dumsmarte kommentarer, forstummer ofte som dug for solen, i takt med at erfaringen indfinder og har du først engang  prøvet en Brooks, bliver jagten efter lir nu hurtigt erstattes af rendyrket køreglæde og komfort, som vil følge dig kilometer efter kilometer år for år. (Læs vores test af den klassiske Brooks B17 her)

Det er ingen hemmelighed at I starten af nullerne havde Brooks svært ved at holde sig oven vande, men heldigvis kunne den italienske sports koncern Selle Royal, der idag tæller adskillige andre cykelbrands,  se nye muligheder i det “gamle” hæderkronede firma. I 2003 købte Selle Royal Brooks England.

Fabrikken i England eksisterer stadig og de klassiske lædersadler producerer stadig på fabrikken i West Midlands  efter de gamle håndværksmæssige principper.  Det er stadig lidt af historiens vingesus at træde ind i den gamle fabrik hvor alt stort set er uforandret, fra tidernes morgen.

Anderledes HighTech agtig foregår det på den moderne automatiserede Selle Royal fabrik i Italien ( læs vores fabriks besøg her) hvor Brooks Cambium sadlen har bragt nyt liv til branded med nye materialer kombineret med det klassiske og umiskendelige Brooks look.

Cambium sadlen bygger oprindeligt på  Selle Royal ide og filosofi om at producere bæredygtigt med alternative materialer. Dette kom første gang til udtryk i deres Becoz saddel.

Dette skulle vise sig at være en lidt svær øvelse, men da først den nye teknologi blev kædet sammen med Brooks navnet, kom der for alvor fart i butikken igen. Cambium basen består af vulkaniseret naturgummi og økologisk bomuld der er bundet sammen af et tyndt lag af textil fibre, for at øge modstandskraften og komforten til noget som ligner  de originale Brooks lædersadler. Den unikke, fleksible og vedligeholdelsesfri vandtætte top følger rytterens bevægelser og er samtidig komfortabel. Cambium fås i et utal af udgaver hvor toppen af kransekagen udgøres af den kun 250 gram lette C13 med stel i kulfiber.  Seneste skud på produkt stammener  Cambium Allweather, som vi har lagt  popo til i denne test.

Specifikationer

  • Grundmateriale: Vulkaniseret naturgummi og tekstilfibre
  • Overside: Fleksibel vandtæt nylon carved (udskæring)
  • Dimensioner:  længde 286 mm x bredde 168 mm x højde 52 mm
  • Stel: Stål
  • Farve: Sort
  • Vægt: 446 gram
  • Pris: kr. 799,-

Afprøvning
Cambium leveres i en nydelig genbrugs papæske, der på bedste vis understreger produktets bæredygtige filosofi. Intet slår den orginale Cambium mht til dens lidt ru overflade, men videre god i regnvejr, er den ikke, da dens overflade suger en del vand. Den nye Allweather model har næsten samme finish men med en mere glat overflade, der skyer vand pga af det i blandede nylon. Det er optisk meget tydeligt, ved at vand nærmest preller og løber af.  Det gør sadlen meget velegnet til alt andet end bare sportscykler, men også dagligdagscykler der ofte står ubenyttet lang tid af gangen ude under åben himmel. Cambium fås i tre forskellige bredder hvor Brooks anbefaler den bredeste til en mere oprejst kørestilling og den smalleste til en mere foroverbøjet sporty kørestilling.

Kun de store nitter på bagkanten minder umiddelbart om slægtskabet med de originale læder sadler. Designet er slankt og sporty, man alligevel med antydningen af noget klassisk.

Cambium c17 Carved er udgaven med udskæring. Om du foretrækker det ene eller andet er nok et spørgsmål om personlige præferencer. Jeg syntes udskæringen gør at sadlen følger ens halebens bevægelser en smule bedre. Til gengæld bliver du våd bagi hvis der ikke er skærme på cyklen.

I forhold til den klassiske lædersadles indkørings periode, er Cambium en fornyelse. Monteret og justeret er den en sadlen du bare hopper op på, og så derud af. Ud over komforten er en sadlens anden store fordel at den er aldeles fremragen til brug med almindeligt ikke cykelspecifikt tøj. En af få sadler der slipper godt fra det.

450 gram lyder umiddelbart af meget, men i praksis er det kun godt 200 gram mere end de fleste andre cykelsadler. Og mervægten opvejer mere end rigeligt det du får igen med en udsøgt komfort og langtidsholdbarhed. I tilgift ser den forbandet godt ud og vil klæde de fleste cykeltyper. Cambium sadlen er en af den slags produkter som for mange vil kunne gøre en ellers uudholdelig cykeloplevelse til en fornøjelse. Et saddelprodukt er er svært at gøre meget bedre hvis det væsentlige er i fokus, nemlig komfort og langtidsholdbar.

Konklusion
Cambium sadlen fra Brooks er et fornemt eksempel på hvordan man kan puste nyt liv i et gammelt Brand og bringe det ind i fremtiden. Cambium sadlen er ikke alene bare smart markedsføring, den har også vist sig at holde vand som et godt slidstærkt saddelprodukt som har sin store trofaste fanskare.
Kan du lægge mange af de forudtagede opfattelser om lette sadler og lir på hylden, får du næppe nogen mere trofast og langtidsholdbar følgesvend til din kære popo.

Link

CYKELPORTALEN