CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Breezer Doppler Team TEST: Breezer Doppler Team
En velkørende langturscruiser fra Joe Breezer som forener klasssiske turcykel dyder med nye tider. TEST: Breezer Doppler Team

Joe Breezer er kendt som den ene i den dynamiske trio, der også tæller Tom Ritchey og Gary Fisher. Disse tre regnes populært for mountainbikens fædre, selvom adskillige andre også har gjort deres bidrag til en af vor tids mest populære cykeltyper.  Den første Joe Breezer cykel så dagens lys i 1974 og byggede på datidens clunker budcykler. Selve Breezer  branded blev etableret et par år efter i 1977. Breezer er først og fremmest kendt for sine mountainbikes, som i højere grad end  matematik og computermodeller, bygger på praktisk erfaring. De  senere år har Breezer suppleret programmet af mountainbikes med en nye serie af gravel- og allroadspecifikke landevejscykler i stål. Doppler Team er topmodellen i Doppler serien.

Doppler Team er klassisk turcykel i nye klæder hvor Breezer kombiner de oprindelige  turcykel dyder med Gravel cyklens lidt mindre hjulstørrelse og bredere dæk. Høj lastevne og godmodige køreegenskaber er her i højere kurs end fluevægt og sport. Udstyrsmæssigt får du i Doppler Team en næsten komplet pakke iform af skærme og dynamolys.

Specifikationer

  • Ramme: Breezer butted-chromoly steel, 44mm headtube, BSA Threaded BB, 142 x 12mm
  • Forgaffel:Chromoly disc, 1 1/8″, rack / fender & side bottle mounts, 100 x 12mm through-axle
  • Gear: Shimano 105 11 speed 11/34
  • Bremser:  TRP Tektro HY/RD C hydraulic disc, 160mm rotor
  • Kranksæt: Praxis Alba 48/32
  • Krankbox: Praxis BSA
  • Hjul: WTB 650Bx32H WTB ST i23 TCS disc, tubeless compatible, JH thru-axle sealed-bearing front dynamo hub, SAPIM Leader 14g spokes
  • Dynamo:  6V 3 watt
  • Forlys: Busch & Muller IQ-XS, 70lux with standlight
  • Baglys: AXA Retro batteri
  • Dæk: WTB Horizon 650 x 47
  • Frempind: Breezer B Road
  • Styrfitting: FSA 1 1/8
  • Styr: Breezer B Road
  • Saddelpind: Breezer Alloy
  • Saddel: WTB Volt Comp
  • Kæde: KMC X11
  • Skærme: Metal sort
  • Størrelser: 49, 52, 54, 56,58 og 60 cm
  • Farve: Metal Oliven Grøn
  • Vægt: 13.5 kg
  • Pris: kr. 15.199,-

Afprøvning
Er du til klassiske slanke rør dimensioner, går du med Breezer Doppler Team ikke helt galt i byen. Et helt igennem klassisk stålstel med nye dyder iform af dynamolys, Bikepacking fittings, Thru aksler og 650B hjulsæt. Finish og forarbejdning er dejlig understated med en diskret oliven grøn farve og sorte metalskærme.  Doppler team er udstyret med en Shimano 105 11 gears gruppe i kombination med Praxis kranksæt. Skivebremserne er en hybrid fra Tektro/TRP som vi tidligere har testet. Nu i ny lav profil udgave.  Brede WTB fælge som understøtter de fremragende Horizon dæk fuldender dette turcykel æsel.

Finsh og forarbejdning er iorden med en lidt råt look. Rent kørselsmæssigt er der bestemt ingen wau effekt over Doppler Team, men derimod rigeligt med godmodighed og forudsigelighed. Dens retningstabiltet er uovertruffen både med og uden bagage. Stik den en asfaltvej og den kvitterer med en retningstabiltet som er nærmest urokkelig. På løst underlag er oplevelsen næsten den samme takket være den fine geometri, forgaffel og de brede WTB Horizon dæk. En cykel som bare er vidunderlig at cykle langt på i timevis uanset underlag. Det bedste er at oplevelsen er den samme uanset hvordan og hvormeget du læsser på den. Standard er den lagt ud til Bikepacking setup med lavpunktstasker foran og en stor saddeltaske bagerst. Men den har fittings så der kan monteres en tratitionel bagagbærer, hvilket gør den til en fuldblods pakæsel. Stellet er udstyret med alt i beslag til montage af tre flaskeholdere, bikepackingudstyr på forgaflen og bagagebærer.

Med 13,5 kg er den bestemt ingen letvægter, men det betyder i denne sammenhæng mindre. En del af den høje vægt er de bundsolde WTB hjul   som mere minder om et sæt MTB hjul end turhjul samt og dæk og metalskærmene.  Metalskærme er et ekstra plus pga deres holdbarhed specielt på dårligt underlag.  (Plastikskærme hører ikke hjemme på en turcykel)

Som gammel og mangeårig turcyklist er Breezer Doppler Team på mange måder såden turcyklen skulle have set ud for 25 år siden. Et godmodigt pakæsel som kan lastes på et utal af måder. BM dynamolygten er fremragende og giver alt den lys du har brug for på en mørk vej eller lang uoplyst tunnel.

Se flere billeder af cyklen her

I den forbindelse har vi kun et ankepunkt. At montere en billig baglygte med batterier, virker som en underlig disposition når man nu har monteret en 3 watts dynamonav og en toplygte fra BM med udtag til baglys. Det havde det ikke fordyret cyklen væsentligt at montere en ordentlig dynamobaglygte.

Breezer Doppler Team er en moderne fortolkning af den klassiske turcykel til eventyrcyklisten på langfart. Den har alt det man med god margen kan forvente af en bundsolid langturs cruiser. Cyklen købes på nettet hos Bikedesign og leveres gennem din lokale cykelforhandler.

Konklusion
Breezer Doppler Team er en vidunderlig langturscruiser som vil kunne tilfredstille selv den mest kræsne langturscyklist. Den er både veludstyret og uhyre velkørende. Kombinationen af klassisk turcykelgeometri i kombination med 650B hjul giver turcyklisten en oplevelse af komfort og fremkommelighed på langturen i ugevis som er second to none. Får vores varmeste anbefaling.

Link

CYKELPORTALEN