CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: BMC Alpenchallenge AMP Road TEST: BMC Alpenchallenge AMP Road
Med den nye Alpenchallenge AMP Road er en let eRoad bike fra BMC. Vi har testet fartvidunderet i Sydtirol TEST: BMC Alpenchallenge AMP Road

BMC Switzerland benyttede Eurobike Media Days til at præsentere deres nye  E-Roadbike kaldet Alpenhallenge AMP Road, der bygger på deres flatbar model fra sidste år. Samtidige har den fået indbygget MTT affjedringen i bagrammen som vi kender det fra deres top hardtrail MTB. Motorsystemet er den nye STEPS E 8000 fra Shimano fuldt integreret med Shimano Ultegra Di2.

Modellen fås i tre udgaver LTD, ONE og TWO. Farverne er  sort og rød. Vores eksemplar var topmodellen med Shimano Ultegra Di2 og de nye DT Swiss HEC 1400 hjulsæt som er specielt udviklet til eBikes. LTD var monteret med 30 mm brede dæk fra Vittoria men kan udstyres med op til 40 mm brede dæk, hvilket afgjort vil have en afgørende indflydelse på komforten. Den vender vi tilbage til.

Specifikationer

  • Ramme: BMC Carbon
  • Forgaffel: BMC Carbon
  • Motor: Shimano STEPS E8000
  • Batteri: 504 Wh
  • Gear: Shimano Ultegra Di2
  • Kasette: Shimano DuraAce 11/30
  • Kranksæt: Shimano CR-E80 med FSA Megatoot 42T
  • Hjul: DT Swiss HEC 1400 Spline
  • Dæk: Vittoria Corsa Control TLR G+ 30 mm
  • Saddel: Fizik Antares
  • Saddelpind: BMC Alpenchallenge 15 deg offset
  • Styr/frempind: BMC ICS Aero
  • Størrelser: S, M, L
  • Vægt: 15 kg.
  • Pris: oplyses af lokale forhandler (se på BMC hjemmeside)

Afprøvning
I forbindelse med Eurobike Media Days havde vi lejlighed til teste den nye Alpenchallenge AMP Road fra BMC.  Alene ud fra udseendet, er det tydeligt at BMC griber tingene an på en lidt anderledes måde.  Fremfor at placere batteriet i skrårøret har BMC valgt at placere det på saddelrøret. Dette er valgt for at opnå en helt optimal vægtfordeling i midten af rammen i kombination med center motoren fra Shimano.

Cyklens fremtoning er subjektivt set mere aparte end videre elegant,  men forskellen mærkes ude på landevejen hvor cyklen har en væsentlig bedre og afbalanceret vægtfordeling som giver den for en e roadbike meget fine køregenskaber.

Naturligvis er 15 kg stadig en pæn vægt at skulle træde op af bakkerne, men med så kraftig en motor og batteri hører AMP Road til i den lette ende.  Cyklen kan snildt bruges uden motor da modstanden fra Shimano motoren er minimal. I praksis vil de fleste nok opleve kun at bruge ECO og Trail indstillingerne som giver den bedste udnyttelse under normale forhold. Samtidig er motorstøjen i disse to indstillinger  yderst minimal, mens i Boost snerrer den temmelig meget. Til gengæld bliver selv de stejleste  stigninger til en leg og forceres let med op til 25 km/t.

Selvom Alpenchallenge er udstyret med  ramme og forgaffel i kulfiber, opfører den sig mere som en lidt old school aluminiumsramme. Tag ikke fejl, den er uhyre sporty og letkørt, men tilstrækkelig stivhed og antritsvillighed selv uden motorhjælp, men alligevel føles den subjektivt en anelse ukomfortabel at køre på og det til trods de 10 mm vandring i MTT bagrammen.  Jeg havde kort lejlighed til at prøve den samme ramme med et sæt 42 mm crossdæk og selvom rullemodstanden var højere, var komforten bedre.

Et sted hvor cyklen scorer hødt er den fremragende integration mellem motorstying og Shimano  Ultegra Di2 hvor alle funktioner ligger i grebene og på toppen af dem for ekstra funktioner. Her er Shimano pt foran alle øvrige på markedet. Det lille diskrete diplay blænder også fint ind i helhedsindtrykket af cyklen.

Eneste mangel er at batteriet optager den ene vandflaskeplads.

Netop på e-roadbikes kan man diskutere om de 25 km/t ikke er for lavt, da de fleste motionister uden de helt store anstrengelser snidt vil kunne køre denne hastighed. Hvis motoren skulle have en lidt større virke område burde den måske øges til 30 – 35 km altså midt imellem de traditionelle Pedelec og Speedbikes. Om politikere og lovgivning så er villige til at indføre dette, er en helt anden sag.

Konklusion
BMC Alpenchallenge AMP Road er tæt på en kompromisløs E-Road machine som giver helt nye muligheder for dem som gerne vil cykle langt. Her kan den vise sig som et alternativ til en bil. Desuden giver den folk med bevægelsesmæssige handikap og aldersbetinget formkurve mulighed for at kunne blive ved med at nyde livet på landevejen i høj fart på tynde dæk.

 

Link

CYKELPORTALEN