CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Bergamont Grandurance Elite TEST: Bergamont Grandurance Elite
Efter indlemmelsen i Scott Sports familien, er der kommet mere fart over Bergamont. Vi har testet deres AllRoad top model. TEST: Bergamont Grandurance Elite

Det tyske cykelbrand Bergamont har base i Hamburg i bydelen St. Pauli. De blev grundlagt i 1992 og i 2015 blev de opkøbt af Scott Sports. Det betyder at branded nu kan drage nytte af Scott Sports distributions kanaler, herunder også i Danmark, hvor de nu forhandles de samme steder som Scott. Samtidige finder der også en vis teknologi udveksling sted mellem de to brands, som de begge har gavn af.

Grandurance Elite er topmodellen i deres All Road serie, der  består af 6 modeller. Elite har stel og forgaffel i kulfiber og geargruppen er den nye Shimano GRX i x1 setup, mens alle de øvrige komponenter er fra Syncros. Cyklen fik en Design & Innovation Award i 2018.

Specifikationer

  • Ramme: Ultra lite HSC Carbon
  • Forgaffel: Grandurance Carbon,
  • Geartrain: Shimano GRX 600 11/42
  • Kranksæt: Shimano GRX 810 42T
  • Bremser: Shimano GRX 400 med 160 mm skiver
  • Hjulsæt: Syncros RP2.0, wheelset
  • Dæk: Schwalbe G-One 35 mm
  • Styr: Syncros Creston 2.0, flare: 10°
  • Frempind: Syncros RR2.5, +/- 6°
  • Saddelpind: Syncros RR2.5
  • Saddel: Syncros Tofino 2.5
  • Størrelser: 49, 53, 55, 57, 61 cm
  • Farve: Sort/guld splash
  • Vægt: 9.2 kg
  • Pris: kr.20.999,-

Afprøvning
Bergamont Elite er stort set identisk med sidste års model, men har fået Shimanos meget roste GRX gruppe og nogle lettere Syncros hjul, hvilket betyder at cyklen nu vægtmæssigt er kommet tæt på den magiske 9 kilos grænse. Cyklen er til trods for sin ret traditionelle opbygning, alligevel helt sin egen, med en aparte splash lakering, og sjove decals som henfører til miljøet omkring St. Pauli i Hamborg. Finish og forarbejdning er som forventet til UG. Subjektivt klæder splash lakeringen cyklen godt, til det miljø den er tænkt i.

Se flere billeder af testcyklen her

Ligesom ved andre cykler vi har testet, er geometri angivelser nu om dage en lidt svær størrelse, som producentererne har lidt svært ved at standardisere. På Bergamont hjemmeside findes heldigvis en guide til valg af rette størrelse. Her indtaster du dit, køn, højde, armlængde og indvendige benlængde. Herefter udregnes hvilken størrelse du skal vælge blandt de fem størrelser.  Heldigvis bruger Bergamount standard styr og frempind, fremfor den fremherskende trend af sammenbyggede styr og frempind, så det er muligt også her at lave individuel tilpasning.

Testcyklen i størrelse 55 cm havde en kronrørsvinkel på 71,5 grad og en saddelrørsvinkel på 73,5. Med en akselafstand på 1026 mm og en kædestaglængde på 425 mm er rammen et fint afstemt kompromis mellem sport og komfort. Midthøjden (stack) er 581 mm og Reach er 383 mm. Cyklen er standard opsat med fire mellemringe under styret, omkring 30 mm, hvilket giver en ret oprejst siddeposition. Men her kan igen afkortes efter personlige preferencer.

Rammen er nydelig med flotte glidende overgange til den aerodynamisk udformede forgaffel, med en fiks lille indbygget halv forskærm. Cyklen er standard monteret med 35 mm brede dæk og der kan vanskeligt klemmes mere end 37 mm ind. Anderledes forholder det sig i bagrammen hvor der er lidt mere plads til bredere dæk. Som det næsten er standard idag er der skjult kabelføring og rammen er forberedt for både elektronisk gearskifte og dobbelt kranksæt, hvis man på et senere tidpunkt vil udskifte eller opgradere.  Dre er osgå blevet plads til skjulte fitting for montage af skærme.

Bergamont er en yderst harmonisk cykel, som kan det meste lige fra landvej til grus og skovstier. Den er letkørt, sporstabil og meget accelerationsvilligt grundet den meget lille bagramme. med sænkede skråstag. Rigtig offroad er dækkene den afgørende faktor. Her havde det været rart om den kunne have taget et par dæk med en 5-6 mm større bredde. Beklager men G-One er ikke noget godt graveldæk, det er et crossdæk for de hurtige drenge.

Det er synd og skam da x1 gearingen lægger op til det, ikke mindst de finde klatreegenskaber taget i betragtning.

Grandurance Elite er subjektivt en fin allround Allroad cykel. Det er kun småting vi har at udsætte på den primært på komponentsiden hvor dækkene og sadlen ikke scorer specielt højdt.  Lidt synd at der ikke er plads til lidt bredere dæk. Dette ville afgjort have gjort cyklen mere velegnet til rigtig gravel og som Bikepackingæsel. Denne tester har aldrig været den store fan af Schwalbe G-One dækkene, til trods for at de standard sidder på hovedparten af de store brands cykler. Et andet mere gravel specifikt dæk yder i højere grad cyklens grundlæggende gode kvaliteter bedre retfærdighed.

Plusser

  • Forudsigelige allround køreegenskaber
  • Flot finish/design
  • Let og god klatrer

Minus

  • Maksimal dækbredde på 37 mm
  • Schwalbe dækkene
  • Sadlen

Konklusion
Grandurance Elite er en god allround allroad cykel primært til landevej, cross og større grusveje. Nogen rigtig gravelbike bliver den desværre aldrig, selvom et andet dækvalg afgjort yder den bedre retfærdighed.  Et godt køb for den sporty allround motionist.

Link

CYKELPORTALEN