CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Test af Mio Cyclo 505HC Test af Mio Cyclo 505HC
Strømmen af produkter fra Mio vil ingen ende tage. Vi har testet den nye topmodel fra MIo med 3" skærm og WiFi. Test af Mio Cyclo 505HC

Mio-Cyclo-505HC-02

Mio er på banen med en ny topmodel i deres Cyclo serie kaldet  505HC.  Der er tale om en GPS cykelcomputer med alt i udstyr og funktionalitet.  Den har preinstalleret kort over 23 europæiske lande. Nyt i forhold til 305HC som vi tidligere har testet er udvidet memory, WiFi synkronisering bedre display og lavere vægt på kun 129 gram, samt en sjov Shake & Share funktion.

Mio-Cyclo-505HC-06

Funktioner

  • WiFi
  • Shake & Share
  • Speciel cykel-navigation software
  • Navigation med 23 lande forinstalleret
  • Integreret tripcomputer, herunder GPS kompas (alle vigtige data, herunder grafisk rute, højde og hastighed profil)
  • Eksport-import af GPX ruter
  • Lagring af flere profiler
  • Pulsmåler
  • Kadance og hastigheds sensor
  • Surprise Me funktion (tid eller afstand)
  • POI Interessepunkter
  • Vandtæt (IPX7)
  • 4 GB hukommelse
  • 3,0 ”  (7,62 cm) Anti-glare, kapacitiv touchskærm. 240 x 400 pixel
  • Genopladelige Li batteri med en kapacitet på 12 timer
  • Dimensioner bredde 61 mm x længde 103 mm x højde  19,6 mm
  • Vægt 129 gram
  • Vejl. udsalgspris kr. 3949,-

 

Mio Cyclo 505HC  er et brugervenligt apparat med cykel navigation som alle umiddelbart kan bruge. Den indbyggede bilnavigation giver dig mulighed for at finde vej hen til det sted hvor du ønsker at starte din cykelrute eller cykeltur. Når enheden er korrekt opsat får du hver gang du tænder den kendte 6 punkts menu:

Mio-Cyclo-505HC-04

Instrument panel
Vælges “Instr. panel” får man et helt kontrolpanel på, hvor man kan se hastighed, gennemsnit afstend, højde m.m. Det svarer til de informationer man finder på en almindelig cykelcomputer. De enkelte visningspunkter kan opsættes som man selv ønsker.

Naviger
Her vises den klassiske navigation, enten med udgangspunkt i en adresse, en rute eller “POI /Point of interest”, det kan være en cykelbutik hvis cyklen er gået i stykker, en tankstation hvis man har brug for energi eller et hotel til overnatning.

Historik
Her gemmes alle de ture/ruter man har valgt at “optage” og gemme. Du har mulighed for at vælge den enkelte tur og se den opsamlede data.

Suprise Me
Mio udregner tre forskellige ruter ud fra hastighed eller afstand. Denne funktion kan man også bruge på ruter fra A til B.

Træning
I trænings-mode kan du vælge forskellige modes, efter distance, forbrændte kalorier mm. Vil du f.eks køre én time med et gennemsnit på 25 km/t, udregner Mio Cyclo 505 en rute.

Indstillinger
Her er et hav af muligheder, men vigtigst af alt kan der opsættes forskellige profiler afhængig af hvilken cykeltype du bruger, det er vigtigt at vælge den rigtige, eller bliver f.eks du ledt up på skovstier på din racercykel. Man kan oprette flere forskellige profiler.

Mio-Cyclo-505HC-03

Afprøvning
Med hensyn til betjening og opsætning adskiller Mio Cyclo 505HC sig ikke fra lillesøster  Mio Cyclo 305HC som vi tidligere har testet.  Vi har derfor til denne test, valgt at fokusere på de nye funktioner.  Designet er blevet lidt fladere og Mio Cyclo 505 er da også blevet noget lettere. Skærmen skulle ifølge Mio være forbedret mht til refleksioner og lysstyrke.  I forhold til 305 er skærmen væsentligt forbedret både med hensyn til lystyrke, opløsning og reflektioner, men den når stadig  ikke vores reference, en GPS til en 1/3 af prisen.  Det er rart at man nu trådløst kan synkronisere med computeren det går hurtigt og helt gnidningsfrit både ved opload og download af ruter. Shake & Share er en meget sjov funktion men duer selvfølgelig kun mellem andre Mio Cyclo 505′ er.  Den i mine øjne største nyhed er en forbedret batteritid ca. 2 timer mere og den øgede interne hukommelse. Kortene burde også være en smule bedre, den finder f.eks ikke alle vejnumre og mange mindre skovveje og små stier er ikke med som man burde forvente når man opretter en MTB profil. Set i forhold til konkurenterne er den stadig en mulehår foran, men prisen for den samlede pakke syntes lige vel høj.

Mio-Cyclo-505HC-05

Konklusion
Ingen tvivl om at Mio Cyclo 505Hc er et stykke træningsværktøj for den seriøse og ambitiøse cyklist der vil have alle funktioner samlet. Den er stadig forbilledlig let i opsætning og brug,  men i direkte sammenligning med Mio Cyclo 305HC syntes jeg ikke helt den når i mål.  Her burde forbedringerne have været mere udtalte og bedre.  Her tæller den høje pris også ned i det samlede regnskab.

Vurdering-4

Link

CYKELPORTALEN