CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Taipei Cycle d&i Awards 2015 Taipei Cycle d&i Awards 2015
Årets første store internationale cykeludstilling Taipei Cycle Show løber af stablen i midten af marts måned, men allerede nu, har arrangørene løftet sløret... Taipei Cycle d&i Awards 2015

Taipei-Cycle-di-Awards-Competition-Jury-01

Årets første store internationale cykeludstilling Taipei Cycle Show løber af stablen i midten af marts måned, men allerede nu, har arrangørene løftet sløret for vinderne af deres Taipei Cycle d&i Awards 2015, der vel egentlig kan opfattes som en asiatisk udgave af Eurobike Award.

Prisen er organiseret af TAITRA (Taiwan External Trade Development Council) og TBA (Taiwan Bicycle Association) i samarbejde med IF Design. Ud af  209 indsendte produkter blev 57 præmieret med henholdvis 5 guld priser, 51 sølv priser og en enkelt iværksætter pris.  I forhold til sidste år var der i år en stigning på 37 % af internationale produkter.  Et udtryk for at producenterne for alvor er ved at få øjnene op for det kæmpemæssige asiasiske cykelmarked, der er i voldsom vækst. Lande som USA, Holland , Schweiz , Tyskland, Italien, Frankrig samt naturligvis Japan Taiwan og Kina er blandt de vindende produkter.

Taipei-Cycle-di-Awards-Competition-Jury-02

Den officielle ceremoni vil finde sted på Taipei Cycle Pre-Show pressekonferencen den 17 marts  hvor vinderne får overrakt deres priser.  Produkterne bliver vist på Taipei Cycle Show i Taipei Wordl Trade Center fra den 18 til 21 marts. Vi vender tilbage med flere detajler om de vindende produkter i forbindelse med vores Taipei Cycle Show rapport.

En af de lidt mere specielle vindere af en pris er Bamboo Bike Kit, som vi tidligere har omtalt.  

Dommerpanelet pointerer flere tendenser.  I stedet for tidligere at fokusere på at forbedre cykler og tilbehør ved bare at tilføre digitale funktioner, er der i år en meget større grad af integration af elektronik i cyklerne. For eksempel en elcykel med indbygget SIM-kort i rammen der giver oplysninger om placering med anti-tyveri funktion og batteriets opladningsstatus via din smartphone. En cykelpumpe som sender dæktrykket til din smartphone er en anden af  slagsen.

seminyak_perspective

En fiks cykeltaske som hurtig kan omdannes til en skuldertaske, fra Thailandske Vincita,  er blandt vinderne

Dommerne havde også en lille opfordring til cykelbranchen og ikke mindst fabrikanterne, om at hvis flere helt almindelige mennesker skal op på cyklen skal deres behov tages mere alvorligt. Branchen er for størsteparten stadig koncentreret omkring cykelsport. Som dagligdagscyklist skal du ikke sidde foroverbøjet på en cykel uden skærme og med 30 gear. Her er det en helt anden brugervenlighed som skal i højsædet, en brugervenlighed de små nicheproducenter i højere grad har forstået at udnytte og som udvikler sig positivt væk fra de traditionelle kedelige pendler havelåger.

Taipei-Cycle-di-Awards-Competition-Jury-03

Dommerpanelet der for fjerde gang var sammensat af iF Design Forum, bestod i år af, Ulrika Saade (Velokonzept Sadde GmbH, tysk), Cesare Sun (Gearlab, Taiwan), Georg Todtenbier (CRE8 Design, tysk), Gideon Loewy (Scandinavian Design, Danmark) Michael Steen (NIKE, US) og Norbert Haller (Idberlin, Tyskland).

Panelet tog følgende kriterier i betragtning ved udvælgelsen af prismodtagerne: graden af innovation, design kvalitet, håndværk, valg af materiale, miljømæssig bæredygtighed, funktionalitet, anvendelighed, sikkerhed, ergonomi og universelt design.

Vinderliste

CYKELPORTALEN