CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Taichung Bike Week 2015 Taichung Bike Week 2015
En gang om året mødes cykelindkøbere og producenter til drøftelser og aftaler om cykelprodukter som du som cykelforbruger kan se frem til i 2017. Taichung Bike Week 2015

Taichung-Bike-Week2015-05

Taichung Bike Week er stedet hvor cykelindkøbere og producenter mødes for at drøfte og indgå aftaler om cykelprodukter to år ude i fremtiden i 2017.
For de fleste produktchefer og indkøbere der besøger Taichung er der ikke de store overraskelser. De har alle set prototyper, prøver og hørt om prissætning tidligere på året ved fabriksbesøg og ved lukkede møder på cykelmesser som bl.a Euro- og Interbike. Nu gælder det om de sidste forhandlinger og mængdepris og rabatter, som normalt afsluttes ved udgangen af ​​oktober, for de fleste større cykelmærker,  selv de mindre OEM kunder kan udvide deres sidste øjebliks beslutninger til januar da de opererer med mindre volumen.

Selvom de fleste cykel mærker holder kortene tæt ind til kroppen når man spadserne forbi de mange stande på de tre hotel lokationer er det tydeligt at de allerede eksisterende trends som større og bredere  hjul og elcykler også vil være hot i 2017.

Taichung-Bike-Week2015-03

Langt om længe ser det ud til at hjul og dæk producenter kan finde sammen om en ny fælles standard som specificerer samspillet mellem dæk og fælg. Den nuværende ETRTO har mange mangler og lever slet ikke op til alle de nye dimensioner og mål som efterhånden eksisterer på området.

De gamle stikaksel med hurtigbespænd får nu følgeskab over hele linien af de nye 12 og 15 mm massive aksler. De fleste producenter vil tilbyde de samme hjul med alle tre forskellige valgmuligheder. Da Tullio Campagnolo opfandt hurtigbespændet tilbage i trediverne var det for at gøre det let og hurtigt at få sit hjul af og på. Dette ser nu ud til at blive en smule mere besværligt med de nye typer, godt hjulpet på vej af nogle verserende retssager i USA omkring forkert montering af hurtigbespænd på skivebremsehjul og godt hjulpet på vej af advokater som lugter blod (penge)

På Eurobike viste SRAM deres nye eTAB elektroniske gruppe. I Taichung viste de prototyper på den i kombination med hydrauliske skivebremser, som formodentlig vil komme på markedet i 2017. Også Campagnolo er nu på vej med hydrauliske skivebremser til deres landevejsgrupper, så man er klar når UCI åbner helt op for skivebremser næste år i de store etapeløb.

Taichung-Bike-Week2015-04

Elcykelmarkedet er ikke kun motor og batterier, en ny blomstrende industri af specifikke komponenter til elcyklen boomer. Elcykler stiller helt andre skærpede krav til belastning af komponenter end almindelige cykler og nærmer sig langt hen ad vejen det vi kender fra knallert industrien.

Cykelindustrien er stadig langt fra at indgå standarder for afstanden mellem for og bagaksel, men flere og flere off road cykelkompenent producenter har taget SRAM Boost standard til sig. Boost er SRAM trademark for en bredere nav og kasetter, som Trek lancerede på et par modeller for to år siden. Shimano har svarer igen med deres +3mm nav. Den nye konfiguration er ved at brede sig hos flere af de støre komponent fabrikanter af forgafler, hjul og kranksæt afledt af den større efterspørgsel af 27.5 og 29″ plus hjulsæt…. Fatbikes.

Taichung-Bike-Week2015-02

Taichung Bike Week bliver formodentlig flyttet yderligere nogle uger frem næste år mens det planlagte Convention Center som skal erstatte hotelmessen er udskudt til 2019.

Link

 

 

 

CYKELPORTALEN