CYKELPORTALEN

En beskidt omgang.

Diset lørdag i marts. Vi er tidligt ude og på vej med Pilen i flyvende fart over
Øresund til Malmø. Frosten er gået af jorden så vi har vovet os afsted med
rygsæk, sovepose og trangia på årets første weekendtur.

Turen ud af Malmø og videre mod Skårup forløber uden
problemer.

Lige før Torup friluftsgård kommer vi ind på grusvejen og
får her første fornemmelse af hvad det er vi har begivet os ud på. Selvom
frosten er forsvundet er det kun overfladen der er tøet og al smeltevandet
ligger derfor ovenpå. Den ellers normalt fine grusvej er nu forvandlet til et
mudderpløre uden lige. Efter få hundrede meter er vi smurt godt og grundigt ind
i mudder. Gregersen giver mig et af hans karakteristiske lettere anklagende
blik. Det er hans debut i Sverige, så han havde selvfølgelig ringet et par dage
i forvejen og bl.a. spurgt om det ikke var en god ide at sætte skærme på
mountainbiken. Det havde jeg ment, var fuldstændig unødvendigt, under henvisning
til at “rigtige mænd ikke bruger skærme”. Nu måtte jeg jo nok sande at rigtige
mænd nok havde burde havet været fornuftige mænd og sætte skærme på.

Efter en lille pause ved friluftsgården og fjernelse af
det værste mudder fra cykel og tøj, bevæger vi os ind på selve vandreleden. Her
er underlagets beskaffenhed straks noget bedre. Vi holder en pause ved
Eskholmsøen hvor der er et shelter. Hurtig får vi gang i trangiaen til en kop
varm suppe. Ikke dårligt, der faktisk en smule koldt.

Snart er vi igen ude af skoven og veje og stier er godt
mudrede. Vi skal forcere en del hegn med cykel og rygsæk og trinnene er
spejlglatte. Ved indflyvningen til Sturup flyveplads, finder vi en brønd og får
vand både til ind og udvortes. En af de “store fugle” kommer i lav højde hen
over hovederne på os, og lægger an til landing Ved V. Bomhus deler leden sig i
to, en nordlig og en sydlig rute gennem Häckebergers naturreservat. Vi tager den
nordlige rute forbi Häckebergasøen. Nu bliver terrænnet mere krævende, men
samtidig også meget flot. Denne lørdag eftermiddag er ikke uden farer. Et sted
må vi over en tilsyneladende frossen sø, men under isen som revner under vores
vægt, er der ingen vand, en sjov oplevelse. Flere af nedkørslerne er desuden de
rene skøjtebaner, men alle forhindringer overvindes og vi når frem til
Kullatorpet, hvor man normalt kan får kaffe og kage, men desværre er vi for sent
ude. De lukker klokken tre.

Tiden er fremskreden, så i stedet for at cykle helt op
til shelteret ved Romelstugaen, tager vi en lille afstikker mod syd til Bilarp,
hvor vi finder et ledigt shelter inde i skoven. Der har været nogle
dagsvandrere, så bålpladsen er endnu varm og med gløder. Brænde er her nok af,
så snart knitre bålet lystigt. Efter den obligatoriske travellunch og portvin
går snakken lystigt om dagens oplevelser. Desværre blæser det en smule og
uheldigvis lige ind i selve shelteret. Da vi kun har marts måned begynder kulden
også at kunne mærkes, så snart må vi krybe i poserne. Vi skiftes til i løbet af
natten at holde gang i bålet.

Næste morgen har det regnet og der ligger en klam tåge
over området. Hurtigt får vi pakket sammen og kommer i det klamme cykeltøj som
lugter fælt af røg. Vi begiver os igen nordpå ind på selve Romelåsen som er
turens højdepunkt. Terrænnet er krævende og ikke mindst fordi det er fugtigt og
mange steder spejlglat af is og mudder, må vi af cyklen mange gange og trække og
bære. Oppe ved selve Romelstugaen som også fungerer som vandrehjem er der i
klart vejr en fantastisk udsigt ind mod Malmø og København.

Vejret er ved at blive varmere og solen begynder så småt
at titte igennem. Det sidste stykke op til Hällestad er en skønsom blanding af
asfalt og grusveje. Ved Skryllegården indtager vi en velfortjent middag på
terrassen. Jo nu er foråret vist på vej. Turen hjemover foregår på asfaltered
biveje med pivende kæder, som efter weekendens stradbasser er ræverøde.

Fakta
Romelåsen er ligesom Söder og Hallandsåsen
geologiske efterladenskaber fra istiden, men noget mindre og knapt så
vildt.
Udgangspunktet for ruten er Torup frilufsgård mindre end 15 km fra
Malmø. Turen fra Malmø går det meste af vejen, af en nedlagt jernbanelinie. Sørg
for at tage den direkte vej ud af byen. Hvis du vælger cykelstinettet får du set
hele Malmøs forstadskvarterer og en ekstra 10-15 km…
I modsætning til
Hallands- og Söderåsen er Romelåsen mere åben med skiftende landskaber og
vegetation. Flere steder især i starten skal man af cyklen og bære den over
indhegningerne for at krydse marker og enge med græssende dyr. Alternativt kan
man overnatte på vandrehjemmet Romelstugaen som ligger meget flot.

I skovens dybe stille ro

Optakten
Sverige er et dejligt land og for mountainbikere et sandt paradis. Söderåsen og Romelåsen er for længst blevet opdaget af eventyrlystne Københavnere som efterhånden syntes at de samme spor er blevet lidt for kedelige.
Men fortvivl ej. Rent faktisk behøver man ikke at skulle længere nordpå end Halmstad for at finde nye udfordringer. Er du til store uberørte skovområder i et meget kuperet terræn, og indstillet på ikke at møde en sjæl så
læs her. Man kan selvfølgelig cykle derop, men er tiden knap er det mere hensigtsmæssigt at tage cyklen med toget. Fra Helsingborg kan man få sin cykel med toget som expressgods. Cyklen afleveres og kommer med samme tog som du selv er med. Det er muligt at få få cyklen med til 170 stationer i Sverige.

Eventyret tager sin start
Det er en fin september aften og vi er lige ankommet til Halmstad. Nu må kortet frem, da vi skal finde hurtigt ud af byen. Målet er Simlångsdalen 20 km mod øst. Skumringen kommer hurtigt og snart er det mørkt. Nu har vi god gavn af vore halogenlygter. Ude på den nedlagte jernbanevæk fra landevejen er det virkelig “Halland by night”. Snart når vi Simlångsdalen hvor Hallandsleden krydser. Det er meningen vi vil følge den de næste par dage.
Da vi kommer ind i skoven bliver det for alvor mørkt, og man fornemmer ikke hvor kuperet terrænnet er, bl.a derfor får Frank stillet sit gear så uheldigt at det låser sig fast, midt på en stejl stigning. Snart når vi frem
til shelteret som desværre er optaget af en flok lokale svenskere, hvorfor vi må slår lejr ved søen og benytte en badekabine som shelter. Det er en af de ting man må være forberedt på. Snart knitrer bålet og trangiaen snurrer lystigt. Menuen står på tatellie med tomatsovs og rødvin. Tidligt næste morgen ligger efterårstågen tungt over søen men snart letter den i varmen fra solen. Hurtigt pakker vi vores grej i rygsækkene og cykler videre.

Ensomheden
Efter Simlangsdalen begynder vi at bevæge os mod nord, ind i de store skovområder, væk fra civilisationen. Vi cykler af småstier og passerer en mængde søer og små vandløb. Det ene øjeblik på toppen og nyder udsigten over en sø og lidt efter omgivet af tæt nåleskov og total stilhed, jo det er utroligt afvekslende og har en fantastisk virkning på sjæl og krop. Efter en kort tilbagevenden til civilisationen i Oskarstrøm, hvor vi tanker proviant fortsætter vi vor færd ind i ødemarken. Sidst på eftermiddagen finder vi et shelter på en lille halvø med en fossende bæk på hver side. Det bærer præg af at det er meget længe siden her har været nogen. Det er yderst forfriskende at få vasket sig ren i den fossende bæk, og skiftet det efterhånden noget svedige cykeltøj ud med noget rent. Igen trylles der en velsmagende og cykelnærende menu frem på trangian.

Eventyret tager sin slutning.
Søndag morgen, luften er fugtig og duggen hænger stadig i græsset, mens vi tanker vand ved en ensomt beliggende
ødegård. Et af de få huse vi ser denne formiddag. Langsomt bevæger vi os mod Getlinge men langt fra den lige vej, nej vi må forcere et par højdedrag eller tre inden vi endelig bevæger os ud af de hallandske højder. Kort før byen
begynder det at regne hvorfor vi beslutter at cykle op til Falkenberg og tage toget hjem herfra. På vejen laver vi en afstikker helt ud til kysten og får et glimt af den begyndende skærgård.

Udstyrliste
Det er vigtig at have det rette udstyr hvis turen skal være en fornøjelse. Vægten skal begrænses mest muligt, husk du skal have det hele på ryggen. ( max. 5-8 kg.)

Rygsæk 35-40 l gerne dråbeformet som sidder tæt til ryggen. Sovepose letvægtsmodel ca. 1 kg.  Liggeunderlag ThermaRest fylder meget mindre og er meget komfortabel. Bioarkpose til hvis du ikke kan finde et shelter og skal sove under åben himmel, vandtæt og varmeisolerende. Trangia og sprit til at tilberede mad på, Husk tændstikker… Gider du ikke selv at tilberede maden og skal det være let, kan du med fordel bruge Travellunch som er frysetørret mad der smager udmærket. Suppleret med brød har du et fuldt måltid. Neskaffe, te, brød og ost til morgenmaden, evt. noget frugtpålæg. Supler med din favorit power bar eller chokolade. Skiftetøj skal begrænses og være let, lærredsbukser, joggingbukser og en flece. 2 store vandflasker. Klikpedaler vil jeg kun anbefale hvis du er rutineret, jeg er selv væltet et par gange og slået mig temmelig slemt, fordi jeg ikke nåede at komme ud. Et par gode støvler er også bedre at gå i når cyklen skal bæres. Lommekniv og en lygte og ikke mindst lappegrej, pumbe og nødværktøj.

God tur…

Skåne Halland og Blekinge. Engang en del af et stort Danmark. I dag igen en del af Sverige som man må nøjes med nyde som turist og lade tankerne gå tilbage da lille Danmark var stort.

Kristainstad
Udgangspunkt for denne tur. Jeg fik cyklen med bussen fra Helsingborg. For øvrigt en sjov lille historie. På vejen
ud var jeg helt alene i bussen men alligevel skulle jeg høre på chauførens formaninger at det var helt unik situation at jeg sådan kunne får cyklen med og at det ikke var normal praksis. På vej hjem var busen stopfuld med skolebørn og
andre rejsende. Ingen sure miner her. Af med taskerne og ind med cyklen i bagagerummet, ja jeg fik sågar en særlig cykelbillet.
Kristainstad har navn efter den danske enevælde konge Cristian den 4. Den er grundlagt i 1611.  Byen blev anlagt med et kraftigt forsvarsanlæg, som man stadig kan se rester af , men ellers ligner den større byer flest.
Efter at være blevet sat af bussen en tidlig søndag morgen begiver jeg mig på vej mod øst, over mod Sölvesborg. Store dele af Sveriges papirproduktion ligger i dette område, så luften er tæt af den karateristiske sødlige luft af cellulose. Nordpå over mod Karlsham følger jeg jernbanen og får lige et glimt af en dansk exportvare. IC-3 toget kører her som regionalttog i karakteristisk gul7blå malin svnsk bemaling.

Terrænet ændrer karakter fra det flade til det mere bakkede. Ikke langt fra karlsham krydser jeg Mörums fossen som er kendt af mange danske lystfiskere for sit fine laksefiskeri.
Jeg følger Cykelporet som er en afmærket cykelrute som følger kysten helt op til Stokholm. Området byder på mange forhistoriske minder bl.a nogle flotte runestensætninger.
Jeg tager en afstikker gennem naturreservatet ned mod Jarnavik, hvor jeg tidligere har været på Mountainbike. Jeg havde glemt ruten som bestemt ikke egner sig til en fuldtlastet turcykel.  Det begynder desværre at regne voldsom så jeg vælger at køre om til Ronneby og vandrehjemmet.

Kristiansnopel
Denne lille by ligger smukt ud til Østersøkysten og stammer helt tilbage fra 1200 tallet. Der findes en meget
velbevaret ringmur uden om hele byen. Man mærker tydeligt at campingsæsonnen er ved at være ovre, her er helt tomt.
I denne lille hyggelige by kommer danskheden rigtig til syne. Nede på havnen er opsat en dansk postkasse, med
ordlyden at man syntes at den er pænere end den svenske og at man roligt kan komme sin post i den da den nok skal blive tømt. Alt ånder fred og idyl denne smukke sensommeraften, men næste dag blæser det koldt og der er støvregn i luften. Jeg forsætter mod nord tl Kalmar langs en meget smuk kyststrækning.

Kalmar
var i 1300-1400 tallet nærmest betragtet som Sveriges hovedstad. Et af landet fineste renæsanneslotte fra 1100 tallet ligger her. Jeg får lige et hurtigt kik inden jeg bevæger mig ud på den 14 km lange bro over til Öland.  Jeg kan ikke lade være at tænke på at argumentet om at den nye storbæltsbro ville blive for lang at cykle over ikke holder helt. Her går det fint. Vejret er blæsende og ustadigt, og jeg når lige at få slået teltet  op på en endnu en tom campingplads da der åbnes op for sluserne.  Det regner næsten uafbrudt det meste af aftenen.
Efter den korte visit på Öland vender jeg næste dag atter næsen mod fastlandet. Jeg når dog lige at hilse på en
kæmpemæssigt dinosauer som gør reklame for en forlystelsepark.

Glasriget
Nu går turren tilbage mod Kristinastad men jeg vælger at køre end gennem landet hvor der findes en stor glasproduktion af brugsting deraf navnet Glasriget. En dag kører jeg små 100 km af små grusveje
som strækker gennem et enormt nåleskovsområde uden nogen videre bebyggelse. Efter i timevis at have cyklet i tæt skov uden at møde nogen, begynder tankerne at flyve, og man bliver temmelig forskrækket når en Elg pludselig krydser vejen.

Under frokosten indtaget på et stengærde, får jeg følelsen af at blive iagtaget.  Jeg vender mig om og lige bag mig, står tre ungtyrekalve og kikker nysgerrigt.
Igen spiller august måneds vejr en et puds med kraftig vestenvind og regnbyger, og for årstiden lave temperaturer så jeg begynder min færden sydover tilbage mod udgangspunktet.  Efter små 5 dage er jeg atter tilbage og kan
tænke over hvordan det havde været hvis Danmark stadig havde haft Skåne, Halland og Blekinge.

Det havde været vældigt treveligt…

På tykke dæk i det svenske

Foto: Frank Hollinger

Indrømmet uberørte spor og åbne vidder er efterhånden temmelig svære at finde i Danmark, og specielt hvis man som jeg bor i København.  Bevares Hareskoven og Dyrehaven er da flot, men som ægte mountainbiker med hang til eventyr melder lysten sig ofte, til lidt mere end de samme opkørte spor i en flad dansk skov.

Når foråret er på vej og den første varme begynder at melde sig trækker det i den gamle hest og det er tid for en
stund at bryde op og opleve friheden på de tykke dæk.
Se nu behøver man altså ikke tage til Sibirien for at opleve suset, mindre kan også gøre det og har man
kun en forlænget weekend til rådighed, er Sverige et oplagt mål.

Det er en tidlig maj morgen. Den opgående sol titter ind gennem togruderne, mens vi hurtigt bevæger os langs kysten mod Helsingør. På den anden side kan vi se det forjættede land som skal være rammen om vore oplevelser de næste 4 dage.
Vi har valgt at cykle fra Helsingborg mod nord til Bådstad (ca. 70 km) og have vores base der.
Vores oppakning repræsenterer, sjovt nok hver især, tre forskellige typer for let weekend turoppakning:

• små cykeltasker bagpå

• små cykeltasker foran

• og endelig ryksæk.

Turen går af mindre biveje uden trafik mod Angelholm. Solen har fået magt, så noget af det varme cykeltøj må af.
I Angelholm, holder vi den første pause og nyder den varmede forårssol og
frokosten ved Rönne å.
Mætte og ladet med ny energi forsætter turen langs kysten op til Vejbystrand hvorfra ruten nu går stik nord mod Hallandsåsen som tydeligt rager op i landskabet. Vi tager landevejen op over åsen,  hvorfra der er en fantastisk tur ned til Bådstad. Vi checker ind på vandrehjemmet som ligger i udkanten af byen. Aftenmaden stod på dyr svensk pizza.

Bjärehalvøen:
Næste dag følges stisystemet langs kysten ud på Bjärehalvøen. Turen byder på meget forskelligt terræn, bl. a op
over to højdedrag hvor cyklen må bæres. Belønningen for anstrengelserne, er en flot udsigt over bugten og ind til Bådstad. Turens naturmæssige højdepunkt er de spændende klippeformationer ved Hovs Hallar som er naturreservat.

Hallandsåsen:
Lørdag står Hallandsåsen for skud. Næsten inden vi har fået sat os i sadlen må vi af igen og trække op af en meget
stejl skrænt. På toppen ligger et af de mange shelters som alle kan benytte til overnatning. Udsigten herfra er fantastisk. Vi bevæger os hurtigt væk fra civilisationen og befinder os snart balancerende på nogle smalle blanker. Stedet er Ålemose. Ikke er videre egnet til cykling man meget spændende og med en anderledes vegetation. Efter at have krydset under motorvejen begynder udfordringerne for alvor. Snørkele stier som det ene øjeblik bevæger sig stejlt opad for på den anden side nærmest at falde lodret ned, jo her er udfordringer nok. Undervejs må vi forcerer endnu et par moser, inden turens højeste punkt Högalteknall er i sigte 230 m.o.h. Udsigt er der ikke meget af da hele toppen er beplantet med nåletræer. I Koärp drejer vi fra vandreleden og tager grusvejen  ned til Västersjön og Rössjön som ligger utrolig smukt neden for selve Hallandsåsen. Efter en velfortjent pause går turen atter mod Bådstad af små biveje. Efter en lang dag i sadlen trækker turen op over åsen søm
ud…

Søndag er opbrydningsdag og snart går turen atter mod Helsingborg og fædrelandet efter 4 dejlige dage i vores broderfolks uspolerede natur.

Kort:
Har du lyst at gøre turen efter kan følgende kort anbefales.
Blå kartan nr 42 Halmstad 1:100000
Blå kartan nr 32
Helsingborg 1:100000
Cykle i Skåne 1:200000 med ruter
Skåneleden Kyst til kyst nr. 2