Tag-arkiv: Sverige

Rommelåsen

En beskidt omgang.

Diset lørdag i marts. Vi er tidligt ude og på vej med Pilen i flyvende fart over
Øresund til Malmø. Frosten er gået af jorden så vi har vovet os afsted med
rygsæk, sovepose og trangia på årets første weekendtur.

Turen ud af Malmø og videre mod Skårup forløber uden
problemer.

Lige før Torup friluftsgård kommer vi ind på grusvejen og
får her første fornemmelse af hvad det er vi har begivet os ud på. Selvom
frosten er forsvundet er det kun overfladen der er tøet og al smeltevandet
ligger derfor ovenpå. Den ellers normalt fine grusvej er nu forvandlet til et
mudderpløre uden lige. Efter få hundrede meter er vi smurt godt og grundigt ind
i mudder. Gregersen giver mig et af hans karakteristiske lettere anklagende
blik. Det er hans debut i Sverige, så han havde selvfølgelig ringet et par dage
i forvejen og bl.a. spurgt om det ikke var en god ide at sætte skærme på
mountainbiken. Det havde jeg ment, var fuldstændig unødvendigt, under henvisning
til at “rigtige mænd ikke bruger skærme”. Nu måtte jeg jo nok sande at rigtige
mænd nok havde burde havet været fornuftige mænd og sætte skærme på.

Efter en lille pause ved friluftsgården og fjernelse af
det værste mudder fra cykel og tøj, bevæger vi os ind på selve vandreleden. Her
er underlagets beskaffenhed straks noget bedre. Vi holder en pause ved
Eskholmsøen hvor der er et shelter. Hurtig får vi gang i trangiaen til en kop
varm suppe. Ikke dårligt, der faktisk en smule koldt.

Snart er vi igen ude af skoven og veje og stier er godt
mudrede. Vi skal forcere en del hegn med cykel og rygsæk og trinnene er
spejlglatte. Ved indflyvningen til Sturup flyveplads, finder vi en brønd og får
vand både til ind og udvortes. En af de “store fugle” kommer i lav højde hen
over hovederne på os, og lægger an til landing Ved V. Bomhus deler leden sig i
to, en nordlig og en sydlig rute gennem Häckebergers naturreservat. Vi tager den
nordlige rute forbi Häckebergasøen. Nu bliver terrænnet mere krævende, men
samtidig også meget flot. Denne lørdag eftermiddag er ikke uden farer. Et sted
må vi over en tilsyneladende frossen sø, men under isen som revner under vores
vægt, er der ingen vand, en sjov oplevelse. Flere af nedkørslerne er desuden de
rene skøjtebaner, men alle forhindringer overvindes og vi når frem til
Kullatorpet, hvor man normalt kan får kaffe og kage, men desværre er vi for sent
ude. De lukker klokken tre.

   

Tiden er fremskreden, så i stedet for at cykle helt op
til shelteret ved Romelstugaen, tager vi en lille afstikker mod syd til Bilarp,
hvor vi finder et ledigt shelter inde i skoven. Der har været nogle
dagsvandrere, så bålpladsen er endnu varm og med gløder. Brænde er her nok af,
så snart knitre bålet lystigt. Efter den obligatoriske travellunch og portvin
går snakken lystigt om dagens oplevelser. Desværre blæser det en smule og
uheldigvis lige ind i selve shelteret. Da vi kun har marts måned begynder kulden
også at kunne mærkes, så snart må vi krybe i poserne. Vi skiftes til i løbet af
natten at holde gang i bålet.

Næste morgen har det regnet og der ligger en klam tåge
over området. Hurtigt får vi pakket sammen og kommer i det klamme cykeltøj som
lugter fælt af røg. Vi begiver os igen nordpå ind på selve Romelåsen som er
turens højdepunkt. Terrænnet er krævende og ikke mindst fordi det er fugtigt og
mange steder spejlglat af is og mudder, må vi af cyklen mange gange og trække og
bære. Oppe ved selve Romelstugaen som også fungerer som vandrehjem er der i
klart vejr en fantastisk udsigt ind mod Malmø og København.

Vejret er ved at blive varmere og solen begynder så småt
at titte igennem. Det sidste stykke op til Hällestad er en skønsom blanding af
asfalt og grusveje. Ved Skryllegården indtager vi en velfortjent middag på
terrassen. Jo nu er foråret vist på vej. Turen hjemover foregår på asfaltered
biveje med pivende kæder, som efter weekendens stradbasser er ræverøde.


Fakta
Romelåsen er ligesom Söder og Hallandsåsen
geologiske efterladenskaber fra istiden, men noget mindre og knapt så
vildt.
Udgangspunktet for ruten er Torup frilufsgård mindre end 15 km fra
Malmø. Turen fra Malmø går det meste af vejen, af en nedlagt jernbanelinie. Sørg
for at tage den direkte vej ud af byen. Hvis du vælger cykelstinettet får du set
hele Malmøs forstadskvarterer og en ekstra 10-15 km…
I modsætning til
Hallands- og Söderåsen er Romelåsen mere åben med skiftende landskaber og
vegetation. Flere steder især i starten skal man af cyklen og bære den over
indhegningerne for at krydse marker og enge med græssende dyr. Alternativt kan
man overnatte på vandrehjemmet Romelstugaen som ligger meget flot.

Udgivet iSKANDINAVIEN, Turcykling |Også tagget | Der er lukket for kommentarer

Halland – I skovens dybe stille ro

Sverige er et dejligt land, og for mountainbikere et sandt paradis. Söderåsen og Romelåsen er for længst blevet opdaget af eventyrlystne Københavnere som efterhånden syntes at de samme spor er blevet lidt for kedelige. Men fortvivl ej…

Udgivet iSKANDINAVIEN, Turcykling |Også tagget | Der er lukket for kommentarer

Blekinge

Skåne Halland og Blekinge. Engang en del af et stort Danmark. I dag igen en del
af Sverige som man må nøjes med nyde som turist og lade tankerne gå tilbage da
lille Danmark var stort.

Kristainstad
Udgangspunkt for denne tur. Jeg fik
cyklen med bussen fra Helsingborg. For øvrigt en sjov lille historie. På vejen
ud var jeg helt alene i bussen men alligevel slulle jeg høre på chauførens
formaninger at det var helt unik situation at jeg sådan kunne får cyklen med og
at det ikke var normal praksis. På vej hjem var busen stopfuld med skolebørn og
andre rejsende. Ingen sure miner. Af med taskerne og ind med cyklen i
bagagerummet, ja jeg fik sågar en særlig cykelbillet
Kristainstad har navn
efter den danske enevælde konge Kristian den 4. Den er grundlagt i 1611. Byen
blev anlagt med et kraftigt forsvarsanlæg, som man stadig kan se rester af , men
ellers ligner den større byer flest.
Efter at være blevet sat af bussen en
tidlig søndag morgen begiver jeg mig på vej mod øst, over mod Sölvesborg. Store
dele af Sveriges papirproduktion ligger i dette område, så luften er tæt af den
karateristiske sødlige luft af cellulose. Nordpå over mod Karlsham følger jeg
jernbanen og får lige et glimt af en dansk exportvare. IC-3 toget kører her som
regionalttog i karakteristisk gul7blå malin svnsk bemaling.
Terrænet ændrer
karakter fra det flade til det mere bakkede. Ikke langt fra karlsham krydser jeg
Mörums fossen som er kendt af mange danske lystfiskere for sit fine
laksefiskeri.
Jeg følger Cykelporet som er en afmærket cykelrute som følger
kysten helt op til Stokholm. Området byder på mange forhistoriske minder bl.a
nogle flotte runestensætninger.
Jeg tager en afstikker gennem naturreservatet
ned mod Jarnavik, hvor jeg tidligere har været på Mountainbike. Jeg havde glemt
ruten som bestemt ikke egner sig til en fuldtlastet turcykel. Det begynder
desværre at regne voldsom så jeg vælger at køre om til Ronneby og
vandrehjemmet.


Kristisnopel
Denne lille by ligger smukt ud til
Østersøkysten og stammer helt tilbage fra 1200 tallet. Der findes en meget
velbevaret ringmur uden om hele byen. Man mærker tydeligt at campingsæsonnen er
ved at være ovre, her er helt tomt.
I denne lille hyggelige by kommer
danskheden rigtig til syne. Nede på havnen er opsat en dansk postkasse, med
ordlyden at man syntes at den er pænere end den svenske og at man roligt kan
komme sin post i den da den nok skal blive tømt. Alt ånder fred og idyl denne
smukke sensommeraften, men næste dag blæser det koldt og der er støvregn i
luften. Jeg forsætter mod nord tl Kalmar langs en meget smuk
kyststrækning.


Kalmar
var i 1300-1400 tallet nærmest betragtet
som Sveriges hovedstad. Et af landet fineste renæsanneslotte fra 1100 tallet
ligger her. Jeg får lige et hurtigt kik inden jeg bevæger mig ud på den 14 km
lange bro over til Öland. Jeg kan ikke lade være at tænke på at argumentet om at
den nye storbæltsbro ville blive for lang at cykle over ikke holder helt. Her
går det fint. Vejret er blæsende og ustadigt, og jeg når lige at få slået teltet
op på en endnu en tom campingplads da der åbnes op for sluserne. Det regner
næsten uafbrudt det meste af aftenen.
Efter den korte visit på Öland vender
jeg næste dag atter næsen mod fastlandet. Jeg når dog lige at hilse på en
kæmpemæssigt dinosauer som gør reklame for en forlystelsepark.


Glasriget
Nu går turren tilbage mod Kristinastad
men jeg vælger at køre end gennem landet hvor der findes en stor glasproduktion
af brugsting deraf navnet Glasriget. En dag kører jeg små 100 km af små grusveje
som strækker gennem et enormt nåleskovsområde uden nogen videre bebyggelse.
Efter i timevis at have cyklet i tæt skov uden at møde nogen, begynder tankerne
at flyve, og man bliver temmelig forskrækket når en Elg pludselig krydser
vejen.
Under frokosten indtaget på et stengærde, får jeg følelsen af at blive
iagtaget. Jeg vender mig om og lige bag mig, står tre ungtyrekalve og kikker
nysgerrigt.
Igen spiller august måneds vejr en et puds med kraftig vestenvind
og regnbyger, og for årstiden lave temperaturer så jeg begynder min færden
sydover tilbage mod udgangspunktet. Efter små 5 dage er jeg atter tilbage og kan
tænke over hvordan det havde været hvis Danmark stadig havde haft Skåne, Halland
og Blekinge.

Udgivet iSKANDINAVIEN, Turcykling |Også tagget | Der er lukket for kommentarer

Bjerrehalvøen

På tykke dæk i det svenske


Foto: Frank Hollinger

Indrømmet uberørte spor og åbne vidder er
efterhånden temmelig svære at finde i Danmark, og specielt hvis man som jeg bor
i København. Bevares Hareskoven og Dyrehaven er da flot, men som ægte
mountainbiker med hang til eventyr melder lysten sig ofte, til lidt mere end de
samme opkørte spor i en flad dansk skov.
Når foråret er på vej og den første
varme begynder at melde sig trækker det i den gamle hest og det er tid for en
stund at bryde op og opleve friheden på de tykke dæk.
Se nu behøver man altså
ikke tage til Sibirien for at opleve suset, mindre kan også gøre det og har man
kun en forlænget weekend til rådighed, er Sverige et oplagt mål.
Det er en
tidlig maj morgen. Den opgående sol titter ind gennem togruderne, mens vi
hurtigt bevæger os langs kysten mod Helsingør. På den anden side kan vi se det
forjættede land som skal være rammen om vore oplevelser de næste 4 dage.
Vi
har valgt at cykle fra Helsingborg mod nord til Bådstad (ca. 70 km) og have
vores base der.
Vores oppakning repræsenterer, sjovt nok hver især, tre
forskellige typer for let weekend turoppakning:
· små cykeltasker bagpå,
·
små cykeltasker foran
· og endelig ryksæk.
Turen går af mindre biveje uden
trafik mod Angelholm. Solen har fået magt, så noget af det varme cykeltøj må af.
I Angelholm, holder vi den første pause og nyder den varmede forårssol og
frokosten ved Rönne å.
Mætte og ladet med ny energi forsætter turen langs
kysten op til Vejbystrand hvorfra ruten nu går stik nord mod Hallandsåsen som
tydeligt rager op i landskabet. Vi tager landevejen op over åsen . hvorfra der
er en fantastisk tur ned til Bådstad. Vi checker ind på vandrehjemmet som ligger
i udkanten af byen. Aftenmaden stod på dyr svensk pizza.


Bjärehalvøen:
Næste dag følges stisystemet langs
kysten ud på Bjärehalvøen.
Turen byder på meget forskelligt terræn, bl. a op
over to højdedrag hvor cyklen må bæres. Belønningen for anstrengelserne, er en
flot udsigt over bugten og ind til Bådstad. Turens naturmæssige højdepunkt er de
spændende klippeformationer ved Hovs Hallar som er naturreservat.

   
Foto: Frank Hollinger


Hallandsåsen:
Lørdag står Hallandsåsen for skud.
Næsten inden vi har fået sat os i sadlen må vi af igen og trække op af en meget
stejl skrænt. På toppen ligger et af de mange shelters som alle kan benytte til
overnatning. Udsigten herfra er fantastisk. Vi bevæger os hurtigt væk fra
civilisationen og befinder os snart balancerende på nogle smalle blanker. Stedet
er Ålemose. Ikke er videre egnet til cykling man meget spændende og med en
anderledes vegetation. Efter at have krydset under motorvejen begynder
udfordringerne for alvor. Snørkele stier som det ene øjeblik bevæger sig stejlt
opad for på den anden side nærmest at falde lodret ned, jo her er udfordringer
nok. Undervejs må vi forcerer endnu et par moser, inden turens højeste punkt
Högalteknall er i sigte 230 m.o.h. Udsigt er der ikke meget af da hele toppen er
beplantet med nåletræer. I Koärp drejer vi fra vandreleden og tager grusvejen
ned til Västersjön og Rössjön som ligger utrolig smukt neden for selve
Hallandsåsen. Efter en velfortjent pause går turen atter mod Bådstad af små
biveje. Efter en lang dag i sadlen trækker turen op over åsen søm
ud…
Søndag er opbrydningsdag og snart går turen atter mod Helsingborg og
fædrelandet efter 4 dejlige dage i vores broderfolks uspolerede natur.


Kort:
Har du lyst at gøre turen efter kan følgende
kort anbefales.
Blå kartan nr 42 Halmstad 1:100000
Blå kartan nr 32
Helsingborg 1:100000
Cykle i Skåne 1:200000 med ruter
Skåneleden Kyst til
kyst nr. 2

Udgivet iSKANDINAVIEN, Turcykling |Også tagget | Der er lukket for kommentarer