Indlæg tagget med ‘MESSER’

Eurobike 2007

Af: Jens Falk Jensen og Torben Finn Laursen

Eurobike vokser og vokser og er nu uden sidestykke, den største begivenhed i cykelindustrien. Friedrichshafen, byen ved Bodensøen, er kendt for sin Zeppeliner historie. Her trådte de store luftskibe deres barnesko, og her kan man stadig få sig en tur i det imponerende luftskib. To-et-halvt tusind kroner for en time med udsigt til den smukke sø med tre landes grænser og sikkert et endnu mere storslået view over alpernes spidser.



Friedrichshafen summer af liv. CYKELPORTALEN.DK var naturligvis på (folde)cykler til udstillingen. De fleste ankommer nu til udstillingen i bil. Så allerede før klokken ni om morgenen, er der kilometerlange køer til de mange forjættende haller, proppet med cykelguf, der tager pusten fra selv den mest hærdede cykelentusiast.
I år var udstillingen udvidet med zeppelinerhangaren for at give plads til endnu flere udstillere. Eurobike vokser for hvert är. Flere og flere udstillere, besøgende og journalister til at dække begivenhederne.

Årets rekord er 34.280 besøgende fra cykelbranchen fra 75 forskellige lande. 18.800 cykelentusiaster besøgte åbent hus udstillingen om søndagen. Endelig rapporterede 1280 journalister fra 32 lande.

Hovedtendensenser på udstillingen:
Carbon er stadig cyklens sorte guld til stel og komponenter. Cykler som kan foldes eller let kan adskilles bliver mere og mere populære. Også blandt de store cykelmærker ser man spændende bud på foldecykler, som fx fra Cannondale og Cube, som viste mere eller mindre funktionelle bud på foldeløsninger. Mange firmaer har stadig et godt øje til retrotrenden, hvilket man ser af farvevalg, design og materialer. Derfor ser fremtiden lys ud for dem som helst vil have cykler med stålstel. Det ser man nemlig hos rigtig mange producenter. De tyske Fixie Cycling for Heroes og det gamle japanske firma Tange viste nogle af de smukkeste eksempler. Vanen tro er der også tænkt på husarerne. Cykling og erotik er altid hot. I år med fotostater i halhøjde med bare smægtende former og lokkende modeller på mange stande hvis kendskab adspurgt til cyklernes teknik dog ikke helt levede op til de flotte former.



Der er et helt ufattelig stort antal udstillere af racer- og mtbcykler. På os virker de uendelig modeller af carboncykler fra de forskellige fabrikker påfaldende ens. Indrømmet, det er svært at se forskel på de samme kurvede stelformer, og man har dem lidt mistænkt for at få deres stel fra samme kant nemlig fjernøsten. De samme valg ser vi på gafler og geargrupper. Hvis vi skulle risikere pelsen og hævde, at der ikke sker nogen speciel udvikling pä dette område, bliver vi ikke modsagt af juryen af Eurobike Awarden, som sædvanen også i år valgte udstillingen bedste innovatører. Blandt de nominerede fandt kun en enkelt racer nåde hos jurien og blev belønnet med en sølvmedalje. Vi havde dog svært ved at se fornyelsen på den hundedyre Litespeed racer.

Derimod sker der masser af fornyelse pä hverdagscykel omrädet. Smarte låse, lygter og bagageløsninger vinder stærkt frem. Topeak fik en førstepris for sin innovative cykel med integreret lås, lys, computer og navigation.
Og måske fik vi et glimt af fremtidens cykeltrend, da hollandske Flevobike løb med guldpalmerne for deres elegante Greenmachine liggecykel med skjult kædeføring og Rohloff gearnav. En rigtig langturscruiser.

Markedet ønsker cykler som kan medbringes, også på rejsen. Det har rigtig mange producenter opdaget. Det gælder ikke bare de kendte foldecykler Brompton, Dahon og Birdy. Også flere trekking, mtb og racercykelmærker udvider sortimentet med denne feature. Som eksempel de tyske cykler fra Tout Terrain, Breakaway (raceren) fra Ritchey, tourcyklerne fra engelske Thorn, og endelig den stilfulde stelproducent Surly, som tilbyder unikke stålstel, som kan skrues fra hinanden. Den legendariske turcykelproducent Koga Miyata kunne, noget overraskende, ikke fremvise en turcykel i “skille-ad-klassen”. At der er en bevægelse væk fra komplicerede gearnav viser det store udbud af alle mulige former for singlespeed cykler. Stort set samtlige store cykelmærker er klar med en singlespeed cykel, som kan tilfredsstille storby cyklistens ønsker om en økonomisk, simpel og driftsikker hverdagscykel.



Der er også en trend blandt MTB producenterne som tilbyder superlette modeller uden affjedring. Eurobike er en meget stor oplevelse. Udstillingen er fantastisk godt planlagt og tilrettelagt – typisk tysk orden – kan vi garantere. Vi kan varmt anbefale udstillingen for både forhandlere og konsumenter. Sidstnævnte har adgang til udstillingen på sidstedagen. Et godt tip. Hvis køen bliver for lang ved de store kendte mærker skulle du slå vejen forbi en af de mange små udstillere fra Taiwan. De viser en masse sjove og skøre ting. Og de har god tid og en enorm tålmodighed når de i timevis padler rundt på sære cykler med to forhjul og andre uforstålige indretninger. Som fx hos, VIP. Very Impressive Products!!.

Eurobike Award
er en årlig tilbagevendende begivenhed hvor de mest innovative cykler og komponenter prisbelønnes. I år havde 269 kandidater tilmeldt deres produkter. Kun 47 blev udtaget til den endelige bedømmelse. Det gennemgående tema på de vindende produkter var systemintegration. Der blev givet 4 Gold Awards bl. a til Giant Citystorm. Endagligsdagscykel med meget konsekvent systemintegration. Pedalen er vinklet 2 grader for at tilgodese bykørsel, der er integreret lys og lås, lukket kædekasse og alle bolte er skulte for at undgå rust, samt et par smarte cykeltasker. Topeak Jango er en spændende cykel fra Toppeak hvor mange af Toppeak komponenter er fuldt integreret, bl.a lys og en saddel som har mulighed for individuel tilpasning ved hjælp af en lille luftpude.

Concept cykler
Cannondale ON er den amerikanske producents bud på en Urban cykel som kan foldes. Den er udviklet i tæt samarbejde mellem Cannondales Amerikanske og Europæiske designteam, hvor sidstenævnte har dansk islæt i form af Bjarke Rasmussen som har en fortid hos Principia og Boreas. ON er en fuld funktionsdygtig cykel indtil videre produceret i to eksemplarer. Det helt specielle ved den er at den kun har enkeltsidede for og bagaffeler. SRAM har udviklet en speciel version af deres I motion 9 speed nav. Cubes model var noget lignende men endnu ikke køreklar.



Racercykler
Caynon Project 0,01 er en fuldaffjedret racercykel med 1,5 cm vandring for og bag. Dette opnås ved et fjeder og elastomer element. Frontaffjedringen minder meget om det vi kender fra Cannondale. Begge affjedringer kan låses ved hjælp af en knap. Hollandske Cazelle viste en fuldt udstyret Shimano Ultegra titaniumsracer til under 14.000, Et godt alternativ til den megen carbonlir. Der er en svag tendens til at stålrammer så småt er lidt på retur. En udstillingens flotteste var Fixie Betty Blue. En klassisk designet stålramme med kulfiberforgaffel og SRAM RED geargruppe.

Mountainbikes
Vi er begyndt at se mountainbikes igen med fast forgaffel og single speed. Gary Fisher bliver stadig ved at udvikle 29″ MTB linien. Indtil videre er han stadig den eneste producent. Storck viste udstillingens letteste MTB på 5,3 kg.

Turcykler
markedet for håndbyggede og specielbyggede turcykler er ved at stige. Aldrig har der været så mange prducenter af turcykler i stål som kan bygges på mål. Også flere og flere kan skilles ad og kommes i en almindelig kuffert. Her benyttes de geniale S&S koblinger. Engelske Thorn har opnået stor udbredelse. Vi mødte et par fra Zew Zealand på vor tur i alpelandet som begge kørte på Thorn. De priste rammerne for deres gode komfort. Amerikanske Surly bygger i stål og alt fra racercykler til tur og mountainbikes. Tyske Tout Terrain Silkroad er en lækker uaffjedret turcykel som fås med udvendige gear og Rohloff gear. Rohloff 14 gers nav er ved at vinde stort indpas på turcykler.

Foldecykler
Markedet for foldecykler og cykler som kan skilles ad cykler stiger stødt. Dahon vistes udstillingens letteste foldecykel. Den bygges kun i 250 eksemplarer i forbindelse med firmaets 25 års jubilæum. Stellet er i Magnesium og vægten er 7,5 kg. Pris 2500 Euro.
Pacific Reach som vi tidligere har testet, er nu ude i en mk. II udgave som i racerudgaven er nede på 8 kg. Hvor finder du ellers en så kompakt og let racercykel !!  

Øvrige cykler
Det er ikke længere forbeholdt de få at Custom designe sin helt personlige cykel. Koga Signature er Koga Myiata  program som bygger på tre rammer som så kan sammensættes helt individuelt. Prisen er ca 1500 kr  højere end for en standard Koga.

Komponenter
SRAM viste deres nye top landevejs gruppe RED som er den første landevejsgruppe som kommer under de magiske 2000 g.  Shimano har været hurtig og kan nu vise det letteste kranksæt på markedet. Shimano har hidtil ikke villet kaste sig over kulfiber til kranksæt men ved at kombinere et aluminiumsskelet med en kulfiberskal har de lavet et rekord agtig let og stift krankkæt. Rygtet sagde at FSA (Full Speed Ahead) ville vise en ny landevejsgruppe. Vi gik forgæves, men fik tilgengæld en prototype på en kommende gruppe fra Samson bicycles. Til gengæld er FSA på banen med mange af deres komponenter i hvid fremtoning. Også Lightweight som er mest kendt for deres hjul viste en bagskifter på 60 g. Mavic nye hjulsæt R-SYS er med helt nyudviklede eger i kulfiber som både er stærkere og lettere. 1400 g for et sæt landevejshjul. Også Crankbrothers viste deres helt nye hjulsæt hvor egerne er todelt og opspændes på midten.
Tout Terrain har i samarbejde med Rekkel cykeltasker og Maverick lavet en fjederforgaffel integeret med en holder for smart montering af et sæt cykeltasker. Gore Ride On kablene som første gang så dagens lys tilbage i 1993 er tilbage igen i en forbedret udgave som skulle være noget lettere at montere. Ud over den  forseglede version tilbydes også et sæt almindelige kabler uden forsegling.
Rock Shox kommer med en fjederforgaffel specielt til tur og trekkingcykler. Der er tale om en integreret løsning med fjederelementet inde i kronrøret ala det man ser på Cannondales Head Shok system. Men i modsætning til Cannondales oversize løsning kan det hele her være i en standard 1 1/8″.  Gaflen har 50 mm vandring og lock out

Sigma har nogle fine kraftige LiOn lygter på bedding. De skulle have en batteri nok til 11 timers uafbrudt brug, hvilket må siges at være imponerende det lille batteri størrelse taget i betragtning. En anden spændende udbyder er Supernova.  Disse flotte CNC fræste tyske lygter gav noget fantastisk godt lys.  I den lidt mere overkommelige ende af skalaen var Cannondales saddelklampe med indbygget diodebaglys et godt bud.

Navigation.
Så kom Garmin endelig med noget ordentlig GPS navigation til cyklisten. Edge 605 og 705 er med farveskærm og indbygget kortfunktion. Der er endvidere ekstra tilslutning af de små micro SD memory kort som man kan lægge kort ind fra andre verdensdele. Batteritiden er osgå blevet forbedret til 15 timer på de genopladelige batterier.
Nu venter vi bare på Polar.



Det var nogle af de mange nyheder fra Eurobike som burde hedde Globalbike.
Vi vil løbende rapportere i løbet af efteråret om de enkelte nyheder.

Vi har oploadet fire billedkataloger. Klik her

Måske det var på tide at Eurobike skifter navn til Globalbike !!

Cykelmessen i Vejle 2007

Skandinaviens største Cykel- og Knallertmesse fejrer i år 20 års jubilæum.
Fra en spæd start i 1998 med fem leverandører på blot 400 m2 har messen idag udviklet sig til at omfatte  70 leverandører på  6000 m2.

Set fra et forbruger synspunkt er Vejle messen ikke særlig interessandt, da det er en lukket fagmesse. Denne disposition kan syntes uforståelig og specielt da det er grossisterne selv som ikke er interesseret.  I sidste ende lever de jo af forbrugerne. 
Man har et år forsøgt med søndagsåbent for publikum, men den blev hurtig taget af igen pga af manglende besøgende. 
At det kan lade sig gøre at stable en velbesøgt publikumudstilling på benene viste cykelbladet Cykelmotion Danmark år tilbage hvor de fyldte Odense Congrescenter 3 år i træk.   

Et andet knap så flaterende træk ved den danske cykelbranche, er at de store grossister  holder sig væk og arrangerer deres egne forhandler udstillinger.  Som en af de største grossister siger  “Vi gider ikke være babysitter for de små”   En sådan arogant holding finder man ikke blandt de store europæiske producenter som udstiller på f.eks Eurobike.  Som forhandler ville det da også være en fordel kun at skulle besøge en udstilling.

Nå never mind, Cykelportalens udsendte var naturligvis på pletten og her er de væsentligste nyheder.



Catlike viste denne elegante hjelm som afviger en del fra de øvrige hjelme med et spændende design.



Spinergy er igen tilbage på det danske marked.  De laver nogle meget spændende hjul med den specielle  karakteristiske, patenterede PBO teknologi. Hver eger indeholder mere end 30.000 fibre af poly-phenylene benzobisoxazole (PBO) fibre. Egerne er 3 gange stærkere end rustfrit stål, men vejer kun det halve. Du kan læse hvad vi mener om deres MTB hjul  her.



Velorbis kan som de første levere cykler i Danmark med det trinløse gearnav Nuvinci. Gearnavet svarer til et 10 gears nav, men helt trinløst. Læs mere her.



Danske Rivette har nu også føjet en crosscykel til i deres program. Rammen er i alumnium og der er kælet for detajlerne med bl.a interne kabelføringer.



Scott Trail er en elegant og meget luftig cykelsko, som er perfekt til cykeltouring og pendling, hvor man godt vil have en sko som ikke ligner en cykelsko.. Klampen er tilstrækkelig forsænket så den ikke generer når man går.



Reynolds er kendt for deres meget fine rør i stål og kulfiberforgafler. Men de laver skam også nogle fine racerhjul i den helt dyre ende. Dette kullfiber hjulsæt vejer 1365 g.




Giant have en meget stor stand hvor de viste deres omfattende program lige fra mountainbikes til elcykler.



CapSee er en ny udviklet dansk hjelm med indbygget bakspejl.
Princippet er al et periskop. En fin hjem specielt til børn og pendlere. 



Nu skal der farver på mtb dækkene




Brompton har forbedret deres taske som nu er endnu mere rummelig og vandtæt. Den fås endvidere i flere farver.



Koga Miyata Vector er en dagligdagcykel med en elegant løsning til montering af en cykeltaske. 



Storm Denmark viste nogle af taiwanesiske microShift produkter. Vi tester nogle af deres produkter i øjeblikket.



Viva viste denne elegante city mtb med kadan træk og tromlebremser. En perfekt cykel til byen.



Amerikanske Parlee laver nok nogle af de mest gennemførte kulfiberrammer man kan købe.  De er en af få producenter, som laver rigtige “custom made” rammer i kulfiber. Prisen er skyhøj.



Outwet er en ny svendundertøj serie som bygger på en microfiber kaldet Dryarn som ikke absorberer fugt og sved. Desuden er den antibakteriel så det ikke så let kommer til at lugte.    




En længe ventet nyhed til Brompton foldecyklen, er denne clip som giver en mulighed for at låse rammen.




Denne Cannondale MTB vejer 8,4 kg… og det er vel og mærke med standardkomponenter.


For øvrige nyheder henviser til vores udførlige Eurobike rapport.  










  

Eurobike 2006

Eurobike 2006 slog atter alle rekorder. For første gang måtte messen sige nej til udstillere, da alle haller var fyldt op.  Der er planlagt bygning af yderligere to haller til næste år. 31.810 fagfolk fra hele verden besøgte udstillingen sammen med 19.684 cykelfans på den store publikumsdag om søndagen. 1064 journalister fra 32 lande havde fundet vej for at kikke og rapportere fra de 826 udstillere.



Pinarello er blandt de mest betydende italienske producenter.


Som du sikkert har gættet er kulfiber stadig i forgrunden som materiale nr. 1 på enhver seriøs producents produkter. Men næsten alle svarede ens når de blev spurgt om netop deres produkts fordele.
Svarene var nogenlunde som dette:
“Enhver kan lave kulfiber, men vores _____ (indsæt teknologi) giver en cykel _____ (indsæt superlativer) fordi måden vi laver den på_____ (indsæt produktionsprocesser.”

Trods forudsigeligheden blandt de forskellige producenter tillader kulfiber dog at grænserne stadig flyttes for hvad der er muligt.

CYKLER:
En tendens på racercykler i kulfiber, er at saddelpinden nu også bliver en integreret del af hele rammen. Dette skulle angiveligt øge stivheden, men giver samtidig nogle begrænsninger mht saddelhøjde indstilling. Rammer i kulfiber har hidtil været begrænset til få størrelser. I dag er teknikken så udbredt at rammerne leveres i spring helt ned på ½ cm.



Campagnolos nye Skeleton bremse.



Cannondale.
De amerikanske alusmede har de seneste år ændret materiale taktik og bruger nu mere og mere kulfiber. Cannondale er mest kendt for deres dyre MTB og racercykler, men det har de seneste sæsonner lagt meget arbejde i at udforme en meget lækker cykelserie til hverdagsbrug. Serien har dansk islæt, da de er designet af Bjarke Rasmusssen som var stifter af Boreas. System Six er den nye top racerramme i kombination af kulfiber og aluminium. Den er en videre udvikling af Six13. CAAD 9 er nyeste skud på stammen i rene alumniums rammer som stadig flytter grænser for lethed og stivhed.Synaps er Cannondales bud på den optimale kulfiberramme. Cannondale har i udviklingen af Synaps lagt vægt på at den skal være til supermotionisten fremfor eliterytteren. Dette giver sig udtryk i en mere moderat racergeometri og oprejst kørestilling. Synaps kommer også i en Flatbar udgave. Netop denne type har vi til prøvekørsel i øjeblikket. System Integration er Cannondales adelsmærke. Stor set alt er en integreret del af rammen lige fra krankboks til styrfitting. Taurine er Cannondales første XC hardtrail i kulfiber. Den er 20 % lettere og stivere end Optimo rammen. Cannondale udbyder nu også deres Hollowtech kranksæt til den øvrige cykelindustri. De har siden 2000 benytter en diameter på 30 mm hvor standarden er 24 mm



Schwinn er blandt de førende i udviklingen af elcykler.


Elcykler er for fremmarch og Schwinn lancerer en meget spændende serie, som skiller sig markant ud fra hvad der ivrigt er på markedet pt. Først og fremmest er deres cykler også en almindelig pedaldrevet cykel. Vægten er reduceret, så den nu kun forøger cyklens samlede vægt med 4 kg. Batteriet er aftageligt så det kun er det man skal slæbe rundt på, når den skal oplades. Det er nyeste Protanium® Lithium Polymer som har høj kapacitet og lille ladetid, ca. en time. Som noget specielt er Schwinn elcykler dimensioneret til at kunne trække op ad stigninger. Der er 17 modeller som kommer til at ligge i prislejet fra 9000,-For øvrigt har to danskere haft en væsentlig indflydelse på udviklingen. Det er Lars Munksø fra Scanbike for designet og Brian Höhl på den tekniske side.



SRAM I Drive 9 speed


Foldecykler.
Dahon
er verdens største producent. En af nyheder var Curve SL med 16” hjul. Med en vægt på lige under de 10 kg” og 5 gears nav, samt en meget atraktiv pris, kan den gå hen og blive en alvorlig konkurrent til Brompton. En anden spændende nyhed er en fullsize turcykel Cadenza med 26” hjul som kan foldes på midten på 30 sek. Optimal til en cykelrejse med tog eller fly..

Airnimal er et mindre engelsk firma som har valgt at bygge foldecykler med 24” hjul. Adskilt kan den være i en ordinær kuffert. Køreegenskaberne er fuldstændig som en ordinær racercykel. Du kan læse vores test her.

Orbea fik en Eurobike Award for deres re designede Orca racercykel. Miriam Bengoetxea, Orbea’s composites ingeniør forklarede at det nye design kombinerer komfort, og ydelse med æstestik. Den nye Orca er lavet af en kombination af Toray M30S and M40J, men materialerne er kun en del af helheden. Bengoetxea fortalte videre at Orca redesigned egentlig er design af 5 helt nye rammer “A designe og optimere fem forskellige cykler er et nyt koncept. ” Hver størrelse bruger forskellige kulfiber proportioner og størrelser . Vi opererer med en Size Specific Nerve kaldet SSN for at kunne levere den same ydelse til alle typer kunder. De dage hvor en størrelse 54cm var den mest optimale størrelse er historie. En anden nyhed var en kvindespecifik racer Diva.



En af udstillingens mere specielle cykler i formstøbt limtræ.


Tout Terrain
Et mindre tysk firma som har eksisteret I to år. De bygger nogle meget gennemførte turcykler i stål hvor affjedringen er afstemt for kørsel med bagage. Sherpa er et smart ryksæksystem til montering på saddelpinden. Vi tester det i øjeblikket.

Giant
Ligesom Cannondale kombinerer Giant også de to materialer kulfiber og alumnium. Dog på en lidt anden måde. Hvor Cannondale beholder hele bagstellet i alumnium, har Giant valgt at lave skrårør, saddelrød og bagstræbere i alumniums mens resten er i kulfiber. TCR topmodellen er dog stadig i fuld carbon og med intergeret saddelpind. Giant er for øvrigt igen repræsenteret i Danmark med EnergySport.



De bedste produkter blev belønnet med en Eurobike Award.


TILBEHØR:
Shimano

Den største nyhed er uden tvivl XTR gruppen som nu tilfredsstiller et hvert behov mht til options. Den tyske importør havde en stand med testcykler, så man havde mulighed for at prøve systemet, og den er uden tvivl Shimanos hidtil bedste MTB komponentgruppe. Alfine er den ny sportsserie baseret på et 8 gears indvendigt nav med skrivebremser. Det kan udvides med en kædestrammer så der kan benyttes flere klinger foran. Et interessandt nyhed som vi spår stor udbredelse på sportscykler. En anden spændende nyhed er en landevejs og MTB sko hvor sålen tilpasses til brugerens fod fuldstændig som vi kender det fra skistøvlerne.

Campagnolo
Den største nyhed er kranksættet som går igennem samtlige grupper. Shamal hjulsættet kommer i en flot guldfinish som syntes lidt kikset, da det absolut ikke matcher noget som helst, men det er måske meningen.

SRAM
Make the Lead” var mottoet alle steder. Force og Rival var udstillingens store trækplaster. Også 9 speed I-Motion indvendigt gearnav er meget spændende. Det kommer i første omgang med bagløbsbremse og senere som friløb. Der blev endvidere vist en prototype i kulfiber og en kædestrammer. Fås med eller uden integrerede bremsegreb. Den tidligere udbredte brug af plastik er erstattet af aluminium. Det virker meget lovende.

Sadler
Der var tre interessandte sadler på ustillingen som angriber tekstikkel problematikken blandt mænd på en radikal måde.
Allay som er et mærke under Topeak var den ene med deres umiddelbart ordinært udseende saddel hvor midter stykket er erstattet af en udspændt pude. Den fås i forskellige modeller fra den superlette racersaddel til de mere hverdagsagtige komfortsadler. Ideen er at flytte trykket foran på sadlen tilbage til siddebenene.
Adamo er en anden model hvor spidsen er splittet så der ingen undestøtning er i midten. Ellers er princippet det samme. Begge producenter gav udstryk for at det kræver tilvænding at bruge disse sadler da siddebenene pludselig skal bære al vægten. Vi har fået en Adamo model til test, som vi snart vil berette om.



Cannondales top MTB sko udviklet af Diadora


FSA
Viste bla, et hjulsæt med tre navflanker, hvor egerne bliver befæsttigiet. En forgearskifter er nu også på programmet, så mon ikke de barsler med en komplet gruppe…

Vectran
er det nye vidundermateriale i cykeldæk som afløser Kevlar. Det er både lettere og meget mere modstandsdygtig mod punkteringer. Schwalbes test virkede temmelig overbevisende. Schwalbe indfører materialet de samtlige deres dæk lige fra race til MTB og touring, mens Continental kun introducerer det på udvalgte dæk.

American Classic
viste deres julsæt med fælge i magnesium. Et sæt vejer ca. 1100 g. En anden spændende nyhed var en saddelpind og fastspændng og vinkling af sdalen foregår i en og samme skrue.

Hjelmspecialisten Giro lancerer nu sin egen ekslusive cykelskoserie.

Hutchinson
Kunne endelig som den første vise et sæt tubeless landevejsdæk. Fusion kommer i 700 x 23 mm og vejer 295g. Atom vejer 250 g fås i 700 x 21 mm. Indtil videre er Shimano de eneste som laver et hjulsæt. http://www.roadtubeless.com

Gearskift.
Selvom Shimano stort set er dominerende på dette område findes der en lille niche af producenter. MicroShift er en taiwan firma som har nogle spændende thumb skiftere og en interessandt bagskifter.

Det tyske firme 5Rot viste et hydraulisk gearskift som virker meget lovende. Vægten er lavere en et sæt traditionelle gearskift. Til gengæld er prisen skyhøj.



Dagligdagscyklerne bliver stadig bedre og bedre.


Læs og se mange flere billeder i vores billedgallerier.

Billedgalleri 1

Billedgalleri 2

Billedgalleri 3


Videre på nettet:
http://www.eurobike-exhibition.de/html/de/home/index.php

Eurobike 2005


 


Tekst og foto: Torben Finn Laursen, CYKELPORTALEN.DK


 


Siden starten tilbage i 1991 hvor Eurobike startede under beskedne kår i små udstillingshaller og telte, har den nu udviklet sig til verdens største cykelmesse. Efter bygningen af de nye messehaller for tre år siden er udstillingen vokset eksplosivt så den i dag fylder samtlige 11 haller og mere end 39000 m2.  Med over 800 udstillere fra hele verden , er den blevet noget af en mastodont.
  
At tale om nogen trend  år efter år, er efterhånden et temmelig udvandet udtryk, da branchen bevæge sig i flere retninger. Skal man kort opsummere er:
kulfiber stadig trendy, i hvert fald  når talen falder på racercykler. Det bliver stadig billigere og billigere, men udstillingens letteste cykel skal sjovt nok ikke findes blandt kulfibermodellerne. På mountainbike området syntes niveauet at være fundet og her er aluminium stadig meget udbredt og den fuldtafjedrede MTB har så sandelig ikke væltet hardtrailen af pinden endnu. Også titanium er godt med men med få undtagelser stadig i den eksklusive klasse.  


Sportscykler er den nye trend, som de fleste producenter har kastet dig over. Også her er kulfiber fremherskende. Spændende er det at se tur og trekkingcykler nu endelig bliver lettere.  Også markedet for foldecykler og klap sammen cykler i meget høj kvalitet i vækst. Folk rejser som aldrig før og her er det fint at kunne have sin cykel med uden at den fylder særlig meget.  Endelig er der den store underskov af specialcykler i form af liggecykler, tricykler og elcykler.


 


Eurobike Award



 


I år havde fabrikanterne mulighed for at indstille deres produkter i en konkurrence Eurobike Awards hvor de bedste produkter af en jury fra cykelindustrien blev belønnet med henholdsvis en guld, og sølv award.
Der opstillede 210 produkter fra 14 lande. De 54 bedste blev vist på udstillingen. Blandt dem blev fundet tre guld og ni sølv vindere.


 


Når man bevæger sig rundt i de ”hellige haller” bliver man overvældet over den mangfoldighed som cykelindustrien rummer, lige fra de store veletablerede firmaer med mere end 100 modeller i programmet til de små garagefirmaer hvor det er indehaveren selv som står på standen og entusiastisk fortæller om sit nye vidunder.




Shimanos største nyhed var den nye 105 serie som nu ligner sine større og dyrere søskende til forveksling. Funktion og kvalitetsmæssigt er den helt klart rykket en klasse op. Du kan læse vores testen af den nye Shimano 105 gruppe her.




At Shimano spænder vidt ser man tydeligt på denne spændende prototype, stadig i plastik, på deres nye kommende fuldt elektroniske Smover serie hvor en lille computer styrer gear og affjedring automatisk efter kørestil og terræn. 


 



 



 


Airborne er et internetbaseret firma som får produceret prisrimelige titaniumsrammer i Kina. De viste denne lækre MTB med mange flotte detaljer i selve forarbejdningen.


 



 


Retrobølgen har også nået cykelbranchen, f. eks Bico viste denne flotte et gears gaderacer i forkromet stål og med de gamle klassiske ”flade” stelvinkler.




Også de gamle håndsyede italienske cykelsko i læder har fået en renæssance som denne model fra Marrosi.



 


Letvægtstuning er ikke kun forbeholdt de dyre racercykler og mountainbikes. Hvad med en foldecykel på 8 kg inkl. dynamolys !


 







Kniber det med at trænge igennem med sit budskab i mængden, kan man jo altid få  hjælp af lidt kvindelig ynde, som her hvor en temmelig hårdtpumpet babe viser det nyeste ”våben” fra Ghost og en Continental pige helt i ”sort” med dækspor.


 




Bayrische Motor Werk skal naturligvis have sit eget cykelmærke med designmæssige lighedstegn til bilerne. Jeg ville nu aldrig vælge en BMW som mit foretrukne cykelmærke.   
 




På en så stor udstilling falder man altid over nogle sjove og skæve indfald, som denne mountainbike med sidevogn til downhilscross.




En navpumpe så dine dæk altid er pumpet op. Historien melder dog ikke noget om hvordan den virker på baghjulet ?






En spradebasse af en kineser viste stolt sin cykel med to uafhængig affjedrede forhjul. Nok mest for børn.    


 



 



 



 



 


Det er altid spændende at besøge German A som er et lille innovativt tysk firma med speciale i mountainbikes. Deres GA Force fjederforgaffel efter parallogram princippet vejer beskedne 900 gram.  Trailtronic er deres bud på et ”tænkende” affjedringssystem, hvor selve målingen foregår på forgaflen som herefter sender impulser via den lille computer på styret til bagaffjedringen reaktionstiden er 0,13 sek.





 


Den kommende SRAM landevejsgruppe var en af udstillingens helt store trækplaster og et velfortjent supplement til Shimano og Campagnolo.  Vi havde lejlighed til at kikke nærmere på den nye gruppe. Den kan du læse mere om her.   



 


Amerikanske Seven Cycles hører til blandt de mest eksklusive producenter af titaniumsrammer. Seven er håndbygget helt ud over det sædvanlige. Hvor de fleste stopper ved at udføre rammer på de basale mål, går Seven skidtet videre og lader kunden specificere alle de specifikationer han/hun måtte ønske. You name it we got it… En spændende nyhed er denne Elium Race hvor man forener kulfiber med titaniumsmuffer.




Er du fan af Cannondales geniale HeadShok affjedring men hellere vil have en titaniumsramme, så klarer Seven også det…




Hvad med en håndbygget turcykel naturligvis i titanium på 9 kg som kan klare mosten med tung bagage, og med alt efter dine specifikationer, luksus har sin pris omkring de 48000,-




Det gamle hæderkronede stelmateriale stål, har svære  kår i disse år, men amerikanske Burley, bedre kendt for deres børneanhængere, viste en elegant  stål racer  Wolf Creek.




De to kultmærker indenfor mountainbikes Kona og Voodoo har også stadig stål på programmet. 

De gamle Reynolds Tubing har en ny stållegering på bedding med nummerbetegnelsen 953. Den skulle angiveligt sætte helt nye normer for hvad man kan forvente af stål i fremtiden.  






Også italienske Columbus har en ny stållegering Spira med en godstykkelse på 0,38 mm. 
  



 
For få år siden slog bl.a. Merida på tromme for at nu skulle cykelrammer laves i Magnesium. De gik dog fra det igen pga. den vanskelige og meget ustabile fremstillingsproces.  I år så vi kun en fra japanske Toyo. Læg mærke til saddelrøret som nu er en del af rammen.


 




Cannondale viste deres nye Rush MTB med 110 mm vandring. Den er tænkt som en freeride og maraton model til de populære 24 times MTB løb.  Masser af fjedervandring og en relativ let vægt.



 


Synapse er Cannondales første kulfiberracer og den første cykel de ikke selv producerer. Komfort er nøgleordet her, hvor de bl.a. har overført de eftergivende kædestag fra Scalpel mountainbiken.     

Trek har igennem tiderne haft en del problemer med holdbarheden på deres legendariske OCLV kulfiber rammer. Første generation var sensationel let omkring 1100 g mens efterfølgeren  røg op på 1600 g. Tredje generation hedder nu OCLV 9.9 Elite og har slanket sig 300 g uden at det skulle gå ud over holdbarheden.


 



 



 




Tyske Canyon viste en nyskabelse på deres F10 topracer naturligvis i kulfiber. De traditionelle fælgbremser var erstattet af skiver og egen udviklede greb. På forhjulet er der dobbeltskiver for at give ens bremseevne og belastning af hjulet.




Der var trængsel både inde i hallerne




og udenfor i gården hvor der var mange opvisninger




og naturligvis også en mængde modeshows.


 



 


Toxy ZR er en rigtig racer foldecykel. At den er hurtig beviste den på verdensmesterskabet i HPV som blev afholdt Ålborg i år, hvor den noteredes den  hurtigste tid. Vægten er omkring de 10 kg.



 


Er en anden liggecykel som denne fra Scadbike drives fremad ved at skubbe trække styret frem og tilbage.  Tænkt til bevægelseshæmmede.





 


De ergonomisk korrekt udførte Ergon har udvidet programmet med et par med magnesium horn som kan vinkles.  De løb med en Eurobike Sølv Award.
 




Carratec er blandt de største tyske cykelproducenter. Revolution er deres top of the line MTB i kulfiber.  


 



 


Koga Miyata viste en af udstillingens dyreste cykler. Det er en prototype og et rent udstyrsstykke i kulfiber og titanium.




Chela anhængeren som blev vist sidste år er nu endelig klar og den blev nomineret til en Eurobike Award.


 




Giant viste deres nye top kulfiber racer SCR 2.0 Den ligner Specialized S works raceren til forveksling, så mon ikke den bliver produceret hos Giant, som i forvejen bygger kulfiberrammer til bl.a. Colonago.



 
Tyske Knog fik en Eurobike Award for deres lille diodelampe som fæstnes med en integreret gummirem , men de laver også denne lille fikse lampe som sættes i styrenden.


 




Skal det være let skal det være titanium og ikke kulfiber. Det beviste Litespeed ihverfald med deres ramme Chisallo der vejer 770 g.



 


Mavic har taget Helium teten op igen, med relanceringen nu med Ksyrium eger teknologien. En let sag og med et smart optisk fif iform af en enkelt rød eger. De blev belønnet med en sølv Eurobike Reward.


 



 


Den tyske Birdy foldecykel er kommet i en MK2 hvor rammen er lavet af to trykte  aluminiums halvdele som er svejset sammen. Det skulle reducere vægten og stivheden.


 




Pacific Bicycles som er en stor OEM leverandør kan også selv. Reach er en smart fuldt affjedret racercykel med 20” hjul som kan klappes sammen.


 



 


Magma sadlen i magnesium var så fotograferet at jeg måtte tage til takke med composite modellen, som nu også er flot og meget lettere ;o)


 



 


Santana er en lille nicheproducent som blandt kendere går for at lave verdens bedste tandemscykler.
Beyond er verdens letteste med en vægt på 11 kg. Den er lavet i titanium og kulfiber og kan skilles ad og lægges i en kuffert. Drømme er dyre 78000,- Men så er den også lavet på mål.


 




Italienske Tiso er en af de få som laver alternative og lette gear komponenter. De har nu udvidet programmet en ny triple forskifter. 


 



 


Tyske Vaude har udviklet en ny serie rygsække som er 100 % vandtætte.  Perfekt til MTB touring.


 



 


Tur og sportscykler bliver nu endelig lettere og mange af dem i kulfiber.
Simplon Nano er en sports og turcykel i mellemprislejet. Den vejer omkring de 10 kg. Den fik en Eurobike Gold Award.




Stetzai Special er en let turcykel på 8,2 kg også i kulfiber.




Toppeak viste en nyttig pumpe som i en nødsituation også kan fungere som bagfjederelemet på de fleste fuldtaffjedrede MTB, hvis uheldet skulle være ude. Også dette produkt fik en fortjent sølv Eurobike Award.  


 



Nu ser det endelig ud til at GPS teknologien for alvor slår igennem til brug i cykelcomputere. Garmin Edge 205 og 305 er de første GPS spcifikt til cykelbrug.
Modellerne har alle de gængse cykelfunktioner plus navigation og pulsmåler.
Derudover er det muligt at lave ruteplanlægning hjemmefra og lægge ruten ind inden man tager af sted. 







 

Eurobike 2004

Eurobike 2004 slog alle rekorder.  Mere en 27000 besøgte udstillingen de første tre dage og yderligere 18000 besøgte udstillingen om søndagen hvor der var åben hus for publikum.  Den danske cykelbranche, som er præget af indelukkethed og brødnid, kunne godt lære noget her.  Med næsten 763 udstillere fra mere end 36 lande er Eurobike uden sidestykke Europas største og trendsættende cykelmesse. Alene 114 verdenspremierer havde fundet vej til det smukke Friedrichshafen ved Bodensøen.



Skal man kort gøre status var det  kulfiber kulfiber og atter kulfiber. Hvad der først startede med rammer har nu udviklet sig til stort set alt lige fra bremser og klinger til kranksæt i kulfiber. Vi så dog ingen revolutionære tiltag, men derimod evolutioner og løbende forbedringer som i sidste ende er til gavn for forbrugeren. Et er sikkert, aldrig har man som nu kunnet få så meget cykel for så få penge.


Racercykler
Racer segmentet er i mine øjne stagneret.  Det er trist at se de engang hæderkronede italienske producenter fremvise den ene ens udseende kulfiber racer efter den anden, hvis oprindelse kan findes hos en af de mange taiwanske producenter. Faktum er at der på verdensplan kun findes omkring 10 producenter af kulfiber og heraf er de 7 fra Taiwan.  Der er idag kun en lille håndfuld producenter tilbage som stadig udvikler helt deres egne rammer. De gør det til gengæld også godt. I årevis har forbrugerne råbt på stive og lette rammer, nu vender møllen cyklen skal naturligvis stadig være let men nu også være komfortabel. Hvem sagde at det skulle være let at være cykelproducent.




Der var ikke de store nyheder hos Trek andet en én en Slobe variant kaldet Pilot i deres OCLV serie.  Tyske Markus Storck viste en flot kulfiber racer C09 hvor rammen alene vejer 985 g.  Scott vakte naturligvis opmærksomhed med deres nye CR 1 limited kulfiberracer på 6,4 kg. I en supertunet udgave havde de fået vægten ned på 3,8 kg.


GT fraviger nu fra deres kendetegn, triple triangel designet og kommer med ny serie landevejsracere i første omgang 4 modeller baseret på en ny ordinær udseende aluramme. Selvom Cannondale har deres topmodel i kulfiber og aluminium six13 har de udviklet en ny CAAD8 i deres optimo rørsæt. Den har slanket sig 30 g i forhold til CAAD7. Model R1000 levers med integreret kulfiber forgaffel og det nye Compact SI kulfiber kranksæt.




Merlin som ellers er specialister i titanium har også bøjet sig for markedskravet om en kulfiber men som altid på en Merlin er der kælet for detaljerne, kabelstagene er naturligvis i titanium. De Rosa viste som en af de få at stålrammer  absolut ikke er fortid endnu. En flot klassisk racer.


Mountainbikes og Crosscykler
Freeride og downhill er for fremmarch. Længere vandring op til 130 mm både foran og bagi. Cannondale viste deres nye Prophet hvor man har indgået samarbejde med Manitou omkring udvikling af fjederelementer som er ens både for og bag. Scott kunne naturligvis også vise en let MTB hardtrailramme Scale 10 limited vejer  8,8 kg men Tune havde en tunet udgave på 7,4 kg. Ridley kunne fremvise en crossramme i kulfiber. Airborne viste deres store program i titaniums racere og mountainbikes. Firmaet er et rent internet firma som får produceret deres rammer på en kinesisk raketfabrik. Nydelig forarbejdning og rimelig pris. Kuota der er kendt for deres racercykler i kulfiber viste en prototype på en fuldaffjedret mtb i kulfiber.





Foldecykler
Dette marked vokser stødt og man bliver forbavset over hvor mange tyskere der har taget denne cykels store alsidighed til sig. Hvornår vågner danskerne op ?? Dahon viste messens letteste folder på 6,9 kg, sådan burde alle foldecykler være som desværre stadig kæmper med lidt for høj vægt.  Dahon X-lite kommer til marts og kommer til at koste ca. 21000, En anden nyhed fra Dahon er en MTB som kan skilles ad og lægges i den medfølgende kuffert. Rammen er i stål og komplet udstyret vejer den 10,8 kg. 
Pacific Cycles som bl.a laver rammer til Birdy, viste deres Bicette Racer med fuld affjedring og 20” hjul. Også den kan skilles ad for let transport i fly og tog.


Trekking og turcykler
Langt om længe har branchen fået øjnene op for at en trekking og turcykel også må være let.  Simplon viste en model på 8,7 kg.
Koga Miyata viste en smart ethjulet anhænger Chela som er udstyret med affjedring tasker og stol. Desuden er der solceller for opladning af mobiltelefon og GPS. Hjulet kan tages af og anhængeren kan bæres som en rygsæk. Vægt 8 kg pris ca. 1000E.


Tilbehør
Kompakt kranksæt er det nye tiltag. Egentlig stammer ideen fra Tom Ritchey som lancerede det som et alternativ til triple kranksættet på mountainbikes år tilbage. Det slog aldrig an, men nu forsøges det altså til landevej. Med kombinationerne 50/34, 50/36 og 48/34 og en lidt større bagkrans kan der opnås næsten samme gear område som med et triple kranksæt. Campagnolo FSA og Cannondale kommer med det men sjovt nok ikke Shimano. Michelin fremviste en ny tilbehørsserie under eget navn,  olier, plejemidler, pumper og hjelme. SRAM kommer igen med en forskifter til at komplimentere deres geargrupper. Avid bremser er kommet under SRAM koncernens vinger. Der er en ny 10 speed Campagnolo kompatibel kæde, et dynamonav med høj virkningsgrad og triggershifterne er blevet modificeret så de ikke længere konflikter med Shimanos patent, så forhåbentlig er denne strid nu endelig slut. Rigida har en ny keramisk fælg, både i MTB og 700C størrelse samt med 28, 32 og 36 huller. DT har nu et komplet hjulsæt basseret på deres egne eger, nav og fælge 1430 g for et sæt.




Easton viste et nyt kulfiberhjulsæt Tempest carbon som benytter en ny fibertype som skulle være 25% stærkere end traditionel kulfiber. Rockshox har faceliftet hele deres serie og indført lockout og dæmpning via en lille knap som monteres på styret.

Cannondales Ultra Fatty bliver heldigvis i programmet  og er blevet modificeret med mulighed for justering af dæmpningen i returbevægelsen. Carbonio er en ny 190 g saddel fra Selle Italia i kulfiber. Sadler bliver stadig mere avanceret i deres udformning. En kompromisløs løsning viste tyske SQ som leverer deres saddel individuel tilpasset den enkelte efter en grundig opmåling. Den bygger på en kulfiberskal med tre udskiftelige puder. Også Specialized har overført deres Body Geometri til sadler. De leverer deres sadler i forskellige bredder fra 130 til 155 mm.

Limar har øget luftgennemstrømningen gevaldigt med hele 33 stk ventilationshuller i deres nye tophjelm. AX lightness viste deres nye kulfiberbremse. Keith Bontrager kommer med en ny tilbehørsserie i kulfiber som vi i første omgang nok mest vil se på Trek cyklerne. Tøj og sko Tøj og mode hænger uforligneligt sammen.  De gamle uldcykeltrøje design får en renæsance nu i ny materialer. I det hele taget er det afdæmpede farver som præger den kommende sæsons cykeltøj. Craft viste deres nye Pro Cool svedundertøj som skulle transportere sveden hurtigere væk ved bla at have en anden forbedret fibertype under armene hvor man typisk sveder mere. Agu havde en ny serie cykeltrøjer med  lynlås i fuld længde.

Flere af de store tøjproducenter viste retroserier af tøj som i stil minder om de klassiske uldcykeltrøjer fra 60′erne, heldigvis for det slut med at vi alle skel køre rundt og ligne rullende reklametrøjer som profferne.



Se flere billeder her