CYKELPORTALEN

På Eurobike havde vi lejlighed til at tale med Morten B. Kristiansen.  Morten arbejder som design ingeniør hos  Cannondales Design Team i Basel.  Morten er oprindelig uddannet fra Ålborg Universitet som Industriel Design Ingeniør.

Hvordan endte du lige hos Cannondale ?
Mit afgangsprojekt var en foldecykel som Cannondale blev så interesseret i, at de tilbød mig ansættelse.  Cannondale er meget åbne overfor nye ideer, og mange af Mortens idder går allered igen på flere af Cannondales nye cykler, bl.a den meget nyskabende og innovative ON konceptcykel.

Hvordan er Cannondales tilgang til design ?
Først og fremmest er det kunden som er i fokus.  Vi bruger megen tid på at finde ud af hvad slutfrbrugeren gerne vil have og hvad der generalt rører sig indenfor moderne industrielt design, som i høj grad også er meget andet end cykler.  Herefter kommer selve designet før selve ingeniørberegninger og udviklingen af den færdige cykel eller komponent.

Et normalt udviklingsforløb for os, ligger på mellem 3 og 18 måneder, afhængig af om der er tale om en enkeltkomponenter eller hele cykler.  Naturligvis er computeren et vigtigt arbejdsredskab men mange af de allerførste sketcher er håndtegnede. Håndtegninger frembringer større kreativitet.

Jeg er ansat på designafdelingen i Basel, hvor vi er 21 fastansatte. Vores primære opgaver er design af Cannondales forholdvis nye Urban linie ,samt delkomponenter til landevejs og mountainbikes.  Det er ingen tilfældighed at Cannondale har valgt Basel som hovedsæde for design af Urban serien.  Det er på det europæiske marked at al udvikling og trends første gang ser dagens lys, når talen falder på dagligdagssegmentet også kaldet URBAN.

Saddelpindsbeslaget på ON er helt skulpturelt i sin fremtoning

Har Cannondale nogle overordnede designregler ?
Ja vi arbejder ud fra nogle grundregler, du kan kalde den vores BIBEL.  Der er to primære ting. For det første skal en Cannondle have sin helt unikke fremtoning, der skal ikke være tvivl om at der er tale om en Cannondale. For det andet har lav vægt megen høj prioritet.  Lav vægt er alfa og omega for en god oplevelse.  De øvrige ting vil jeg ikke komme nærmere ind på, da det er klassificeret.  Men derudover har vi meget frie hænder og generelt er Cannondales ledelse meget åben overfor nytænkning og på at tage chancer.
To ting jeg arbejder meget med i øjeblikket er Stealth Tubing og Hydroforming af rør.

Et af de nyeste tiltag fra Cannondale er damecyklen Dutchess som har vakt enorm opmærksomhed pga. af sit nyskabende rammedesign.  For hele tiden at være nyskabende benytter Cannondale ofte designstuerende i deres arbejde. Deres afgangsprojekter danner base for det videre arbejde i designafdelingen, hvor produktet modnes til endelig serieproduktion.

En af  mange skitsetegninger på ON konceptcyklen som vakte megen opmærksomhed på Eurobike i 2007.  Der er meget lang vej fra skitse til færdigt produkt, og der bygges adskillige prototyper før den endelige model er klar.

Enhver Cannondale model skal igennem torturkammeret som er Cannondales test og afprøvningsafdeling.  Her bliver alle dele og rammer testet på kryds og tværs før endelige frigivelse.

I 2009 ser vi Cannondale bevæger sig væk fra det runde design og har kastet sig over et udtryk med mange rette flader med tydelig inspiration fra  Stelth jagerflyet.  At arbejde med rette flader stiller helt nye krav til designeren.

Et af de mere kuriøse designudkast som aldrig nåede længere.  Andre opgaver er justeringer af eksisterende komponenter. F.eks optimering af Lefty forgaflen som nu støbt ud i et stykke for at reducere vægt og forøge stivheden.

Fordi Canondale ligger på flere lokationer i Europa og USA er arbejdet som designer forbundet med en del rejseaktivitet, men det gør jo bare arbejdet endnu mere spændende slutter Morten Kristiansen.

Morten ved siden af anden generation af ON som kommer på markedet i 2010 i begrænset antal til en pris på omkring de 25.000,-.

Links

• Cannondale
• Cannonale Urban

Foto: T. Waldthaler

Ringen sluttes
Efter mere end 32 år i sadlen og næsten en ½ million kilometer i benene, slutter cykelglobetrotteren Tilmann Walthaler nu sin cykelkarriere,  men med maner. Den 28 maj 2010 drager han afsted fra Nordkap og vil de næste to år bevæge sig 30.000 km østover for at slutte i Australien i god tid inden sin 70 års fødselsdag.

Tilmann som oprindelig er fra Tyskland bor idag i Australien sammen med sin kone Renate som han forøvrigt mødte på en af sine mange cykelture i Sahara.  Selv siger han grinende  “I love my bike more than my wife”

Foto: T. Waldthaler

Fra bil til cykel
Jeg har mødt Tilmann Walthaler ved flere lejligheder, men på Eurobike lykkedes det at få et interview med ham.

Hvordan startede det hele ?
Som så meget andet her i livet, lidt ved en tilfældighed. Som billist var min viden om turcyklister stort set lig nul, da jeg en dag hjem fra arbejde mødte en mærkelig eskapade, iform af en tunglastet turcyklist. Jeg blev nysgerrig og stoppede op og begyndte af snakke med ham. Interessen var vakt, og han talte med ham i næsten to timer. Et halvt år senere stødte de to på hinanden igen.  I mellemtiden havde Tilmann købt en turcykel troede han, men da Jean Pierre Valley så den, blev enden på det hele blev at han købte en rigtig turcykel til Tilman og fik den fragtet til Australien.

Jeg er ikke i tvivl om, at havde det ikke været for Jean Pierres høje kvalitetssans for en ordentlig turcykel så havde jeg højst sandsynligt ikke forsat med at cykle.  Jeg altid kun brugt det bedste udstyr.  Det svageste punkt på en cykeltur er dig selv.  Du skal være meget stærkere både i krop og sjæl end selv den bedste cykel.

Eventyret starter
På sin første rejse var det småt med pengene, så han gik ind på den lokale avis i Spitzbergen og indrykkede en annonce. “Skør Kok leder efter skævt job”  Efter to dage blev han tilbudt et job hos det svenske filminstitut der var igang med at filme Andrée Ballonfærd med Max von Sydow i hovedrollen.  Det blev til 6 ugers arbejde og en masse spændende oplevelser.

Foto: T. Waldthaler

Hvad er din bedste turoplevelse ?
Uha der er godt nok mange at vælge imellem, men min 18 måneders tur igennem Indien var en meget stor oplevelse. Her arbejde jeg bl. a som statist i det berømte Bollywood.  Min første tur fra Antarktis til Arktik bragte mig igennem en mængde forskellige lande og kulturer, og den lærte mig selv bedre at kende.

Hvad er din værste oplevelse ?
På mine adskillige ture har der heldigvis kun været to, nemlig at blive beskudt i Guatemala og Iran.
Ellers har jag kun positive oplevelser.  Kommer man med åbne arme og sind er alle kulturer uhyre venlige og imødekommende. Jo fattigere folk er jo mere deler de med andre…

Foto: T. Waldthaler

Berømtheder
Tilmann har mødt mange berømtheder på sine rejser lige fra Bob Marley og India Ghandi til Max Von Sydov. Jeg har også været til et overdådigt kongebryllup i Congo hvor jeg blev hentet og bragt  i en 6 dørs  Bentley.
Idag er jeg så priviligeret at mange gerne vil høre og se billeder fra mine mange ture.  I forbindelse med min sidste tur vil jeg undervejs blive hentet og fløjet ud til en krydstogtskib hvor jeg skal holde foredrag hvorefter jeg igen bliver fløjet tilbage til min cykelrute, med alt betalt…

Hvordan har du sponseret dine ture ?
De første 10 år tjente jeg penge som kok, siden hen blev det som fotograf og journalist.
Idag er jeg så priviligeret at folk kommer til mig og vil sponserer mine ture.
Nu om dage er der nærmest gået inflation i at få sponseret sin cykelrejse eller andet eventyr.
Fremgangsmåden for langt de fleste er:
1. Penge
2. Produktet
3. Prisen
i den nævnte rækkefølge.  Jeg har altid først nævnt produktet, herefter prisen og til sidst spurgt om penge.

Foto: T. Waldthaler

Det sidste eventyr
28 maj 2010 starter Tilmann ud på det som skal blive hans sidste cykeleventyr.
Turen vil bringe ham igennem Skandinavien, Rusland, Polen og Tyskland. Videre over Balkan til Tyrkiet, Syrien, Jordan, De Arabiske Emirater og Oman.  Herefter Pakistan, Indien og Sydøstasien for at slutte i Australien og endelig på New Zealand.

Hvad skal du lave når du er færdig ?
Ha, alt det som jeg aldrig har nået tidligere griner han og klør sig lidt i skægget.

Vi ønsker ham rigtig god tur og held og lykke.

Foto: T. Waldthaler

Tilmann har indgået et samarbejde med et tysk turbereau som udbyder ture i henholdvis Tyskland og i Indien hvor man kan støde til og følges med Tilmann noget af vejen.  Tilmann vil på denne hans sidste ture cykle på en liggecykel igennem Europa.

Biografi
1977 – 1981: 55.000 km fra Antarktis til Arktis
1982 – 1985: 28.000 km fra Nordkap til Afrika
1986: 6.000 km i de centrale alper
1987 – 1988: 8.000 km lang Nilrejse
1989 – 1992: 35.000 km ved Ækvator
1994:  6.000 km Tvrs over Australien
1995:  4.500 km rundt om 14 af de højeste bjergtoppe, alle over 8000 meter.
1997 – 1998: 7.400 km Bike Camel Ride
2001 – 2003: 30.000 km fra Alaska til Sydamerika
2004: 5.300 km fra Tyskland til Tyrkiet
2006 – 2007:  8.000 km igennem Australien
17 bøger

Foto: T. Waldthaler

Links

• Tilmann Waldthaler

• Mosch Specialreisen
  

I starten af 80’ erne begynder mountainbiken så småt at røre på sig, og jeg starter med import af amerikanske MTB mærker. I første omgang Trek og Cannondale som blev importeret igennem mine forældres butik.
I 1988 tager jeg springet og bliver selvstændig.  Efter at have færdiggjort min handelsuddannelse starter jeg Bike-Tech med import af bl.a. Klein.

Alle de tre mærker kan i dag nyde godt af Markus Storcks ildhu for at få dem udbredt på det tyske marked. Et faktum som desværre ikke altid blev værdsat af de amerikanske ejere.
Da Trek overtager Klein bliver Markus Storck fyret som distributør af Klein fra dag til dag.
Lidt som en trodsreaktion overfor Trek begynder han så småt at barsle med tanken om selv at blive producent.   

I slutningen af 1994 har Markus Storck efter en kun 3 mdr. lang udviklingsperiode sin første Mountainbike klar og året efter grundlægges Storck Bicycles.  Nu går det for alvor stærkt. Storck Bicycles bliver hurtig kendt for sit flotte design og sin kompromisløshed når det kommer til de tekniske løsninger.

Hvad er kendetegnende for Storck Bicycles ?   
Jeg plejer at sige at på italienske cykler, er det følelserne der tæller, mens vi tyskere er mere jordnære og faktaorienterede.  Vores cykler er først og fremmest State of the art teknologisk, men samtidig er de også meget tidløse, ja flere af vore modeller er blevet deciderede samlerobjekter.
Vi har 4 cykler med i Road Bikes top 5 liste over mere end 100 cykler som magasinet har testet igennem tiden.
Fascenario 0,7 IS har fået prisen som Europas mest innovative racercykel. Da de mere end 30,000 stemmer var talt sammen blev den belønnet med en Milestone Award. . 

På Eurobike mødte vi en yderst veloplagt Gary Fisher og fik et interview.
Gary Christopher Fisher er amerikaner og født 1950.  Han anses om nogen blandt pionererne indenfor mountainbiking.
På det personlige plan har han aldrig været mainstream og er ikke bleg for at skille sig ud ved at iklæde sig farverige jakkesæt og f. eks diamantformede briller.
Dette har været medvirkende til at forstærke indtrykket af en farverig og karismatisk personlighed.
Det ydre til trods, så er Gary stadig en passioneret mountainbiker og cyklist og har altid været med helt fremme med lancering af nye tiltag.

Som tolvårig begyndte Gary at cykle landevejsløb. Hans bedste placering var en andenplads. I 1968 blev han udelukket for at konkurrere da arrangørerne syntes at hans hår var for langt og henviste deres beslutning til en paragraf. Denne blev ophævet igen i 1972 og han kunne atter cykle.

De senere år har Gary vundet en europæisk Trans Alp konkurrence og er CX Master i USA .

I starten af 1975 begyndte Gary at modificere sin Schwinn Excelsior X cykel. Da der på dette tidspunkt ikke fandtes deciderede MTB dele, var de fleste stumper fra en motorcykel, bl.a. tromlebremserne og bremsegrebene. Han var også den første til at montere en tredje klinge foran, forløberen for triple kranksæt. De næste år forsatte han med at udvikle mountainbiken sammen med Joe Breezer og Tom Ritchey.

I starten af 80’erne lancerede Shimano sin første MTB gruppe og Gary grundlagde sin egen cykelfabrik Fisherbikes i 1983. 

Gary Fisher største nyskabelse til mountainbiken er vel nok lanceringen af 29” hjul. Der er sådan set ikke noget nyt i så store hjulstørrelser, siger Gary.  For 100 år siden var det rent faktisk standarden.  Det var en stor satsning. Jeg arbejdede med prototypen gennem ca. et halvt års tid hvor jeg hele tiden holdt resultaterne op mod en tilsvarende 26” model. Konklusionen var at den var ca. 3 % hurtigere. Og vi besluttede at sætte den i produktion. Det største problem var at få en fjederforgaffelproducent til at producere de større gafler, men det lykkedes. I dag er alle de store med, så vi har en bred vifte at vælge fra.

De første år var træge men i dag har vi 500 forhandlere i USA.  Det kniber stadig gevaldigt i Europa. Den største hindring her, er at der deltager væsentlig flere i løbene, og større hjul kræver mere plads.  Men jeg er overbevist om at det slår an.
Rygtet siger at Cannondale og Specialized også er påvej med 29″ modeller.

Det kræver en del tilvænning i starten, det svarer jo lidt til at komme op på et dyr med længere ben.

Gary Fisher er ikke bleg for at tilkendegive sin mening.  Han elsker at rejse rundt i Europa, I har meget bedre vilkår for cyklister end i USA, primært pga. af den voldsomme loppyisme som den amerikanske bilindustri lægger for dagen. ”Du drømmer ikke om hvad det lykkes dem at får indført at sanktioner som hindrer udbredelsen af den offentlige transport og cyklismen.”

Gary har i mange år været forkæmper for at producenterne skal lytte meget mere til de helt almindelige cykelbrugere uden den helt store cykelerfaring. De fleste producenter holder sig til pressen og den lille inderkreds af professionelle cyklisterne, mens den almindelige bruger bliver ladt i stikken.  Vi vil fremover satse meget mere på hverdagscyklingen, herunder også foldecykler.

Gary Fisher blev optaget i 1988 i mountainbike hall of fame.

Fakta om Mountainbiken
Mountainbiken historie starter tilbage I midten af halvfjerdserne da nogle californiske cykelfreaks begynder at opfinde cykler med tykke dæk’The Clunkers’

I slutningen af 60 erne er Gary Fisher og Carles Kelly så trætte af den tætte trafik I byerne så de flytter ud I Marin Country. Her stifter de bekendtskab med Joe Breeze og de første Clunkers.

Omkring 1976, organiserer Kelly og Fisher, sammen med Joe Breeze og Tom Ritchey, de første 3 mile lange ”Cascade Fire Trail” nær Fairfax. Ryttere fra hele byen deltog på alle mulige mærkelige cykler, men havde alle en drøm om at eje en af de legendariske Clunkers og slå 2.9 mil rekorden som har et fald på 1600 fod. Deres motto bliver snart Hell’s Angels – “Ride to live and live to ride.”

Schwinn Excelsor var de første cykler, men Breeze and Fisher blev ved at finde veje til at forbedre materiellet. I 1984 blev løbene stoppet pga. af for mange alvorlige ulykker.

Gary Fisher har stadig rekorden på 4 minutter og 22 sekunder.

Fisherbikes

Han er blevet kaldt faderen til Oversize aluminium, men selv er han den sidste til at hævde det.  Bag det skæve grin og lidt sky ydre gemmer sig en mand som om nogen ved noget om design og bygning af cykler.

Historien starter i begyndelsen af halvfjerdserne, hvor Gary går på universitetet og melder sig til et cykelløb over 220 km i bjergridt terræn. På turen deltager et ældre ægtepar på en tandem, med to kranse foran, som de vender afhængig af om de kører op eller nedad. Faktisk vinder de og gør et stort indtryk. Selv foretager Gary turen på en gumpetung Schwim cykel og efter mere end 16 timer kommer han træt og øm Gary i mål.   

Året efter skifter Gary universitet hvor en fremsynet professor opretter et hold som skal lave cykelrammer. Året er 1973 og det foretrukne rammemateriale er Cr.Mo. stål. Holdet finder frem til at aluminium må kunne give bedre resultater mht. til lav vægt og stivhed. Selv laver Gary et par rammer som ikke alle er lige vellykkede.

Nu går det slag i slag. Gary og en holdkammarat bliver tilknyttet instituttet for Innovation og får bevilliget støtte på 25000$. Sammen med deres egne opsparede 14000 $ er der nu basis for en decideret produktion.

I starten kopierer de geometrien fra engelske rammer, og fører det over på oversize aluminium. Målet er de professionelle cykelryttere, men her møder de konservatisme og ikke mindst at de kører på hvad de får sponsoret. Trods en pris på kun 325$ for en ramme går salget trægt.

I 1978 beslutter de at gøre mere ud af finish og forarbejdning og prisen hæves til 575$. Paradoksalt nok fordobles ordrene nu.

Indtil nu har man udelukkende koncentreret sig om customrammer og man producerer omkring 200 om året. Først i 1980 laver Klein sin første standardramme ”Performance” med standardmål og i udvalgte standardfarver.

I midten af firserne laver Gary en byttehandel med en racerramme for en mountainbike, og får på den måde adgang til MTB teknologien. Dette er et vendepunkt for i slutningen af firserne udgør MTB 75-80% af salget.

Gary Klein ved præsentationen af den legendariske Adroit MTB

Hvad adskiller en Klein fra andre cykelmærker ?
Vi går meget mere i detaljer, intet bliver overladt til tilfældighederne, lige fra design og til det endelige slutprodukt., f.eks. tog det 4 år fra de spæde skitser til den første fuldtaffjedrede Klein mountainbike var klar. Vi tester selv vore cykler, istedet for at lade forbrugeren være prøveklud, hvad der er meget udbredt i dag, hvor det ene mere fantasifulde design efter det andet ser dagens lys dikteret af smart markedsføring. Alt på en Klien ramme er optimeret. Alt for mange laver rammer der ”overbuilt”, fordi man vil være sikker og ikke tester dem ordentligt.

På spørgsmålet på hvor langt man kan nå vægtmæssigt mener Gary ikke grænsen er nået endnu, der sker jo hele tiden nyt på materiale området, men det er nok på komponentsiden der er mest at hente endnu.

Ser vi snart en fuldtaffjedret racer fra Klein ?
Afgjort, affjedring er vejen frem inden for cykling, men der skal findes egne løsninger. Alt for mange kopierer motorcykelteknogien, og en cykel er altså ikke det samme, f.eks. er vægten jo afgørende andeledes.

Hvad med kulfiber ?
Kulfiber er jo ikke nyt for os. Vi har brugt det siden 1976 på vores styr og forgafler og bagstag for dæmpning. Men materialet er ikke lige godt til alt. Strukturen egner sig bedst til flader uden skarpe hjørner, som på vores nye Mantra Pro.

Hvorfra får I navnene til modellerne ?
pyha det er svært og tit også lidt tilfældigt. Vi ville kalde en ny mountainbike ”Top Gun”, men Warner Brothers nedlagde forbud, da de mente de ejede navnet til filmen af samme navn.

Hvorfor er aluminium det ideale materiale ?
Da vi startede med at lave rammer i aluminium sagde alle, at de ville blive hårde og ukomfortable at køre på, men her er det jo at aluminiums masse hjælper.

Jo tungere en ramme er jo mere masse bliver sat i bevægelse når man kører over en ujævnhed i form af bevægelse opad. Denne bevægelse skal stoppes igen af rytteren. Jo mindre masse jo mindre energi til at stoppe den igen. En rigtig konstrueret aluminiumsramme er levende. F.eks. konstruerer vi området omkring styrrøret så det kan gi sig og absorbere energi. Ved at benytte forskellige tykkelser og diametre på rørene kan man også kontrollere fordelingen af energi og stress. Dette er også medvirkende til hvordan køreopfattelsen af cyklen bliver.

Klein fabrikken ligger i Chehalis i staten Washington og beskæftiger 90 personer med udvikling og produktion. De færdige rammer bliver samlet på en af Treks fabrikker, hvorfra al markedsføring også foregår.

En typisk Klein ramme er 21 dage undervejs før den er færdig til montering.

Kendetegn for en Klein cykel
Aerospace grade aluminium
Ikke symetriske kædestag Gradient tubing (vil sige at alle rør er individuelt tilpassede i tykkelse og mål, et rør kan variere op til 260% i tykkelse)
Intern kabelføring (øger faktisk styrken på rammen)
Lakering

Tidslinie:
1973 Gary bliver for første gang intersseret i aluminium
1975 Udvikling af de føste prototyper
1976 Klein Bicycles grundlægges
1980 Håndbyggede rammer sælges for 2000 US$
1983 Den første MTB produceres
1992 Oversize tubing
1999 Mantra Pro den første fuldt affjdrede MTB
2002 ZR 9000 alulegering

www.kleinbikes.com

Fra flyteknik til cykeldesign

I en alder af 38 er Marc allerede en meget anerkendt designer. Mange af hans
design står på den permanente udstilling på Museum of Modern Art i New
York.
Han er australier, men har boet hele sin barndom i Europa og Asien, før
han blev uddannet som juveler og skulptør.
Startende med møbler har han
bevæget sig vidt omkring, og hans seneste frembringelser er bl.a. interiøret til
en privat jet og cykler. Seneste har han færdiggjort arbejdet med en koncept car
for Ford Motor Company.
I 1997 flyttede han til London, hvor han startede et
designstudie, som i dag har 15 ansatte . Fra enkeltopgaver har han bevæget sig
mere over i industrielt design.
Se også www.marc-newson.com

Bundne opgaver
Fortæl lidt om, hvordan du
arbejder.
Jeg bruger meget blyant og papir, det er langt det mest
kreative værktøj. Stort set alt starter med en håndtegnet skitse. Når jeg så
syntes at den er ved at være der , bliver det rentegnet på computer, hvor vi
bl.a. lægger skygger og farve på. Tit laver vi også en lille computeranimation
til præsentation. (Marc tager sin lille bærbare frem og viser mig en animation
på et af hans arbejder)

Har du helt frie hænder, når du får designopgaver
?
Nej, det er efterhånden sjældent. Nu er jeg jo så privilegeret, at alle
opgaverne stort set kommer til mig. Så der er næsten altid nogle fysiske rammer
som er givet på forhånd. På cyklen til Biomega var geometrien fastlagt, og at
der skulle være tale om et “traditionelt cykeldesign” . Men ud over det er
designet helt og holdent mit.

Blander dine kunder sig ikke ?
Nej, det
forbeholder jeg mig ret til inden vi starter. Når jeg er nået frem til det jeg
syntes det skal være, så forelægger jeg resultatet, og så kan vi tale videre ud
fra det om evt. ændringer.

Nye teknikker
Fortæl lidt, om hvordan
samarbejdet med Biomega kom i stand ?
Jeg blev kontaktet af Biomega i
Milano nogle år tilbage mens BBC var ved at lave en tv udsendelse. De spurgte om
jeg var interesseret i at designe en cykel for dem. Jeg syntes det lød
interessant og allerede et par dage efter havde de et forlag til et samarbejde
klar.

Hvorfor kom den netop til at se sådan ud ?
Der er jo
visse ligheder med de enkeltstartsracere man ser til f. eks Tour de
France.
Fra starten ville jeg væk fra det traditionelle rørdesign, og jeg
ville gerne have at den skulle være solid i sin fremtræden. Når jeg designer er
jeg meget påpasselig med, at det, jeg når frem til , også kan lade sig gøre i
praksis. Der er væsentlig forskel på at lave et designstudie og et industridelt
design, der skal kunne masseproduceres. Alt for mange design dør netop af den
grund, fordi det ikke er praksis muligt at lave dem. Jeg vil gerne arbejde med
superplastisk aluminium, som jeg kender fra flyindustrien, hvor jeg har mange
opgaver. Denne teknik giver nogle muligheder for at kunne arbejde med store
falder.

Det giver vel også nogle begrænsninger ?
Jo, vi
er nødt til at arbejde med et dyrt og tidskrævende formværktøj, så vi har måttet
begrænse os til en størrelse i første omgang. Når først formen er klar, laver
man den ikke lige sådan om – så koster det kroner.

Måske en racer

Hvorfor blev det lige en
mountainbike ?
Det var et krav fra Biomegas side, da deres primære ide
var at der skulle være tale om en livsstilscykel, som bygger videre på deres
model Copenhagen med kadantræk.
Har du overvejet en racercykel
?
Ja måske. I første omgang arbejder vi på at få optimeret denne her. Den
skal først og fremmest gøres lettere og forgaflen skal integreres bedre. Men en
racer ? Ja, hvorfor ikke. Superform-processen gør det faktisk muligt også at
arbejde i andre materialer f. eks titanium.

Hvor meget af cyklen er
egentligt dit design ?
Rammen naturligvis, frempind, saddelpind og
forgaffel.
Jeg har bemærket den låsbare pedal ?
Ja det er godt nok
ikke min ide. Det var en vi fandt, men den er da meget smart ikke ! i stedet for
en grim klodset lås.

Hvad er superplastisk udformning ?
Der er tale om
en varm trækkeproces, hvor en plade af superplastisk aluminium tvinges ned over
et formværktøj ved hjælp af vakuum (luften suges væk omkring plade og værktøj)
Fordelen ved denne metode, er at aluminium bevarer sin struktur og herved
styrke. Der findes kun tre firmaer i verden, som behersker denne teknik.

Biomega rammen
Laves af to halvdele på 1,6 mm
tykkelse, som limes sammen med noget, som hedder Perma Bonding. Det er samme
teknik som benyttes ved limning af karrosseridele til f.eks Lotus Elise
sportsvognen. Biomega har indgået et samarbejde med erhvervsfremmestyrelsen og
Dansk Teknologisk Institut om udvikling af denne teknik. Det er en del af et
større projekt som skal gøre Danmark førende inden for denne teknik.

Geometrien
Er udviklet af Toby Louis Jensen

Designet
Af Marc Newson

Producent
Superform Aluminium England
Så vidt
vides er det det første cykelstel, som produceres med denne teknik. Rammen i sin
nuværende form vejer ca. 3 kg, men man arbejder på at komme længere ned i
vægt.
Den er testet hos Principia hvor den først gav brud efter det, som
svarer til 175.000 km. Desuden har den fået det tyske TÜV certifikat.

Nyttige links
www.biomega.dk
www.marc-newson.com
www.superform-aluminium.com