Indlæg tagget med ‘Cykeltøj’

Odlos cykeltøj snart i Danmark


Det schweiziske kvalitetsmærke Oldo lancerer til foråret 2011 en komplet cykelkollektion, som netop er blevet præsenteret på cykelmessen i Vejle.

Odlo har i årevis lavet højkvalitets løbe- og skitøj og har til deres cykeltøj blandt andet fået specialudviklet en teknisk siddepude hos en italiensk producent til deres cykelbukser.

Cykellinjen består ud over korte, lange og trekvarte bukser også af trøjer, jakker, løse mtb-bukser og tilbehør som løse ærmer-, ben og knæ og huer og handsker.

Ambitionerne for cykeltøjet er tårnhøje, fortæller den danske Odlo-importør Tony Ditlevsen:

”Odlo har grebet cykeltøjet an på samme måde, som de har gjort med deres ski- og løbetøj: De vil lave det bedste og mest tekniske på markedet. Samtidig skal der være tøj til sportsfolk på alle niveauer, så cykelkollektionen er delt op i tre lag, hvor ’Race’ er for supermotionister og cykelryttere, som vil have absolut topkvalititet, ’Performance’ er designet og prissat til dem, der cykler regelmæssigt og vil have det meste ud af deres udstyr, og endelig er der ’Active’, som er lavet specifikt til dem, der hygge-træner og bare vil have det sjovt på cyklen,” fortæller Tony Ditlevsen.

Odlos cykellinje forhandles af den eksisterende Odlo-importør DitlevSport og kan findes i cykelbutikkerne til foråret 2011.

Mere info på

Eurobike News: Pistard


Der findes masser af cykeltøj på markedet, men langt det meste er kun beregnet til at cykle i.   Det kan undre hvorfor ikke flere cykeltøjs fabrikanter udvikler tøj som tilgodeser cykelpendlernes særlige behov for cykeltøj som er godt at cykle i men samtidig også er præsentabelt til at kunne benytte på arbejde.

Almindeligt tøj er ikke særlig velegenet til at cykle.  Italienske Pistard er en ny spiller på cykeltøjmarkedet som går mod strømmen og har udviklet tøj som umiddelbart ligner almindeligt hverdagstøj men som materiale- og designmæssigt har funktionaliteten fra cykeltøj.

Selve udformningen af den nye tøjserie er blevet til på baggrund af en omfattende verdensomspændende spørgeskema undersøgelse.

Det er i detajlerne at tøjet skiller sig ud. Fornem forarbejdning og mange lækre features  afspejler dette klassiske og meget stilfulde cykeltøj. Ærmer og ben er gjort længere. Indbygget benspænde og lommer med lukke er andre detajler.  I første omgang fås en skjorte aller lange ærmer og et par lange bukser.  Kvalitet og pris følges ad her.

Link

Sugoi Convector Line


Canadiske Sugoi udvikler og producerer noget meget lækkert cykeltøj. Vi har tidligere testet flere af deres produkter som du kan læse om under Cykler og Udstyr Tøj og Sko.
Nu løfter de sløret for deres nye efterårskollektion. Convector er det som Sugoi kalder en mid-layer thermal piece med silkeblød overflade.  Stoffet bygger på en vævning som minder om det vi kender fra en bicelle. Den giver god svedtransport samt en overflade der gør trøjen velegenet til at benytte direkte på huden. Bicellestrukturen har endvidere en isolerende funktion da den indkapsler luften.  Trøjen kommer i to  udgaver Convector Zip og Converctor L/S. Begge i udgaver både til mædn og kvinder.

Konstruktiosndetaljer:

  • Dobbelt bicelle formet vævning
  • Microfiber for optimal sved og fugt transport
  • Let ru overfalde på indersiden for blødhed og termisk isolation

Fordele

  • Termisk isolation
  • Optimal svedtransport
  • Luftisolerende
  • Kan bruges direkte uden på uden

Convector Line forventes på markedet til september.

Links

TEST: Descente Velom, Pro-V Mid & Coldout

Den danske sommer er ofte ret uforudsigelig. Derfor er det som cyklist rart at have lidt supplerende cykelbeklædning til de kolde eller våde dage. Vi har kikket nærmere på en kompakt vindjakke, en vindvest og nogle løse ærmer og ben fra Descente.

Velom Jacket
Denne jakke består af en meget tætvævet micro-denier nylon. Den er vindtæt, vandafvisende og åndende.  Der er fuld lynlås

  • Velom Fabric™ som er meget let og kompakt
  • Fleece i kraven
  • Vægt under 100 g (98 g)
  • Reflekser for og bag
  • Pris 525,-

Pro-V Mid Sivless Windlayer
Her kombinerer Descente en vindvest og svedundertrøje i et og samme produkt.

Pro Wind™ er en kombination et lag med 94 % polyester og 6% Spandex og et andet lag af den fineste makrosilke. Denne kombination giver god isolation samtidig med god varme og svedtransport.
Pris 375.-

Coldout leg and armwarmers
Mange er meget begejstrede for løse ærmer og ben. Personligt har jeg altid syntes at de fleste af de produkter der var på markedet gav flere problemer end fordele.  Descente adskiller sig ved at have en udformning som er tæt på det som opleves på langærmede trøjer og lange bukser.

  • Anatomisk snit med flere paneler
  • Elastiske gummi grips som holder dem på plads
  • Flade sømme
  • Micro ColdOut™  for varme og åndbarhed
  • 5 forskellige størrelser
  • Pris pr. del kr. 225.-

Afprøvning.

Velom Jacket
Denne jakke er en fornøjelse at bruge. Den er super tynd og let og fylder ikke mere end i håndfuld sammenpakket, så den kan man altid finde plads til i saddeltasken eller baglommen. Den specielle overflade gør at vinden brydes så den ikke plafrer som meget som andre tilsvarende jakker.  Den er vindtæt men samtidig åndbar.  Desuden klarer den let en mindre regnbyge.

Pro-V Mid Sivless Windlayer
Decente har kombineret en vindvest og svedundertrøje i et og samme produkt og er sluppet godt fra det.  Det er lang tid siden jag har haft en svedundertrøje på som føles så behagelig. Den er et hit som man efter at have prøvet den har svært ved at undvære.

Coldout Arm and Legwarmers
Normalt er jeg ikke nogen varm fortaler for låse ben og ærmer, men disse produkter fra Decente har fået mig til at skifte mening.  Først og fremmest fordi forarbejdningen er klasser bedre end hvad jeg har set på konkurrenterne specielt mht til pasform og detajler som bl. a kommer til udtryk i lynlåse på benene og de elastiske grips som virker.  Både ærmer og ben bliver hvor de skal.

Konklusion
Disse tre produkter sætter nye standarder for supplerende og funktionel cykelbeklædning.  Specielt vindvesten er en vinder som på fornemmeste vis kombinerer svedundertrøje og vindvest i et og samme produkt. Jakken og de løse ben og ærmer er begge produkter som er over gennemsnittet og i en meget fornem håndværksmæssig udførsel.

Links

Craft Cool Bike Boxer

Der er nu en klar tendens til at funktionelt cykeltøj er andet end tætsiddende lycra.  Svenske Craft har udviklet et par cykel boxershorts. som i højere grad end deres eksisterende produkter er henvendt til cyklisten med et mere dagligdags cykelbehov.

Cool Bike Boxer ligner og føles som et par almindelige boxer underbukser, men i tilgift har de indbygget siddepude som er kønsspecifik. Der er udvendige sømme og hele 6 paneler for god pasform.  Polyester stoffet har 6 integrerede kanaler som sikrer effektiv transport af sved og samtidig har en kølende funktion.

Underbukserne er først og fremmest tænkt til dem som ikke vil cykle i almindelig cykeltøj.  De er perfekte indenunder et par short, bukser eller kjole.  Materialet er ekstremt let og tørrer lynhurtigt.

Descente Avanti


Descente lancerer en ny cykelserie Avanti.  Der er tale om en kort cykelbuks og en kortærmet cykeltrøje. Designet er det afdæmpede klassiske sorte look.  Materialet er en high-tech ‘Flash’ fabric udviklet af schweiziske Eschler.

Tøjet er først og fremmest tænkt til de rigtigt varme dage.  Stoffet har en nyudviklet coldblack® technology der har en ekstrem svedtransport som giver gode kølende egenskaber. Der  benyttes en speciel teknologi som absorberer varmen bedre i netop materialer som er sorte. Helt op til 5 grader samt bedre  UV beskyttelse.


Begge produkter forventet på markedet i juni måned.  Prisen er kr. 975,- for trøjen og kr. 1299,- for bukserne.  Flere oplysninger hos Veltec som distribuerer Descente i Danmark.

Agu Danmark

Den 1. marts startede AGU sin egen organisation op i Danmark. Ud over Benelux landene vil Danmark være det første marked, hvor AGU henvender sig direkte til forhandlere. I de seneste år har AGU arbejded på det danske marked gennem Ole Ritter Import, men da det ikke længere er i overenstemmelse med AGUs internationale ambitioner, forventer AGU med dette nye og mere direkte tiltag, at indtage en væsentlig større markedsandel i Danmark.

For at øge markedsandelen i Danmark samt at styrke AGUs position på det danske marked har AGU ansat Hans Jørgen Hansen som sin danske repræsentant. Hans Jørgen har 15 års erfaring i den danske cykelbranche. AGU tilbyder de danske forhandlere en omfattende service med e-handel, der gør det muligt at bestille hele døgnet. AGU leverer direkte fra sit 15.000 kvadratmeter store computerstyrede højlager og sikrer via to holdskift at bestilte varer er fremme i Danmark indenfor 48 timer.

Læs og se mere om Agu her:

Sugoi

Sugoi præsenterer deres nye sommer kollektion i cykel- og løbetøj.   Her har du et par smagsprøver fra deres cykel kollektion til mænd og kvinder.

sugoi04Woman Retro Jersey kr. 525,- i Finotech stof. Fås i tre farver, blå, grøn og orange.  Størresler fra Xtra Small til Xtra Large. Usynlig baglomme med lynlås.

sugoi06Woman RS Knickers til kr. 1050,-   Knæbukser med skind. Flerpanels syning for optimal pasform.

sugoi05Woman Betty Skirt til kr. 487,-  Indsyet skind.  To farver sort og violet.  Oplagt til de Københavnske cykel sommer piger.

sugoi01Men Piccadilly Jersey til kr. 525,-  Læs vores test af den langærmede model her.

sugoi02Mens Piccadilly BIB shorts til kr. 949,- med skind. Flerpanels konstruktion for perfekt pasform.

sugoi03Mens Remote Shorts til kr. 450,- Cykelshort med udtageligt skind. Perfekt til cykeltouring hvor man ofte gerne vil være lidt mere præsentabel end i et par tætsiddende tights.

Mere information her:

Jeantex lukker


Sportstøjfirmaet Jeantex med danske rødder, lukker ved udgangen af 2010. Firmaet  blev grundlagt af Jan Ansteen Nielsson i 1958 og producerede i starten hovedsaglig tøj til fiskeindustrien.

Siden flyttede firmaet til Tyskland hvor det blev drevet af Linden familien.  Efter i det forløbne år, forgæves at have forsøgt at finde egnede investorer, til at videreføre firmaet, har de nu været nødsaget til at lukke virksomheden.

Jeantex’s produkter var af meget høj kvalitet, hvad vi her på redaktionen kunne konstatere ved en test, så det er beklageligt at det ikke er lykkedes at kunne holde firmaet kørende.

Alle ordrer for 2010 vil blive effektueret og nye ordrer indtil lageret er tømt.

TEST: Descente Element & Signature

Descente er et forholdsvis nyt cykeltøjs firma på det danske marked.  Vi har tidligere testet nogle af deres produkter her. Denne gang har vi kikket en jakke og en trøje nærmere efter i sømmene.

Element Jacket
Denne jakke er tænkt anvendt som helårsjakke. Den er vind og vandtæt.

  • Element Softshell stof  som er super let, ekstremt åndbart, samt 100 % vind og vandtæt
  • Semi-snit som gør den komfortabel at bære
  • Udluftning under armene og på ryggen
  • Fleece i kraven
  • Die-cut håndleds lukninger og skuldre giver dig en perfekt pasform
  • Reflekser for og bag
  • Descente gummikant holder jakken på plads
  • Vandtæt lomme og en opbevaringslomme på bagsiden
  • Foret lomme foran til MP3 afspilleren eller mobiltelefon

Pris kr. 1200,-

Signature Jersey
Dette er en langærmet cykeltrøje til brug alene eller under en jakke.

  • Termisk H2Zero strækstof som benytter damp kanaler til transport af varme, kulde og fugt.
  • Lange ærmer og let elastik i nakke og vrest gør at trøjen altid dækker under kørsel
  • Skulderpartiet er forstærket uden at ødelægge åndbarheden
  • 3 lommer med elastik på bagsiden som kan rumme meget
  • Lynlås i fuld længde, der er afdækket for at beskytte mod vinden
  • Traditionel krave med høj nakke.
  • Reflekser for og bag

Pris kr.  1125,-

Afprøvning
Element jakken sidder fantastisk godt.  Snittet er sporty uden at sidde alt for stramt.  På ikke alt for kolde dage er den fin alene med en sved undertøje indenunder.
Udluftningen under ærmer og på ryg giver en god ventilation.  Jakken er mest velegnet til temperaturer ned omkring frysepunktet.  I kombination med den langærmede cykeltrøje er man godt påklædt under stort set alle forhold.
Den lille lomme foran til mobil eller mp3 lærer man hurtig at sætte pris på.

Signature trøjen er ligesom jakken med et rigtig  godt snit. Den føles behagelig at have på.  Den er ikke vindtæt men tilstrækkelig varm til at bruge alen på vindstille forårs og efterårs dage.

Konklusion
Disse to produkter fra Descente er gode hver for sig og sammen. Forarbejdningen er helt i top og de har begge en god pasform.  Snit og design er klassisk så de også vil være moderne næste år. De har begge mange gode detaljer man hurtig sætter pris på.

Links