Indlæg tagget med ‘CYKELREJSER’

Cykelferie på pilgrimsruten

Jakobsvejen, eller Camino de Santiago  har siden middelalderen været en af de vigtigste kristne pilgrimsruter, og pilgrimme har vandret til Santiago de Compostela i de sidste 1000 år. Inden for katolicismen regnes Caminoen i dag som en af de tre vigtigste pilgrimsruter (sammen med ruten til Rom (Via Francigena) og Gravkirken i Jerusalem.
I middelalderen var rejsen til Sankt Jakobs grav meget populær, og mange mennesker begav sig ud på denne rejse, som måske var den eneste i deres liv.

Rejsebureauet SPAIN IS MORE arangerer en 8 dages cykeltur på den sidste del strækningen fra León til Santiago som regnes for den smukkeste del på hele ruten. Ruten er yderst varieret, ikke blot hvad landskabet angår men også kulturelt, historisk og gastronomisk, hvilket gør netop denne strækning til den mest interessante på ruten.
Den varierede natur byder på alt fra flade sletter til bjerge. I kommer gennem hyggelige landsbyer og ikke mindst følges den imponerende kulturhistorie omkring pilgrimsruten, Camino de Santiago.
På cykel har du muligheden for at komme en smule væk fra pilgrimsruten og overnatte på dejlige charmerende hoteller. Her findes selvsagt utallige muligheder for smukke afstikkere og omveje så udfoldelserne kan tilpasses den enkelte.

Du ankommer til León med 250 km./timen i nye hurtigtog fra Madrid. Efter en eftermiddag og aften i León afhentes din cykel, hvorefter turen mod Santiago de Compostela begynder. Cyklerne afleveres 5 dage senere i Santiago de Compostela.

Den mere end 1.000 år gamle og knap 800 km. lange pilgrimsrute, Camino de Santiago gennem Nordspanien, er en af de mest legendariske og vigtigste pilgrimsruter i verden. For mange er magien i at holde om apostlen Sankt Jacobs statue i hans egen katedral i Santiago de Compostela symbolet på renselse, befrielse og en ny start i livet. For andre er turen et sportsligt mål og Santiago de Compostela er symbolet på veludført gerning. Men uanset hvad hensigten oprindeligt måtte være, ender den for de fleste alligevel med at give en eller anden spirituel mening, som kun folk som har gennemført anstrengelserne kan snakke med om.

Det praktiske
På turen er der sørget for alt det praktiske. Dine overnatninger er booket på hoteller og pensionater, transporten til og fra Danmark og mange andre praktiske forhold er der taget hånd om – og på denne cykeltur lejer du en lækker cykel og du kan endvidere tilvælge en lang række udstyr. Når du ankommer til León mødes du med en repræsentant fra Spain is More, hvor du får udleveret Pilgrimspas, kort og ikke mindst cykler. Inden afrejse fra Danmark modtager du en personlig håndbog med forslag til forskellige restauranter og særlige oplevelser i forbindelse med turen samt diverse praktiske informationer.

I turen er inkluderet

  • 8 overnatning i dobbeltværelse på nøje udvalgte, hyggeligt hoteller
  • 8 x morgenmad
  • Flyrejse til Madrid fra Billund eller København
  • Flyrejse retur fra Santiago de Compostela til Billund eller København
  • Hurtigtog eller bus fra Madrid til León
  • Leje af cykel inkl. forsikring
  • Udførlig guidebog på dansk med div. anbefalinger, rejserute, vejledninger til hoteller mv.
  • Div. afgifter, skatter
  • Enkeltværelsetillæg: 1.500 kr.
  • Tillæg juli og august ca. kr. 1.200
  • Ej inkluderet i prisen: Bagageservice på pilgrimsruten skal tilkøbes. Hvis du tilkøber bagageservice bliver din bagage fragtet fra hotel til hotel. Pris ca. 750 kr. afhængigt af årstid
  • Transport fra lufthavnen i Madrid til togstationen. Her koster metro ca. 2€. Taxi ca. 25€. Transport fra Santiago de Compostela til lufthavnen
  • Forlængelse af ophold i Madrid, León eller Santiago de Compostela kan tilkøbes. Rejser i 3 eller flere sammen kan der være rabatter at hente på 3- og 4-sengsværelser hvis dette ønskes

Link

Tag på 10.000 km cykelekspedition fra Bali til Bejing


Cykelglobetrotteren Nicolai Bangsgaard, hvis cykeltur jorden rundt og hans bog SOLO vi tidligere har anmeldt, har indgået et spændende samarbejde med Jysk Rejsebureau om en cykelekspedition fra Bali til Bejing i syv etaper over 10.000 km. Turens starter den 1 november 2012 og slutter den 19 april 2013. Det er muligt at deltage på hele turen eller på etaper.  Prisen pr. etape er kr. 9995,-

Jysk Rejsebureau skriver:

“Vi har sammen med eventyreren Nicolai Bangsgaard udviklet cykelekspeditionen Bali til Beijing, der består af en rute på over 10.000 kilometer fra Bali til Beijing. De 7 indlagte etaper udgør hver 7 unikke rejser. Alle eventyrlystne med forkærlighed for at cykle, kan købe sig adgang til én eller flere etaper. Men det gælder om at være hurtig, for der er kun 20 pladser på hver etape.

Cykelekspeditionen er udviklet til dig, der vil have en anderledes rejseoplevelse. Etaperne varierer i sværhedsgrad og du skal have en god portion stædighed og en fornuftig fysisk form, da den gennemsnitlige distance er omkring 70 km. pr. dag. Ruterne er tilrettelagt sådan, at man mange steder kommer helt ’off the beaten track’, hvor det er de smukke, skiftende landskaber, livet og lokalbefolkningerne, der er de primære seværdigheder, men der bliver også mulighed for at besøge de traditionelle attraktioner, som man kommer forbi undervejs. Der vil blive sørget godt for de rejsende på turen. De vil bl.a. have en følgevogn til rådighed med forsyninger, ligesom der undervejs vil være indlagte hviledage.

Den erfarne cykeleventyrer Nicolai Bangsgaard, som har været med til at planlægge ekspeditionen, fortæller “Man får et helt andet indtryk af landenes kultur, lokalbefolkning og natur fra cyklen.” Og han ved, hvad han taler om, da han i forbindelse med en 4 år lang cykelrejse, selv har cyklet mange af etaperne og glæder sig nu til at dele oplevelserne fra sadlen med andre på den utraditionelle cykelekspedition “Her handler det ikke om at cykle stærkt – vi skal opleve og mærke verden, mens vi cykler” forklarer Nicolai.”

Link

Tag på cykelferie med Bike Italien

Her i den kolde og mørke vintertid kan man passende begynde at planlægge sin kommende cykelferie.  Bike Italien store varierede cykelprogram for 2012 er klar.  Bike Italien arrangerer kvalitetscykelferier for par og familier i Norditalien samt cykeluger og træningslejre for motionister og mountainbike-ryttere.  Deres  speciale er Gardasøen, Trentino, Dolomitterne, Ortles, Schweitz og Nepal.
Joachim Jerichow bor selv i Italien og kender området ud og ind og er selv guide på flere af turene.

Milano – Rom (motion/racer i uge 26): Cykeluge for motionister med 7 etaper og 8 overnatninger. 887 km og ca. 13.000 højdemeter. Pragtfuld cykling ned igennem Norditalien til Rom. Ruterne kører over Apenninerne, langs Liguriens klippekyst (Cinque Terre), forbi marmorminerne i Carrara, over Alpe Apuane-bjergene (Passo Vestito), via Djævlebroen (14. årh.), over Monte Serra og igennem de toscanske by-perler: Lucca, San Gimignano, Siena, Monteriggioni, Montalcino m.fl. Desuden fører ruterne over vulkanen Monte Amiata, forbi de varme kilder i Terme Saturnia, til halvøen Monte Argentario og dens to liebhaver-havnebyer Porto Steffano og Porto Ergole, igennem etrusker-landet i det nordlige Lazio, og der køres på kanten af endnu en vulkan med søen Lago di Vico i selve krateret. Vi slutter denne overdådige cykel-natur/kulturelle ekspedition med at følge vejene, der som bekendt alle fører til Rom!

Dolomitterne Unplugged (motion/racer i uge 27): Cykeluge for motionister med 6 etaper og 7 overnatninger. 665 km og ca. 14.000 højdemeter. Tiende udgave af cykelugen, der både bringer deltagerne i nærkontakt med Europas monumentale og mest forrevne klippeformationer, Dolomitterne, samt de højeste og mest spektakulære bjergpas: Passo dello Stelvio (2.758 m) og Passo di Gavia (2.620 m). Vi kører 13 bjergpas, hvoraf 8 er over 2.000 meter! Dog har vi fravalgt de stejleste, så flere kan være med. En pragtfuld tur, i pragtfulde omgivelser og godt selskab!

Dolomitterne Unplugged, m. Schweitz (motion/racer i uge 35): Cykeluge for motionister med 6 etaper og 7 overnatninger. 670 km og ca. 15.000 højdemeter. Med start fra Gardasøen køres direkte til Ortles, hvor Passo Gavia køres fra den svære side og Passo dello Stelvio køres fra begge sider. Deltagerne bliver også præsenteret for tre af Schweitz’s mest berømte pas: Flüela-, Albula- og Berninerpasset, (alle over 2.300 m), hvor vi man kan iagttage de østlige Alpers højeste tinde Piz Berniner (4.049 m). På vejen tilbage vil deltagerne få mulighed for at prøve kræfter med Italiens skrappeste pas, Mortirolo, som selv Armstrong syntes var lige hård nok!

 

MTB – Off Limits ved Gardasøen, uge 17 og 18: Træningslejr ved Gardasøen, hvor deltagerne vil blive udsat for seks meget krævende etaper med meget tekniske både op- og nedkørsler. Med udgangspunkt i Garda køres tre etaper med snesevis af singletrack guldstykker, der udfordrer balanceevne, teknisk kunnen og hjertemod! Man vil også blive udsat for adskillige rå militærveje, der fører til forladte forter fra forrige århundrede! Fjerde etape bringer deltagerne op til næsten 2.000 meters højde på Monte Baldo, hvor der køres over trægrænsen med storslået udsigt til alle sider før en forrygende 1.200 meters non-stop singletrack nedkørsel. Femte etape til Passo Tremalzo (Gardasøens mest populære rute) starter på en klippehylde højt hævet over Gardasøen. En gammel militærvej bringer feltet langs den øverste bjergryg i nationalparken Alto Bresciana, og udsigten er derefter. 10 km non-stop singletrack nedkørsel. Etaper mellem 50 og 70 km.

MTB – Safari i Brentadolomitterne i uge 24: For fjerde år i træk tilbydes en storslået MTB-cykeluge i nationalparken Adamellerne og Brentadolomitterne. Seks fysisk udfordrende, indbyrdes meget forskellige etaper iblandt afsides skovsøer, romantiske æbleplantager, buldrende vandfald, dybe afgrunde, stenskred, gletschere, rifugier (med god frokost) og sneklædte bjergtinder over 3.000 meter høje. Området har sågar – som det sidste sted i Italien – vildtlevende bjørne, som man dog sjældent ser, men marmotter er der masser af! Terrænet skifter konstant, og underlaget spænder fra grus og cementveje til de lækreste singletracks. Højeste punkt er 2.400 meter, hvis snegrænsen tillader det. Etaper mellem 50 og 60 km.

MTB – Nepal: Som noget nyt tilbyder Bike Italien i 2012 en to-ugers eventyrrejse til Nepal. Målet med rejsen er at komme i nærkontakt med hele Nepal: Naturen, kulturen, befolkningen, maden, lydene, duftene, (støvet), skikke, templer, dyrelivet og ikke mindst Himalaya-bjergene, der vil kunne iagttages fra de fleste af ruterne. Der køres 12 etaper i det bakkede ”lavland” iblandt oversvømmede rismarker, langs dybe kløfter og over vaklevorne hængebroer. Halvvejs igennem rejsen besøger vi nationalparken Chitwan, hvor vi ridende på elefantryg og sejlende i kano blandt andet skal se nepalesiske næsehorn og krokodiller. Ruterne vil være fysisk krævende (motions niveau), men er ikke ekstreme hverken udholdenhedsmæssigt eller teknisk. Etaper fra 25 km til 110 km.

Læs mere om turene på Bike Italiens hjemmeside.

Link

 

Mærk suset og friheden ved en cykelferie

Den mørke tid er atter ved at omslutte vores lille land og hvad er mere passende end at benytte de lange vinteraftener til at drømme og planlægge en kommende cykelferie.
Cykelportalen har plukket lidt i vores omfattende cykelrejsekatalog, så læn dig tilbage og nyd de smukke billeder og malende fortællinger fortalt fra cykelstyret i alverdens
lande og lad dig inspirere til selv at tage afsted:


Blød landing 15 kilometer fra Pakistan’ (10. september 2001)  En beretning fra verdens tag omkring Indusfloden i Pakistan. Læs den fantastisk medrivende beretning fra tre cyklister som intetanende cyklede rundt i landet som pludselig kom på alles læber efter 11 september 2001.


800 km langs sovende vulkaner og varme kilder.  “Vi er fanget i stormregn på toppen af halvøen Snæfellsnes. Dråberne pisker vandret gennem luften. Her midt i passet synes vindhastigheden størst. Det startede for en time siden som støvregn og nu dette…” Følg med Bodil & Frank på deres cykelfærd rundt på Island


Napoleon har sagt ” Alt på Korsika var bedre og skønnere end noget andet sted”.  tag med til Korsika og oplev skønheden fra to hjul, når vi cykler øen rundt og vores tur med Korsikas eget T.G.V tog. Train au Grand Vibrations (toget med de store rystelser)


Provence ligger i Frankrigs solbeskinnede sydøstlige hjørne ned til Middelhavet. Mod øst ligger Italien og alperne og mod vest afgrænses området af Rhône floden.  Franskmændene er vandt til de mange racercyklister og lidt svære at imponere,  men som turcyklist tiljubles man ofte af  Avec Baggage !

Nogle hundrede kilometer far Oslo lokker det uberørte fjeld og en storslået natur. Og dette kan du faktisk opleve på to hjul, nemlig Rallarvejen. Tag med når vi cykler i Rallernes fodspor langs Bergensbanen fra Haugastöl til Voss.

 

Her du/i lyst til at se verden fra et cykelstyr så book et cykelferieforedrag med eventyrcyklist Torben Finn Laursen og hør og se om de mange spændende steder han har været på sin elskede turcykel.
Læs mere her eller kontakt mig gerne for at høre nærmere på eventyrcyklist@mail.dk

Læs flere cykeleventyr fra alverdens lande og lad dig inspirere på Cykelrejsebeskrivelser

 

 

Pro Bike Tours

Tag på cykeleventyr med to danske cykel-legender, Jens Veggerby og Jørgen V. Pedersen.

Èn uge med fantastiske cykelture, gourmetmad, spa og godt selskab. De to legender Jens Veggerby og Jørgen V. Pedersen tager i maj 2011 på deres jomfru-cykel-rejse til italienske Piemonte med deres nye rejsebureau PRO-BIKE-TOURS. Og du kan komme med, hvis du når at sikre dig en af de 30 eksklusive pladser.

-Italien har alt det, man som cykelentusiast og livsnyder kan ønske sig. Smuk natur, god mad og vin og en indædt passion for cykelsporten. Det har vi begge oplevet som unge, da vi boede dér, og nu er det på tide, at vi deler ud af dette skattekammer, siger Jens Veggerby om baggrunden for, at han sammen med vennen Jørgen V. Pedersen har kastet sig over cykelrejser til ”Bella Italia”.

Første tur for de to forhenværende cykelstjerner går til Piemonte i NordItalien. Her er det kuperede landskab ideelt for cykling, samtidig med at noget af Europas bedste mad og vin produceres her.

-Jeg har boet i Italien i 6 år og set mange områder, og Piemonte er og bliver et af mine favorit-steder. Mentaliteten, maden – som er simpelthen eminent – og det smukke landskab med de bølgende vinmarker er som balsam for sjælen. Jeg er selv dernede 4-6 gange årligt, siger Veggerby og tilføjer, at regionen byder på intet mindre end 30 Michelin*-restauranter. De fleste blot små steder, som udefra ikke syner af noget særligt, men som byder på de bedste kulinariske oplevelser af hjemmelavet mad.

Som deltager på Veggerby/Pedersens rejser bliver man en del af en eksklusiv lille klub, der vil nyde godt af de to cykelrytteres netværk, lokalkendskab og insider-viden. På første tur til Piemonte skal deltagerne således opleve starten på Giro D’Italia i Torino, ligesom der bliver besøg på vingård, lækre restauranter, vinbarer og foredrag og anekdoter fra den professionelle cykelverden. Og selvfølgelig en guidet cykeltur på 60-100 km dagligt med Veggerby/Pedersen, hvor der bliver masser af tid til snak og højt humør med stop undervejs.

På disse daglige udflugter bliver deltagerne fulgt af følgebil, og der ventes på alle bakketoppe, således at de fleste kan være med. På hele turen bor deltagerne på det legendariske Grand Hotel Terme i kurbyen Acqui Terme. Deltagerne skal selv medbringe alt udstyr, men udstyret bliver fragtet til Italien i en særlig trailer, mens deltagerne flyver direkte med SAS.

-Ja på ægte cykelryttermanér, så bliver alt udstyret kørt i særlig transport forud, mange har jo rigtigt dyrt udstyr, de gerne vil have med. Til gengæld kan deltagerne så læne sig tilbage i et dejligt flysæde, og cyklerne står så klar på hotellet, når vi ankommer, siger Veggerby og fortsætter:

-Vores mål er, at turen bliver en fornøjelig kombination af hygge og motion, og at der forhåbentlig opstår en masse nye venskaber, men husk på at en vis grundform nok er påkrævet.

Vil du vide mere, så gå ind på www.pro-bike-tours.dk, hvor du kan læse meget mere om turen, udstyret, dagsprogram, Piemonte m.m.

Link

Turcykling i alperne

For mange cyklister er det den ultimative cykeloplevelse at cykle i bjerge. De fleste gør det på landevejscykler uden oppakning og følgebil,  men man kan også gøre det som rigtig turcyklist med fuld oppakning.  Med det rette udstyr og gearing er det en stor oplevelse at transportere sig selv og sin udstyr over pas efter pas og fra sted til sted.

Her følger lidt inspiration til en par cykelture i alperne.  Alle ture blev gjort på en standard mountainbike monteret med cykeltasker. Der blev kørt offroad flere steder uden bagage.

backgroundPå vej op over Col de Bernard passet mellem Italien og Schweiz.

Turen havde udgangspunkt i Geneve i Schweiz hvorfra vi cyklede sydpå til Briancon i Frankrig.  Undervejs gjorde vi holdt og tog på MTB dagsture i området.  På de godt tre uger blev det til mere end 25.000 højdemeter og vel og mærke med 15-20 kg bagage.
Læs hele turbeskrivelsen “Langt højere bjerge”

alper01Offroad omkring Col Mount Cenis i de franske alper.

Er du bidt af en gal mountainbike og syntes at Valby bakke er for tamt, så besøg de mange militære anlæg som ligger på grænsen mellem Italien og Frankrig alperegionen.  Her er masser af løse sten og meget stejle pister visse steder helt op til 20% . Så god kondition og ikke mindst en stor portion vilje er gavnligt, men belønningen venter i form af imponerende bjerg panoramaer.
Læs hele turbeskrivelsen “Off the beaten track”

alper03På vej op mod dæmningen Grande Dixende

Schweiz er et drømmeland for bjergcyklisten.  Infrastrukturen er indrettet så viseligt, at mange af de fineste pas er lukket for biler, så som cyklist deler man kun vejen med vandrere og postbusserne.   Læs hele turbeskrivelsen “Blandt klokkende køer”

The Timbuktu Tour 2011


Bike Dreams B.V er et hollandsk rejseselskab som arranger cykelture af den mere usædvanlige slags.  To af de mere spektakulære af slagsen var det 7.200 km lange  “Paris-Dakar by Bike“  og det 11.000 km lange “The Andes Trail”

Nu står det afrikanske kontinent på programmet med ekspeditionen “The Timbuktu Tour” som starter i Dakar i Senegal og bevæger sig ind i Gambia, Mali, Bukino Faso og slutter i Ghana hovedstaden Accra.

Et af højdepunkterne på turen er besøget i ørkenbyen Timbuktu som ligger nord for Niger floden i Mali.  Byen kan dateres tilbage til 1100 tallet og var i datiden et kulturelt centrum med et bl.a et universitet som husede 25.000 forskere og studerende.

Nu kan du opleve det rigtige Afrika og så ovenikøbet fra et cykelstyr.
Ekspeditionen starter ved Dakar, hovedstaden i Senegal.  Baobab træer og lidt stråtækte hytter dominerer landskabet på den første del af turen.  Snart indfinder den afrikanske rytme sig hos cyklisterne.  Hastværk er lastværk er dagsordnen her. Du vil føle, lugte, smage og opleve Afrika i al sin aspekter.

Fløjtende fugle, lokale stammer med århundreder gamle traditioner, nationalparker med elefanter, flodheste og næsehorn, lermursten moskeer og fantastiske solnedgange karakterisere rejsen gennem Vestafrika.  De grønne banker i Senegal, Gambia og Niger-floden er afvekslende med de tørre Sahel landskaber i Mali og Burkina Faso.  En imponerende række af flora og fauna kommer en i møde i den frodige regnskov i Ghana inden ekspeditionen slutter nær hovedstaden Accra.

“The Timbuktu Tour” tager lidt over 2 måneder. Der er indlagt 15 dage til en velfortjent hvile, for at udforske steder af interesse og for en tre-dages overførsel over Niger-floden med færge. Indkvarteringen er en kombination af campingpladser, midlertidige camps langs vejen og lejlighedsvis  komfortabele hoteller. Undervejs følger special designede lastbiler cyklisterne med transport af alt udstyr.

Deltagerne cykler selv de enkelte dagsetaper  i deres eget tempo.  Der er naturligvis indlagt en konkurance , så der er endelig en vinder på bredden af Guineabugten.  Cyklister kan også vælge at tage den med ro og nyde skønheden i Vestafrika.  Pionererne i den første udgave møde uventede situationer, men får også en stor respekt fra det afrikanske folk langs ruten. Dette er Afrika. Det er det dybe hjerte af Afrika.

“The Timbuktu Tour” er en cykel ekspedition til en mystisk sted, hvor de fleste deltagere har aldrig været før, over veje, hvor de fleste deltagere har aldrig været før, og på vilkår, hvor de fleste deltagere har aldrig været før.  Man skal derfor være indstillet på lidt af hvert.

Turen starter den 18  november 2011 og slutter 59 dage efter den 16 januer 2010 i Accra. Prisen for selve turen er 5.295 euro.  Hertil skal lægges transporten til Dakar og hjem fra Accra. Det er naturligvis de færreste som kan afse to måneder til en cykeltur, derfor er det muligt at cykle med på etaper af turen:

Dakar - Bamako 19-11-2011 – 6-12-2011 18 dage € 1.795,-

Bamako Timbuktu 7-12-2011 21-12-2011 15 dage  € 1.395,-

Timbuktu Ouagadougou 21-12-2011 31-12-2012 11 dage  € 1.095,-

Ouagadougou Accra 1-01-2012 16-01-2012 16 dage  € 1.595,-

Der findes meget mere information om denne enestående cykeltur på Bike Dreams hjemmeside.  Desuden er der en dansk kontakt Jørgen Nielsen som kan svare på yderlige spørgsmål fra interesserede.

Cykelsus


Dorthe & Finn er cyklister, men ikke udpræget motionscyklister, nej vel nærmere ægte cyklister som har cyklen som livstil.  De har aldrig haft en bil og cyklede med deres  to piger i Danmark og Nordtyskland i 80’ne.
De syntes, det var hårdt.

Siden begyndte de at cykle i Europa tilbage i 1991.  Det blev til mange ture i Frankrig, Portugal, Irland, England, Grækenland, Tyskland. Og selvfølgelig fortsat i Danmark, men nu uden børn.

Senere kom andre verdensdele til: Vietnam og senest New Zealand på en to måneder lang tur. På deres hjemmeside Cykelsus kan du læse om deres mange ture og se billeder.

Læs mere på:

Rejsebeskrivelser

Alle vore rejsebeskrivelser er nu opdateret med aktuelle fakta og ajourført med nye og større billeder.  Desuden har vi oprettet en ny side Rejsebeskrivelser hvor du finder den samlede oversigt over alle cykeltur beskrivelserne sorteret efter lande.

God fornøjelse

Vi er altid på udkik efter en spændende rejsebeskrivelse, så vi hører gerne fra dig/jer som vil dele jeres oplevelser med andre.

Dini Tours

dinitours

Som passionerede motionscyklister, og med afsæt i den gældende lovgivning omkring salg af pakke rejser, herunder medlemskab af Rejsegarantifonden, måtte vi sande at skulle vi fortsætte vores ønske om at arrangere cykelture, måtte vi starte vores eget rejseselskab.  Reglerne skal selvfølgelig følges, og dermed bliver det også meget sjovere at udøve det vi brænder for, nemlig cykelglæde, oplevelser samt første klasses service.  Derved blev Dini Tours en realitet pr. 1. december 2009.

Som aktive medlemmer af motionscykelklubben Baghjulet, har vi igennem en årrække været med til lave træningsture i Toscana, Harzen 2007 og Harzen 2009, og senest på Mallorca.

På disse ture har vi fundet ud af at den største glæde for os, er at dele det vi brænder for med andre, nemlig oplevelserne ved at cykle nye spændende veje.

Det har nu åbnet muligheder for at dele vore tidligere gode cykeloplevelser, primært på Mallorca, samt kigge på nye spændende destinationer, senest turen vi cykler fra DK til Paris og ser afslutningen på Tour de France, hvor en af overnatningerne foregår på et tidligere A-krafværk. Vore ture er alle afprøvede inden start og der ligger mange kommende ideer som skal afprøves inden de bliver udbudt til salg. Vores ønske er, at vore gæster kan koncentrere sig om at cykle, og at alle øvrige forhold på en sådan tur giver vore gæster tryghed og mulighed for velvære og god træning.

dinni02

Alle vore udbudte ture er med guider, og vi cykler, så vidt muligt, selvfølgelig også selv med.

Det skal også være en god oplevelse socialt såvel som cykelmæssigt. Vi har lagt ud med tilbud til cykelmotionister på racer cykler, men der vil inden længe også komme MTB ture på programmet..

Vi henvender os til alle som har glæde ved at cykle og som måske gerne vil udfordres i trygge rammer. Da der jo oftest er stor forskel på de enkelte motionisters niveau, tages der højde herfor, via afstand og sværhedsgrader. Mange par har derved mulighed for at være på samme ferie og begge få det optimale ud af det. Vi ligger stor energi i at finde gode cykelruter, hvor der er mindst mulig trafik. Dette for at opleve naturen og naturligvis højne sikkerheden for den enkelte.

Som aktive forenings mennesker, kender vi til, at der rund omkring i cykelklubber kommer gode idéer om træningsture frem. Men mange af dem bliver ikke rigtigt til noget fordi det er et stort arbejde at lave en sådan tur. Derfor vil vi meget gerne hjælpe disse klubber med alt det praktiske, transport, overnatning, tur planlægning mm.

Kenneth og Gitte Dini
Dini Tours

Læs mere om Dini Tours her: