Indlæg tagget med ‘Besøg’

BESØG: Marker Scandinavia

I vores serie af danske cykelgrossister, er vi denne gang på besøg hos Marker Scandinavia som om nogen indenfor den danske cykelgrossistbranche er synonym med Jan Marker.  Vi har besøgt det lille grossistfirma med base i Lejre.  Et firma som tør være sig selv og gå mod strømmen.

Hvordan startede det hele ?

Oprindelig arbejdede  jeg i en  cykelforrretning i København igennem 12 år inden jeg i 1987  blev ansat som adm. Direktør hos Frits Sørensen i Hvidovre (datter selskab af Smith & Co)  I 1993  kom jeg  til Smith og Co.  I forbindelse med den større omstrukturering hvor firmaet blev solgt til Kildemoes og Smith & Co lukkede alle aktiviteter ned, besluttede jeg at tiden var inde til at få foden under eget bord og startede mit eget  Agenturfirma.
Marker Scandinavia blev en realitet i 1997 og som navnet antyder dækker vi hele Skandinavien.  I starten var det salg og markedsføring, men inden for en uge i 2002 gik det meget stærkt, da jeg her blev Agent  for Campagnolo, Sigma Sport og Selle Italia.
Siden hen har vi været 100 % lagerførende med stor fokuspå service. Det har vist sig at være nøglen til  større markedsandele.  Denne strategi gjorde at jeg blev eksklusiv distributør af  bl. a Campagnolo og Selle Italia.

Hvad ligger til grund for valg af agenturer ?

Jeg har jo en svaghed for italienske produkter og mange af dem har været med siden starten.  Tit sker der det, at de naturligvis taler sammen og på den måde er jeg blevet anbefalet til andre.  Senest er jeg blevet bedt om at distribuere Deda.

Hvordan ser I på problematikken med forhandlernet contra direkte handel ?

Vi er godt klar over at internethandel altid være billigere, men vi stiller krav til  dem vi handler med, at  de skal have en klar prispolitik og en fysisk butik.  I det hele taget burde flere forhandlere kaste sig over internethandel, da det giver øget handel og ikke mindst synlighed, som igen giver flere kunder i butikken.

Er det svært at være cykelgrossist i DK ?

Lad mig sige det på den måde, at det i høj grad er nye tider for branchen, som stiller store krav til forandringsvillighed og hurtig omstillingsevne hvis man skal overleve.
Omkostningerne skal holdes nede og netop fordi vi ikke er så store er vi knap så afhængige af stor omsætning som de store aktører på markedet.  Det er faktisk en fordel at være lille som situationen er lige nu.

Hvordan markedsfører I jeres produkter over for forhandlere ?
Det gør vi i mindre grad end før, da vi mener det er forbrugerne al markedsføring skal rettes imod. Når først kunderne er der, skal de nok komme til forhandlerne.

Hvordan markedsfører I jeres produkter overfor forbrugerne ?

For 2 år siden startede vi vores egen Cykelsportsmesse i Roskilde,  hvor vi foruden præsentation af vore egne mærker også inviterer andre grossister og forhandlere med. Vi startede beskedent ud med 2500 besøgende i 2008.  I 2009 fordoblede vi udstillingsarealet og nåede op på 7500 besøgende.  I 2010 udvider vi udstillingsarealet til 3 haller.  Vi gør ingen forskel på forhandlere og grossister, så alle blivet inviteret.  Det er en enestående mulighed for at komme i dialog med kunderne og erfare hvad de egentlig ønsker.  Det stemmer tit ikke overens med den forestilling man selv har.
Men desværre er der jo nogle af de store som endnu  ikke ønsker at deltage, men omvendt er der til næste udstilling flere af de store udenlandske firmaer som har fået øjnene op for denne messe og den kontakt til de danske forbrugere den giver adgang til.
Udtillingen løber af stablen den 14-15 november 2010 i Roskilde.

Et nyt tiltag er vores “testrider” hvor vi inviterer forbrugerne til at teste vore produkter. Det sker i samarbejde med producenten som stiller testsamples til rådighed.  Det giver nye friske øjne i forhold til de eksisterende test i cykelmagasiner. Vi har haft 50 ude og køre med vore Kool Stop bremseklodser og lige nu er ca. 100 igang med at prøve sadler fra Selle Italia.

Er I påvirket af den økonomiske afmatning ?

Den har naturligvis haft en afsmittende effekt på omsætningen, men det har især været de svage valutaer i Sverige og Norge som vi siden efteråret har kunnet mærke via vort export salg.
Den har på ingen måde været rigtig truende,  men vi opfatter den som en god lære for fremtiden.

Hvordan håndterer i reklamationer ?

Alle reklamationer varetages via forhandleren, bortset  Tacx hvor vi har den direkte reklamationsbehandling.

Hvordan ser fremtiden ud ?

Vi udvider vores “testrider” koncept, bla  med nye produkter  i løbet af kort tid.
Vi bliver ved med at tage nye spændende produkter op som markedet gerne vil købe.

Fakta

Grundlagt: 1997

Agenturer:  Campagnolo, Selle Italia, Fulcrum, Deda, Preziosa, Tacx, KoolStop, Oval, Colonago, Northwave, Challenge, Tufu, Selev, KMC

Antal ansatte: 4

Omsætning: ikke oplyst

Hjemmeside:  www.marker-scandinavia.com

Relaterede artikler.

BESØG: EnergySport

I vores besøgsrække hos de danske cykelgrossister er vi denne gang på besøg hos Energy Sport i Roskilde.

Hvordan startede det hele?

Brian Nygaard begyndte at sælge High5 i 1994, og da cykelbutikkerne blev interesserede i produktet, udvidede han stille og roligt virksomheden med flere brands.

Hvad ligger til grund for valg af agenturer?

Grundlæggende er alle de produkter vi fører, alle sammen nogle vi selv bruger. Vi starter altid med at købe nogle af de produkter, vi finder interessante. Herefter tester vi dem grundigt gennem praktisk brug det næste års tid, før vi siger god for produktet og tager det ind i programmet. Sideløbende med de praktiske erfaringer med produkterne undersøger vi markedet grundigt ved at gennemføre markedsundersøgelser. Det, som sælger godt i Danmark, behøver nødvendigvis ikke at gå som varmt brød i Norge og Sverige.

Hvordan ser I på problematikken med forhandlernet contra direkte handel ?

Cykelforhandlerne er vores vigtigste samhandelspartnere, da de kan tilbyde den fornødne service og direkte kontakt med kunden. Når det er sagt har vi ingen betænkeligheder ved at handle med internetbutikker, så længe de overholder vores prispolitik.  Men da mange af vores produkter er highend produkter sælges de ofte igennem forhandlere, fremfor på intetnettet.

Specielt cykeltøj har vist sig at være lidt problematisk at håndtere på internettet pga de forskellige størrelser.  Men ellers er vi meget påpasselige med ikke at devaluere vores image igennem internethandel.

Er det svært at være cykelgrossist i Danmark ?

Ikke egentligt svært,  men mere hårdt arbejde.

Hvordan markedsfører I jeres produkter over for forhandlere ?

Vi afholder forhandler-seminarer i vores eget showroom, hvor der ofte er en produktchef med fra det pågældende agentur som præsenterer produktet og kan svare på spørgsmål. Ellers er det sælger- kontakten til de enkelte forretninger og vores eksterne kommunikations-kanaler, som er den bærende kontakt til forhandlerne.

Hvordan markedsfører I jeres produkter overfor forbrugerne ?

Vi har dels vores produktkatalog og så traditionel annoncering i magasinet og på hjemmesider, men vi satser mere og mere på Guerilla-marketing i form af webkampagner og blogs.  Vi har stor succes med vores Facebook-side,  hvor vi fortæller om vores produkter og afholder konkurrence for brugerne.  Det er en nem og god måde at servicere vores kunder på.

Er I påvirket af den økonomiske afmatning ?

Nej ikke særlig meget, måske igen på grund af at vore produkter ligger i highend segmentet som tilsyneladende ikke er så påvirket af krisen. Det virker som om, at cykler og udstyr er det sidste danskerne vil give afkald på.

Hvordan håndterer I reklamationer ?

Vi har en person ansat som udelukkende varetager alle reklamationer som naturligvis håndteres forskelligt for de enkelte agenturer i henhold til deres regler og politikker. Det er altid forhandleren som har den direkte kontakt med kunden ved en reklamation. Vi modtager herefter reklamationen fra forhandleren. Nogle gange ombytter vi straks, andre gange udbedrer vi skaden her og i andre tilfælde videresender vi til den pågældende producent for udbedring. Flere af vore agenturer, bl.a Zipp er meget emsige med hensyn til at tage reklamationerne alvorligt og indfører ofte forbedringer stort set med det samme.

Hvordan ser fremtiden ud ?

Fremtiden tegner travl. Vi har netop udvides vores produkter med Lezyne, Morgan Blue og Ceramic Speed. Den sidste er en meget lovende dansk virksomhed, der producerer keramiske lejer af utrolig høj kvalitet. Vi har også flere spændende nye produkter på vej, og vi har netop udbygget vores position i Skandinavien ved at opbygge en salgsorganisation i Norge.  Det er et marked vi forventer os meget af og vi har fået en meget effektiv sælger og eget showroom i Drammen nord for Oslo.

Fakta

Grundlagt i 1994

Agenturer: Zipp, Assos, Vredestein, High5, Lezyne, MorganBlue, Tifosi, Speedplay, Sidi, Ceramicspeed.

Antal ansatte: 11

Omsætning: Nok til at drive virksomheden profitabelt i årene fremover.

Hjemmeside: www.energysport.dk

Relaterede artikler

BESØG: Bjarne Egedesø

egedesø05
Kim Egedesø er tredie generation i firmaet Bjarne Egedesø A/S.  Det var Kims farfar Rasmus Peder Egedesø som i starten af 1935 grundlagde et lille handelsfirma der først handlede med alkohol og siden med cykeldele.  Idag hører Bjarne Egedesø A/S til blandt de største cykelgrossister i Danmark og har netop fejret 75 års jubilæum.

Lige efter Anden Verdens krig ophør, kom de første cykler til og to år efter Everton knallerterne.  I midten af de gyldne 60′erne flyttede firmaet ind i nye kontor og fabrikslokaler på 4000 m2 i Tarup forstaden til Odense.

1976 er året hvor Kims far Bjarne Egedesø rejser til Japan og knytter tætte kontakter med Shimano, som den dag idag stadig er hovedagenturet.  I slutningen af firserne sælges alle ikke cykelaktiviter fra.

I midten af halvfemserne opstår Bikersbest konceptet og i 1999 overtager Bjarne Egedesø A/S en række agenturer som dengang lå i Bikebusters regi.

Den unge Kim Egedesø som har en handels uddannelse indenfor kontorbranchen kommer ind i firmaet i 1991 og i 2004 bliver han direktør.  I forbindelse med generationsskiftet går han i gang med en større omstrukturering.

Blandt mine primære opgaver var det at tilpasse organisation til de faktiske forhold vi stod overfor. En solid praktisk erfaring tæller for mig mere, end en ren akademiker. Langt de fleste af mine medarbejdere er selv aktive cyklister.

Set i lyset af et stadig større behov for markedsvækst, valgte vi i 2008 at starte et nyt firma op, Intercycle A/S. Firmaet drives helt selvstændigt af Jesper Skriver Larsen som har en fortid hos Principia/Tokind.  Intercycle A/S handler med cykelmærkerne Gazelle og Ideal, og som noget nyt i år har firmaet tillagt en række tilbehørs agenturer, såsom Michelin, Trelock, Weldtite osv..

egedesø02

Hvad ligger til grund for valg af agenturer ?

De primære grunde er at agenturet er blandt de førende på deres feldt, ledende på kvalitet og ydelse samt at agenturet passer naturligt ind i vores produktsortiment. Vi ser også i stor udstrækning på kommunikationen mellem parterne, hvorledes agenturet håndtere service, garanti og reklamations politikker samt vor visioner for fremtiden med hensyn til udvikling mv.

Hvordan ser I på problematikken med forhandlernet contra direkte handel ?

Kun positivt. Vi anser det som en godt supplement til den etablerede handel. Forretningerne åbner i større og større grad egne webshops. Det at der ligger en fysisk forretning bag, giver i modsætning til rene webshops forbrugerne tryghed i deres køb.  Der vil altid være forbrugere som ønsker at handle i en fysisk forretning, og andre som vil handle på nettet.  Nu har forbrugerne et valg mellem begge.

Selvom der er megen fokus på området udgør internethandlen i Europa stadig en forsvindende lille del af den samlede omsætning, mellem 3 og 5 % på udstyr og 2 og 3 % på cykler.

Er det svært at være cykelgrossist i DK ?

Nej bestemt ikke ! Det sidste års tid har været helt forrygende for os.

Hvordan markedsfører I jeres produkter over for forhandlere ?

Vi afholder 2 årlige udstillinger (efterår / tidlig forår), hvor kunderne i samspil med vore sælgere disponerer for sommer / vinter sæsonen.  Her går vi alle nyhederne og ændringer igennem med kunderne 1 for 1.

Herudover afholdes forhandler kurser, årlige Shimano Service Center produkt præsentationer,  årlig Pinarello tur for disse forhandlere samt informationer sendes løbende ud til orientering via mail samt vores hjemmeside.

I takt med en større og større andel af forhandlerne ordrer via vores webshop, har sælgernes rolle ændret sig markant. Tidligere var de deciderede ordre optagere, hvor de i dag i større udstrækning er konsulenter som hjælper og rådgiver kunderne til øget salg i deres forretninger.

egedesø01Bikersbest årgang 2010 og årgang 1995

Hvordan markedsfører I jeres produkter overfor forbrugerne ?

Det er vigtigt at være tæt på forbrugerne, hvorfor vi udover annonceringen i cykelblade og cykelportaler, sidste år tegnede aftale med Grejsdalsløbet.  For forbrugeren betyder det at vi de næste år frem, i samarbejde med vores nøgle leverandører, stiller en Expostand op i målområdet hvor alle de nyeste ting fremvises, og hvor man kan spørge os om alt hvad hjertet begærer.

Endvidere har vi i samarbejde med DCU startet Shimano-ligaen op, hvor amatører og stjernerne dyster på samme dag på samme bane.  Her er vi ligeledes at finde med en udstilling og mandskab.

Herudover udsender vi årligt vort  Bikersbest blad, som rummer 200 sider med lirens. Det trykkes i 30.000 eksemplarer og distribueres ud via vore 110 Bikersbest forhandlere.  Bikersbest er en klub for cykelinteresserede hvorigennem de får tilsendt nyheder og særlige medlemstilbud.

Er I påvirket af den økonomiske afmatning ?

Nej det er vi ikke og det er der flere årsager til. Først og fremmest har der ikke været større bevågenhed fra medierne omkring sundhed og motion, man sparer først og fremmest på større investeringer og endeligt er cykling en så stor del af det at leve, at det vil vi ikke ligge fra os.

Siden år 2000 har vi oplevet en positiv vækst hvert eneste år og er faste i troen på at det vil fortsætte.

Hvordan håndterer i reklamationer ?

Vi følger de gældende regler. Reklamationerne afgøres på stedet af forhandlerne overfor forbrugerne, vi håndtere herefter reklamationerne med dem.

Hvordan ser fremtiden ud ?

Vi ser meget positivt på fremtiden. Cykling til motionsbrug såvel som transport brug, er i stigning år for år.

Vi har længe haft akut pladsmangel på vores nuværende adresse, og er netop i gang med at planlægge udflytning af alle vore aktiviteter til en helt ny domicil i Tietgenbyen. Huset er på 6.500 m2 med moderne kontorfaciliteter, møderum og et helt nyt moderne højlager. Det er planen at flytte inden udgangen af året.

Pearl Izumi cykel og løbetøj er et nyt agentur, hvilket betyder at vi nu bevæger os ind i løbesportsbranchen.

egedesø04

Andet

Firmaet har en professionel bestyrelse, der arbejdes efter en forretningsstrategi for firmaet frem til 2013

Vores mål er at gå på arbejde og have det sjovt, men ikke så sjovt at vi ikke tjener penge.

Jeg har fire simple områder vi arbejder udfra.

1. Orden

2. Møde til tiden

3. Holde hvad du lover

4. Intet er for dårligt til det tåler dagens lys.
Fakta

Grundlagt: 9 februar 1935

Agenturer Bikersbest:  Shimano, Pinarello, Bell, Giro, Giodana, Rudy Project, Elite, Fizik, SKS, Vittoria, Geax, Ergogel Easton, Blackburn, Pro, Magnum, Tourch, Sigma Sport, Finish Line, Kenda, Park Tool, Pearl Izumi
Agenturer Intercycle: Gazella, Michelin, Trelock, Ideal, Weldtite, Kidcar og VDO
Antal ansatte: 34
Omsætning: ikke oplyst

Bjarne Egedesø A/S
Tarupvej 63-65
5210 Odense NV
Tlf. 45 63 16 80 01
www.bikersbest.dk
www.intercycle.dk

På besøg hos KTM Bicycles

ktm01
Den østriske cykelgigant har rejst sig igen som fugl Phønix

Der skal et vist tryk til for at forme en diamant.  I mere end en forstand er sådan en metafor  meget passende for østrigske KTM Bicycles, et hæderkronet cykelfirma som flere gange i løbet af halvfemserne har været tæt på afgrunden og helt at lukke, men nu igen har rejst sig som fugl Phønix.
Det er få cykelfirmaer som i en så stor grad har genfundet sig selv, hvad vi ved selvsyn kunne konstatere ved vores besøg på fabrikken i Mattighofen
.

ktm02

Allerede ved indgangen til den nye domicil får man det første indtryk af en cykelkoncern som har genfundet selvtilliden. Bygningen er kun to år gammel og fremstår helt i kurvet glas og stål, forskudt i tre planer. Men ikke kun den imponerende domicil fortæller at det går godt. Seneste nøgletal taler deres tydelige sprog:

ktm04

Antallet af producerede cykler er steget 11 % i forhold til de 165.000 cykler der trillede ud af fabrikken i 2008. Omsætningen er steget med 14 % og runder nu 73 millioner  Euro.  Disse tal underbygges yderligere af et imponerende produktsortiment med adskillige af Eurobike Award præmierede cykler, bl.a en fuldtaffjedret mountainbike på under 10 kg og trendsættende Triathlon- og El-cykler.  Prismæssigt ligger modellerne mellem 400 og 6000 Euro og paletten omfatter hele 230 forskellige modeller, imponerende….

ktm05

Fortid og nutid
KTM blev grundlagt i 1964 og beskæftigier idag 253 medarbejdere, men firmaet har haft en omtumlet tilværelse, før den nuværende indehaver Carol Urkauf-Chen overtog firmaet.  Det første skibsbrud i 1991 havde den konsekvens at de fire forretningsområder, cykler, motorcykler, kølesystemer og værktøj blev splittet i fire uafhængige firmaer.  Allerede fire år senere var det nyetablerede firma KTM Fahrrad GmbH igen i vanskeligheder.  Den tidligere indehaver Hermann Urkauf’s kone Carol Urkauf-Chen købte nu firmaet tilbage.
Cykelfabrikation var ikke ukendt for hende, da hun havde drevet en cykelrammefabrik i hendes hjemland Taiwan. Med den erfaring i bagagen begyndte hun nu på en gennemgribende modernisering af det traditionsrige og noget gammeldags cykelfirma.  En af hendes  første tiltag, var at indstille produktionen af de muffe svejste stålrammer og udelukkende bruge alurammer produceret i Østen.  Idag er fabrikken “kun” samlefabrik for cykler, samt udvikling og administration. Hjulproduktionen er dog forsat i Østrig, fordi det giver os nogle hurtige og effektive omstillingsmuligheder mht. til de enkelte markeder som har forskellige præferencer, fortæller Chen.

ktm06

Cykelproduktion i to personers team

Hele produktionen foregår i hallen lige bag indgangspartiet, kun adskilt af en dør.  Her arbejder 120 personer med montage af alle cykler lige fra børnecykler til racercykler.  Alle cykler bliver monteret af to personers team, en mand og en kvinde. Denne model har vist sit værd fortæller montagechefen Josef Spiessberger.
“Vores montagekvalitet og effektivitet er højere end ved teams af samme køn. Kombinationen af forskellig højde og færdigheder giver den perfekte symbiose“.
I gennemsnit kommer der 750 cykler ud fra fabrikken om dagen. Kun de dyreste HighEnd modeller bliver samlet af et special uddannet team på 10 personer.

Tidligere blev rammerne pulverlakeret, men idag bruger vi udelukkende vandopløselige lak med så lille andel af giftaffald som muligt.  Alle staferinger bliver ydeligere lakeret med en klarlak.  Det hele foregår på et halvautomatisk lakeringsbånd.

Ved siden af produceres op til 1500 hjulsæt om dagen på et halvautomatisk anlæg.  Samtlige hjul montres først automatisk på en hjulrobot hvorfefter de efterspændes manuelt.  Ud over komplette cykler producerer vi også et stort antal af løs og reservedele. Vi er en af de mest betydende leverandører i Østrig af reservedele.

ktm07

Egen udviklingsafdeling

En stor del af KTM nuværende succes skyldes deres egen udviklingsafdeling. Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg havde megen tvivl om det var det rigtige, da vi valgte for fem år siden at oprette egen udviklingsafdeling fortæller Chen. Ud over selve udviklingsteamet valgte vi også at investere i egen testafdeling.   På det automatiske anlæg skal alle nye rammer og cykler vise deres værd og bestå samtlige tests, inden de frigives til produktion.  Siden 2004 er 40 % af vores samlede program mountainbikes.  Det er i dette segment vi har den største vækst på eksportmarkedet.  To ud af tre cykler, går til eksport.  Tyskland og Asien er vores største markeder men vi leverer iøvrigt til 30 lande i Europa heriblandt også Danmark.

Fremtiden hos KTM ser lys ud.  Vores eksportmarkeder oplver stigende vækst og har stadig et kæmpe potentiale i sig fortæller marketingchef Stefan Limbrunner:  “Frankrig, Italien og Spanien er de nye store markeder specielt på området racercykler og mountaibikes,  men også de mere traditionelle markeder som Østrig, Tyskland og Schweiz er der nu el-cyklerne der nu hitter.

KTM vigtigste aktiv er dog deres økonomiske uafhængighed grundet en høj egenkapital.  Den har været med til at redde dem  igennem den seneste finanskrise.  Og deres høje udviklingsomkostninger de seneste år, betaler sig nu tilbage med forøget markedsandele og øget produktivitet.

ktm00
KTM cyklerne er nu repræsenteret  Danmark, gennem El-Mas i Brønderslev. Det er Lars Birk Andersen som har taget mærket ind i sit produktprogram som bl.a omfatter Puky børnecyklerne.  Vi vil føre hele programmet og fungere som salgskontor.  Cyklerne sendes direkte fra fabrikken i Østrig til forhandlerne, hvorfor vi vil kunne levere alle modeller.

Pendel Bike

Det er ikke hver dag at den danske cykelbranche bliver præsenteret for en dansk cykelproducent og vel og mærke en af slagsen som går hele vejen og udvikler og producerer stort set alt.

Vi har besøgt Pendel Bike på midtfyn.

Pendel Bike

Det er ikke hver dag man støder på en dansk producent af cykler, og vel og mærke en af slagsen, hvor stort set alt udvikles og produceres på egen hånd.

Pendel Bike bygges på maskinfabrikken Smel Aps som ligger i den idylliske landsby Sandager på midtfyn, og drives af Erik Langelund som grundlagde virksomheden i 1990.

“Vi er idag specialister i spåntagende bearbejdning og kulfiber som en af de få i danmark til bl.a medicinalindustrien. Men vi startede faktisk med at producere en kondicykel, ikke en af dem man finder i motionscentret, men derimod en kondicykel til Nasa og Esa’s astronauter på deres missioner ude i rummet “. Det blev til 15 styk som stadig alle er funktionsdygtige.

Pendel Bike
projektet har været undervejs i godt 1½ år, og er nu så vidt, at vi er klar til den første serie på 30 cykler.
Målet har fra starten været at udvikle en foldecykel til den helt almindelige dagligdags cyklist som har brug for en alsidig cykel,  der er simpel, pålidelig og vedligeholdelsesfri.
Begrebet foldecykel har desværre stadig en lidt negativ klang i mange cyklisters bevisthed, derfor kalder vi den Pendel Bike.

Simpelt funktionelt design afspejler denne cykel i alle detaljer.  F.eks har den remtræk og kun et gear. Den er monteret med skivebremser og for at gøre sammenfoldningen så let som muligt er den udført med monogaffel både på for og baghjul. For at holde foldemålet inden for DSB godkendte mål og samtidig have en cykel så tæt på en almindelig cykel er der valgt  24″ hjul.  Disse er monteret på enkeltsidede nav som Smel selv producerer.

Hovedrammen som er i aluminium svejses sammen af 4 alupladersom bukkes.Herpå svejses kron-, saddel- og krankboksrør.
Hele operationen tager en times tid.  Rammen er asymetrisk for at opnå den bedst mulige sammenfoldning. Foldestyret er også egenproduktion.
Pendel Bike er designbeskyttet.

CNC fræst beslag til hjul og bremser.

 
Tekniske data.
Vægt 13 kg.
Aluminium ramme
Kevlar tandremstræk
24” hjul
Skivebremser
Personhøjde 163 til 193 cm.
Sammenfoldet 100×60x26 cm.
Max. Belastning 110 kg.
Pris inkl moms kr. 6595,-


Krankboksen er CNC fræst ud af et stykke.


De enkeltsidede nav er egenproduktion.

Firmacykel og DSB
Pendel Bike er forhåndsgodkendt af DSB for medtagning i tog sammenfoldet uden at skulle betale cykelbillet. Desuden har vi indgået et samarbejde med firmacyklen.dk 
som er i fuld gang med at lave aftaler om firmacykler financeret og beskattet efter de samme regler som hjemme PC ordningen.  Ellers er det meningen at cyklen skal distribueres gennem det normale cykelforhandlernet.

Klimakonferencen
For ydeligere at få fokus på cyklen bliver de udstillet på den kommende klimakonference i København i december. Desuden er der en forevisning af dem på cykelkonferencen i Århus.

Pendel Bike er kun et af cykelprodukterne, Citybike er en sponsorfinanseret bycykel. Og endelig har vi en foldeanhænger på bedding, slutter Erik Langelund. 

 

Kampen mod tiden ZIPP

Historien om Zipp tager sit udgangspunkt i formel 1 sporten. Året er 1988 og deres første flade pladehjul i kulfiber lanceres. Det er udviklet af en tidligere formel 1 ingeniør som kalder det ZIPP. Firmaet Zipp er født.

Josh Portner er udviklingschef hos Zipp og har været med siden starten.
Målet for Zipp er hele tiden at flytte grænser for hvad der er teknisk opnåeligt. Tilgangen er målrettet og systematisk hvor vindtunnelforsøg indgår som en meget vigtig del af denne proces. Resultatet er at Zipp har adskillige patenter på aerodynamik for cykelhjul. ”We don’t mess around” er et af valgsprogene hos Zipp og hentyder til at enhver ændring på et eksisterende produkt eller introduktion af et ny udelukkende sker på baggrund af gennemgribende test og analyser, som viser at det nye er bedre end det gamle. Hos Zipp ser man ikke produkter som er dikteret af mode og smart markedsføring.

Carbon Bridge Teknologi
Kulfiberhjul har altid haft det lidt dårlige ry at de ikke var særligt holdbare og derfor kun blev brugt af holdkaptajnen på de store cykelhold og kun på etaper hvor belastningen ikke var for stor. Zipp har brugt mere end et år på udvikling af deres nye Carbon Bridge og Kevlar Helix syning. Med inspiration i den romerske viadukt konstruktion har man udviklet en ny kulfiber fælg som har 28% større modstandskraft mod stød. Ved at udforme selve profilen som en bro og fæstnet den til resten af fælgen med kevlar tråd opnås en hidtil uset styrke og stivhed som absorberer stød fra underlaget. I alt blev mere end 500 hjul ødelagt inden resultatet kunne stå sin prøve på de glattede brosted i de berygtede forårsklassikere. Succes var til at få øje på. Det nye 202 hjulsæt var det første kulfiberhjul som overlevede et helt løb. Garmin holdet valgte at køre på standard 202 og 303 hjulsæt  fremfor de specialbyggede brostenshjulsæt som de hidtil havde brugt. Det var også Garmin holdet som fik den samlde 4 plads og hermed blev Zipp hjulet et første kulfiberhjul nogensinde som har gennemført det krævende Paris  – Robaix løb.

Aerodynamikens mestre
I modsætning til næsten alle andre producenter af hjul benytter Zipp vindtunnel som et aktivt udviklingsværktøj. Langt de fleste tester deres færdige hjul i vindtunnel og bruger deres erfaringer herfra til at bygge næste generation. Det betyder at nyheden ofte er lavet i forventning om at den er bedre end forgængeren. Ikke den store videnskab her.

Zipp derimod tester alle deres prototyper. Det siger sig selv at sådan en proces hurtig kan blive meget ressourcekrævende og omfangsrig. Typisk laves der mellem 50 og 60 konceptmodeller. Disse indkredses til 8-10 prototyper pr. model pr. vindtunnel besøg.

Produktet undergår typisk op til 10 aerodynamiske ændringer og 100 strukturelle ændringer før det endelig frigives til produktion. Zipp udfører mindst 2 vindtunnelforsøg om året. I 2007 var tallet oppe på 3 og sammenlagt 120 timer (det koster penge) I 2008 har vi allerede udført to forsøg.
Et typisk udviklingsprojekt varer 14 måder fra de første skitser til det færdige hjul.

Vi gør meget ud af at teste hjulene under forhold som er så tæt på de faktiske som muligt. Studier har vist at 75% af tiden påvirkes en cykelrytter af vind fra en vinkel på mellem 10 og 20 grader. Det kaldes ”The sweet spot”. Det er derfor naturligt at udvikle hjul der fungerer bedst i dette område. Josh viste nogle kurver, hvor alle Zipp hjul giver gode resultater ved alle vinkler, mens de nærmeste konkurrenter ofte kan fremvise meget fine værdier på enkelte ikke særligt realistiske vindvinkler mens de falder igennem i idealområdet.

Et er vindvinkel, et andet er hastighed. Da et cykelhjul bevæger sig med forholdsvis lav hastighed er det forbundet med en del usikkerheder. Derfor tester man aktuelle værdier ved et hastighed på 30 mph svarende til og laver derefter matematisk interpolation til værdier på 20mph. Dette kan gøres med en usikkerhed på 2% og igen viser det at Zipp hjul måler påfaldende ens ved begge hastigheder.

De fleste kender Zipp dimple design, som er nogle små runde fordybninger i overfladen som forbedrer luftens passage hen over fælgen og hermed forbedrer aerodynamikken på fælgen. Denne teknik findes også på navene. I de nye modeller for 2008 er Zipp gået et skridt videre og har optimeret selve fælgens profil. Dette har involveret valg af dækstørrelse. Selve profilen er nu optimeret til et dæk på 22 mm bredde, f.eks. Zipp eget dæk som er udviklet i samarbejde med Vittoria.

Den største gevinst i kampen mod luftmodstanden og hermed tiden finder man på Sub 9 pladehjulet som er det første hjul nogensinde med negativ drag, hvilket betyder at hjulet faktisk forsøger at presse sig frem mod vinden, som en sejlbåd der krydser op mod vinden.

Milestones i Zipp 20 årige historie
1988: Første flade kulfiber plade hjul ”Zipp”
1989: Det første serieproducerede 3 egers hjul ”Eliminator”
1990: Det første strukturelle kulfiberfælg ”440” 1996: Zipp introducerer sit første fulde kulfiber kranksæt
1997: Den første kulfiber/alumniumshjul med Hydro-Toroidal fælg form ”530”
1999: Leverandør af TT hjul til Team Lotto. Jacky Durand begynder at bruge 440 hjul 2000: Introduktionen af 404 hjulsættet
2001: Først med keramiske lejer.
2003: Team CSC bliver det første professionelle cykelhold hvor alle ryttere benytter kulfiberhjul
2004: Verdens hurtigste ikke plade hjul 808 lanceres
2007: Zipp købes af SRAM
2008: Sub-9 introduceres

Lukkede contra åbne ringe
På det evendlige spørgsmål om hvad der bedst lukkede eller åbne ringe svarer Josh. De er lige gode. Brug det du bedst kan lide. Aerodynamisk er de ens, den enste forskel er vægten. Vores salg er fifty fifty
Josh kunne snakke i timevis og var svær at stoppe ,em der er vist ingen tvivl om at Zipp hører til de hjulproducenter som har en af de mest videnskabelige tilgange til udvikling af cykelhjul. Og resultatet af deres mange anstrengelser er for alvor ved at bære frugt nu, hvor de scorer højest i adskillige sammenlignende test af cykelhjul, samt ikke mindst i de resultater som CSC Saxo Bank viser.

Link
Zipp
Energy Sport

Road Bike Shop

Road Bike Shop i Odense havde inviteret til nyhedsaften i deres kommende nye butik på  Stenhuggervej. Den nye forrretning som åbner den 3-4 marts fordobler arealet. . Arrangementet var åben for alle cykel interesserede.

Et halvt hundrede forventningsfulde cyklister havde trodset vintermørket og mødt frem.
Road Bike Shop havde allieret sig med Kim Egedesø  fra Bikers Best som havde fine gæster med fra Italien. Selveste direktøren og produktchefen fra Pinarello.
 



Fra venstre Direktør Roberto Della Pieta. I midten Produktchef Luciano Fusar Poli  endelig Kim Egedesø.


Efter en kort præsentation blev ordet givet til Luciano Fusar Poli fra Pinarello.
Pinarello er vel om nogen indbegrebet af klassisk italiensk cykeldesign. Hvem husker ikke de legendariske Paris modeller som bl.a Miguel Indurain kørte så mange sejre hjem på.

Den unge GIOVANNI Pinarello begyndte allerede som 15 årig selv at bygge cykelrammer. Det var i starten af  anden verdenskrig. Men først i slutningen af halvtredserne begyndte tingene for alvor at tage fart.  Som så mange andre har Pinarello også kastet sig over kulfiber, men har dog stadig bibeholdt sine rødder i aluminiumsrammerne.

Med udgangspunkt i en morsom animeret video blev de enkelte modeller præsenteret.



 Navnet forpligter.  Den nyeste udgave af Paris FP


Pinarellos vision er enkel:  INOVATION og TRADITION.

Angliru er den billigste model i programmet. Den bygger på en 7005 T6 triple butted aluminiumsramme.  Cyklen leveres med en Shimano Tiagra gruppe.

Galileo er næste spring. Stort set samme ramme men med forgaffel og bagstel i kulfiber og med Onda teknologien, som er Pinarellos bud på vibrationsdæmpning.

I 2005 kom Pinarelleo med sin første carbonramme.

F3-13
er Pinarellos entry level kulfiberramme. Den bygger på 24 Undirectional kulfiber og fås i 7 størrelser.  I denne klasse begynder Pinarelleo at benytte egne OEM dele så som styr og kranksæt.  

F4-13 er em Monoque kulfiberramme og bygger på en teknologi udviklet helt tilbage i 1994.
30Hm3K kulfibertypen henviser til 30 tons/mm2 og høj molekylær tæthed. 3K fortæller at der er 3000 fibre pr. wire som giver øget stivhed.
7 størrelser.

Paris FP
Det legandariske navn forpligter, så her benyttes 46Hm3K kulfiber, altså 46 tons/mm2.
En størrelse 54 cm ramme vejer 990 g og forgaflen 360 g. (umalet) 
10 størrelser at vælge imellem.

Dogma FPX er topmodellen, i magnesium. Pinarello er den eneste tilbageværende producent som bygger rammer i dette meget resourcekrævende materiale.
Vil du vide mere om magnesium kan du læse vores uddybende artikkel her.
Dogma er lavet i triple butted magnesium i en legering kaldet  AK61.  I forhold til tidligere model har rammen slanket sig 120 g.  

My Way er Pinarellos Custom Made program. Her kan kunden selv specificere sin Paris FP og Dogma FPX på mål, farve og udstyr. Leveringstiden er ca 12 uger.   

I pausen var der rig lejlighed til at gå og beundre de flotte cykler og få en snak med eksperterne.  Deuden var der rig lejlighed til at få suppleret cykelgarderoben med noget nyt Pinarello tøj.     

Efter pausen præsenterede Kim Egedesø de væsentligste nyheder i BikersBest meget omfattende program. Kim er jo kendt for at tale sig varm, så han var svær at stoppe igen.
Shimanos nye XTR gruppe blev nævnt. Den kan du læse og se mere om her

Easton er ny på det danske marked. De laver nogle meget spændende produkter bl.a deres saddelpinde og hulsæt. Dem vil vi vende tilbage til senere.




Team Road Bike Shop Odense plus et par italienske gæstearbejdere ;o


Road Bike Shop har gjort lynkariere i cykelbranchen. Normann og Lars (far og søn) startede i en beskeden garage udenfor Roskilde. De fik hurtigt et godt ry for at have alle mærkevarer til en god pris.  Idag har kæden tre forrretninger, i København. Århus og Odense. 

En sjov lille historie. Roadbikeshop mærker skam også at folk har fået øget friværdi mellem hænderne. Så meget at det ikke er ualmindeligt at nogle af kunderne ofte beder om to kvitteringer for deres køb. Den sande og en til konen. Uanset hvad så husk at  friværdi er ikke lig med frihed som en kendt kunstner har sagt.    




I disse lidt tomme lokaler vil der snart bugne af cykler og tilbehør.


Rart at se at nogle forhandlere og grossister kan tage sagen i egen hånd og komme ud til forbrugerne, nu hvor vi ikke længere har en dansk cykeludstilling myntet på slutbrugeren.

Se flere billeder fra præsentationen her.
Link til Roadbikeshop
Link til BikersBest
Link til Pinarello

Noslar

Besøg på Noslar

Noslar er en af Indiens største
fabrikker for produktion af cykel dæk og slanger. Grundlagt i
1974. Virksomheden ligger 300 km syd for Delhi og beskæftigier ca. 250
mennesker: De er Iso 9002 certificeret og lever op til de europæiske
klasse I og II krav for produktion af dæk. For tre år siden indgik man
et teknisk samarbejde med den store Hollandske dækproducent
Vredestein.  Foruden et bred program i cykeldæk produceret
man også motorcrossdæk. I 2002 fik Noslar en exportpris for sit
arangement på det europæiske marked.

Noslar er en skønsom
blanding af moderne automatiseret ekstruder linier og manual
arbejdskraft, som der er rigelig af i Indien. Dækkene og slanger
bliver kontrolleret af folk som sidder på gulvet.


Rågummibanerne klar til forarbejdning


De endeløse slanger spyttes ud af en 6 dyset exstruder


Slangerne skæres af på længde


Ventilautomat som sætter ventilerne i slangerne


100 % manuel kontrol af slanger. de hænges under loftet i
24 timer med luft i.


De færdigpakkede slanger klar til at blive sendt til Vredestein


Dækindlægget skæres til


Vulkaniseringstromlerne


De færdige dæk


En indisk cykelforhandler


Testteam :o )

Billederne er venligst udlånt af Svend Møller fra Dan Agentur.
Link til Noslar

På besøg hos Brompton

En helt unik cykel

I en verden præget af billige fjernøstlige cykelprodukter er det befriende at besøge Brompton Bicycles. I den engelske metropol London sidder 45 mand og lodder en lille unik cykel. Nu er der ikke tale om nogen helt almindelig cykel, nej det er nemlig en foldecykel som sammenfoldet ikke fylder mere end en lille kuffert.

En af de første protyper

Eventyret tager sin start i 1975 hvor den unge ingeniør Andrew Ritchie i et soveværelse over for kirken Brompton i Kensington begynder de første spæde forsøg med et par foldecykler baseret på datidens populære Bickerton minicykel. Efter et par prototyper var den basale konstruktion på plads og Ritchey havde en forestilling om, at store producenter som Raleigh ville kunne se potentialet i denne cykel og kaste sig over produktet med kyshånd. Sådan skulle det ikke gå, så i stedet måtte Andrew støtte sig til venner og bekendte, der blev bedt om at købe en endnu ikke færdig cykel til den famøse pris af 250 £. Endelig i 1987 havde Ritchey så pengene til selv at starte en produktion på op. Han lejede lokaler under en jernbanebro i Chiswich ikke langt fra Brompton. De første 450 cykler blev bygget i hånden og blev revet væk. Snart var der penge til udvidelse og indkøb af nye maskiner. Det med at sætte tæring efter næring er for øvrigt også en af Brompton dyderne. Man sætter ikke nye tiltag i gang før man har pengene. I dag tæller Brompton 45 medarbejdere og man producerer mellem 10 og 12000 cykler om året.

De nye hængsel maskinloddes ved 1600 gr.

At træde ind på fabrikken er lidt en historisk vandring. Her er ingen robotter men en masse håndarbejde, men tag ikke fejl, der er tale om et højt udviklet produkt og produktionsprocesser.
Det der gør Brompton unik, er den omhu der lægges i alle detaljer. En cykel består af mere end 1500 enkeltdele. Heraf er de 85 % specialdele som man selv har udviklet og fremstiller. Hertil går alene 250 værktøjer. Et eksempel, det kostede 4 mill at få specialudviklet de små højtryks dæk med lav rullemodstand.

Nogle af de mere end 1500 dele der ingår i en Brompton

Brompton filosofi er Clean, Pratical & Functional design

Denne høje egenproduktion er en af årsagerne til, at man ikke frygter kopiprodukter særlig meget. Det er let nok at kopiere selve produktet og det vidner de mere end 150 kopier, hovedsagelig af fjernøstlig herkomst da også om. Men selve kvaliteten i det, og ikke mindst de værktøjer som ligger bag er straks meget vanskeligere. Brompton bruger 20 % af tiden på at udtænke designet og 80 % på udvikling af maskiner og arbejdsgange. Et eksempel er det nye hængsel. Efter at have produceret hængsler nok til et par måneders produktion, ødelagde Andrew alle værktøjer. Nu var der ingen vej tilbage, andet end at starte forfra.
Normalt i cykelbranchen er at arbejde med 1 mm tolerancer. Det er bare ikke godt nok for en Brompton, primært fordi den skal foldes og ikke har den klassiske trekants rammeopbygning. Målet var 0,1 mm.
Efter en måned var det nye værktøj på plads men det tog yderligere 3 uger at komme ned på 0,3 mm i tolerance. Og først efter endnu 6 uger var målet på 0,1 mm nået. Brompton svejser ikke sine stel men lodder dem da de er mere skånsom overfor materialet.
Der benyttes en Silcon/bronze legering.

Alle stel bliver håndloddet. Tolerancerne er 0,1 mm.

Da vi kun laver et produkt er vi meget sårbare mht. ændringer. Derfor er vi nødt til at teste og afprøve alle ændringer før vi tør frigive det til produktion. Det basale design er stort set uændret gennem de sidste 15 år, men der er sket en mængde små ændringer og forbedringer undervejs. Alt testes, lige fra rå dele til færdige komponenter, f.eks. udbøjning. Ja selv kæden bliver afprøvet.

En Brompton er 5 timer undervejs fra start til færdigt pakket produkt. Alene slutkontrollen tager  20 min.

De færdig lakerede stel venter på samling

En Brompton fås i 14 forskellige farver som kan kombineres på 13 måder. Lakken påføres ved en elektrolytisk proces og foretages hos tre underleverandører. Nyeste tiltag er en sandblæst ramme som får en klar lak, så man ser de fine håndlavede lodninger.
Du kan få din Brompton med 3, 6 eller 12 gear og en mængde ekstraudstyr i form af tasker og bagagebærer og lys.

For få år siden ville fabrikken være lukket hvis Andrew kom ud for et uheld, da al viden stort set var i hans hans hoved. I dag har man fået lagt store dele af tegninger og processer ind på computer.

Brompton eksporteres til 25 markeder. Hjemmemarkedet er størst efterfulgt af Spanien

I verden hvor privatbilismen er ved at nå et mætningspunkt og der for alvor bliver brug for nye måder at bevæge sig rundt på, kan Brompton vise sig at få det helt store gennembrud. Der er i hvert fald fuld fart på den ”lille” frabrik i London, hvor der er mange nye tiltag under bedding, bl.a. en helt ny model som vi vender tilbage til senere.

1 – 2 – 3 READY  TO GO !