Indlæg tagget med ‘Anmeldelse’

Anmeldelse: David Byrne Bicycle Diaries

David Byrne kender vi som frontfigur i popgruppen Talking Heads, mens hans rolle som forfatter er nok noget mere ukendt.  Bicycle Diaries er en af hans mange bøger.  Og lad det være sagt med det samme, at hvis du er på jagt efter en cykelbog i traditionel forstand, så stop med at læse videre….

Siden de tidligere 80 er har David brugt cyklen som sin primære transportform i metropolen New York. For to årtier siden, opdagede han foldecyklen og begyndte at tage den med sig, på sine mange rejser rundt i verden.  David Byrne’s  valg af cyklen som transportform, var mere af  bekvemmelighed end politisk motivation, men jo flere byer han oplevede  fra sin cykel, jo mere han blev opsat på denne transportform.  Ikke mindst på grund af den følelse af frihed og opstemthed som en cykeltur igennem storbyen giver.

Dette var starten og åbnede op for hans panoramavindue til bylivet, hvor cyklen blev brugt som et magisk middel til at åbne øjnene for de indre funktioner og rytmer på  byens geografi og befolkning.

Bicycle Diaries er en række kroniker og  David’s bemærkninger og indsigt – til hvad han ser, hvem han møder, og hvad han tænker – når han cykler igennem og engagerer sig med nogle af verdens største byer.  Steder som Buenos Aires, Istanbul, San Francisco, og London, er der mere fokus på de musikere og kunstnere, han møder, mens  politik kommer i forgrunden i byer som Berlin og Manila. Kapitlerne om New York City, Detroit og Pittsburgh, bliver han som en moderne Columbus mere optaget af historie i den urbane landskab.

Undervejs har David Byrne tanker om mode, arkitektur, kulturel isolation, globalisering, og de radikalt nye måder, at nogle byer, ligesom sin hjemby, er ved at bliver mere og mere cykelvenlige.
Alt formidles i en venlig men alligevel meget personlig stil, iblandet  humor, nysgerrighed.

En personlig og meget anderledes cykelbog fjernt fra den sædvanlige cykellitteratur, hvor det kun drejer sig om præstationer.

Køb bogen her:

Anmeldelse: The Markus Storck Story

markus01
Markus Storck er grundlægger og ejer af  det tyske cykelkult mærke Storck Bicycles. Vi har tidligere interviewet ham på Eurobike og testet nogle af hans racercykler.

The Markus Storck Story, er hans biografi.  Bogen er skrevet af hans mangeårige nære ven og journalist Axel Becker.
Bogen er to sproglig på tysk og engelsk.

markus02

Den ene halvdel fortæller historien om Markes Storck fra hans fødsel og opvækst frem til idag.
Den anden halvdel er en kronologisk gennemgang af Storck Bicycles mest epokegørende produkter fra grundlæggelsen og frem til idag.

Bogen er rigt illustreret med gamle fotos fra Markus barndom.  Fortælleformen er levende og meget engageret.  Specielt afsnittet om faderen og bedstefaderen som begge var cykelryttere er ret underholdende.
Undervejs er der endvidere fortællinger fra mange af Markus spændende sportsrejser, som ofte var direkte livsfarlige.

markus03

Anden halvdel af bogen er en kronologisk gennemgang af Storck Bicycles. Teksten suppleres af nogle i særklasse flotte billeder af de mange Storck cykler.

Bogen giver et godt indtryk af en meget kasmatisk cykelpersonlighed som altid har turdet have sine helt egne meninger til cykler og cykelsport. Prisen for bgen i fire farve tryk på glitted papir er kr. 375,-

Køb bogen her:

Læs mere om Storck her:

The Sufferfest

suffer03

Tilhører du den gruppe af motionscyklister som helt lægger træningen på hylden i vintermånederne, primært pga. af mørke og kulde og  fordi indendørs træning bare er gabende kedeligt og trivielt, så læs videre her, for sådan behøver det ikke at være.

The Sufferfest første træningsvideo hedder The Downward Spiral og er hvad jeg vil kalde en dobbelt interval træningssession med øget tempo. Navnet Sufferfest er meget velvalg.  Den kan købes og downloades direkte fra deres hjemmeside og prisen er næsten en foræring.

Afprøvning
Efter download af den godt 700Mb store fil, er det op på cyklen og derud af.  Hele videoen varer 60 minutter og i  modsætning til mange andre træningsvideoer bruges der rigtige klip fra forskellige cykelløb, bl.a det berygtede Paris-Roubaix på de toppede brosten.

suffer02

Tempoet er forrygende og det samme er underlægningsmusikken, som ikke lige er min stil, men never mind smag er forskellig.  Når du hører en hestevrinsken er der få sekunder til næste afsnit og du får som fortæller om niveau og længde.  Inden starten bliver man præsenteret for de 10 sværheds kategorier, du bliver tæsket igennem over de næste 60 minutter.
Der lægges ud med ca. 4 minuters opvarmning på en hæsblæsende mountaibike downhill strækning.  Bestemt ikke for sarte sjæle med tendens til svimmelhed.  Herefter er det skiftevis landevej og brosten med masser af intervaller.  Omkring midtvejs er der klip fra en teknisk passage på crosscykel på en smal skovsti som er meget fasinerende at se på. Herefter skal pulsen igen op, igennem en lang række intervaller hvor tempoet øges for hver interval session. Kommandoerne  som ATTACK, GET OUT OF THE  SADDLE, STAY WITH HIM og TRY HARDER! HARDER! HARDER fortæller alt, det er en lidelsesfest for selvpinere det her !
Efter disse lidelser sluttes af med et lille spil cykelpolo som er meget underholdende.

suffer01

Billed og lydkvaliteten er ikke overvældende, men kan du se bort fra det, er der for mig ingen tvivl om at man får noget ud af sin træning med den her video.  Der skulle snart være endnu en video på vej, som tager indendørs bjergtræningen meget alvorligt.

Konklusion
The Downward Spiral er en prisrimelig træningsvideo i et hæsblæsende tempo, med video klip fra rigtige professionelle cykelløb. Musik og tempo er skyhøjt, så du bliver garanteret forpustet.  Ikke en træningsvideo for nybegynderen, men for den seriøse cykelmotionist som tager sin vintertræning meget alvorlig.

Pris  5,99 Euro

suffer02

Se og download videoen her

The Italian Job



CYCLEFILM producerer cykel DVD’er, dokumentarfil, og kommercielle cykelproduktioner.
I alt mere end 500 timers cykling findes i deres omfattende program.


De har specialiseret sig i at producere cykel sports film fra alle de kendte cykelsportsklassikere i Europa og det er de gode til. Vi har tidligere kikket på film fra cykelsporstruter i Frankrig og Spanien. Denne gang er turen kommet til støvlelandet Italien.

The Italian Job er produceret i samarbejde med iturudbyderen La Fuga som laver guidede cykelture og træningscamps i Italien.

GRAN FONDO RECONNAISSANCE WITH LA FUGA
Undertitlen The Italian Job minder en om de hæsblæsende biljagter i Roms gader i spillefilman af samme navn. Men den er nu også yderst velvagt her, da vi bliver guidet igennem 6 af de mest spændende cykelsportsruter Italien har at byde på.

DVD sæt 1: L’EROICA & NOVE COLLI

Den første tur beskriver den berømte ‘strada bianche’ og L’Eroica Cicloturistica som ligger i midten af det smukke og idylliske Toscana. Ruten er en slags italiensk udgave af de belgiske forårsklassikere. Den byder på hele 15 afsnit med grusvej som er spredt  over hele den 205 km lange rute.
Selvom landskabet er bjergtagende er ruten hård. Cykler du den igennem på engang  giver det over 3800 højdemeter i benene, så man har gjort sig fortjent en glas lokalt rødvin bagefter. Musik og billeder går op i en højere enhed i denne film.

Den anden tur er en af italiens mest populære cykelløb  Gran Fondo, the Nove Colli.
Ruten starter i turistfælden og badebyen  Cesenatico.  Selvom det højeste pas kun er 791 meter , skal du over 9 af slagsen, så det er bestem ikke nogen søndagstur.
Flotte billeder og god info men ledsagemusikken er lidt irriterende og for hårdt pumpet efter min smag.

DVD sæt 2: MARCO PANTANI & GIRO DI LOMBARDIA

På den tredie tur er vi på Marco Pantanis hjemmebane, og skal op over italiensk stejleste og mest berygtede stigning. Mortirollo er 12km lang og med en gennemsnitlig stigning på 10.5%. Undervejs kan man gøre holdt ved mindesmærket over Pantani. Her er stigningen næsten 18 %. Det er tydeligt at testkøreren har alvorlige problemer med sin 25 krans bagpå. Lance Armstrong har udtalt at netop denne stigning er den strappeste der findes fordi der ikke er nogen mulighed for pauser undervejs. Ruten er 172 km lang og 1900 højdemeter. Flotte billeder som understøtter rutens beskaffenhed på bedste vis og god underlægningsmusik.




Den fjerde tur foregår langs den fasionable Como sø og følger ruten fra de klassiske  Giro di Lombardia Gran Fondo. Ruten er 143km lang og på 1900 højdemeter. En fantastisk flot film med nogle flotte views ud over søen. Desuden et besøg ved den berømte kirke og cykelmuseum på toppen af Madonna del Ghisallo.
Ligesom Toscana ruten er denne sekvens forbilledlig optaget og med god underlægningsmusik.

DVD sæt 3:PINARELLO & CAMPAGNOLO (SPORTFUL)



Den femte tur er Gran Fondo Pinarello.  her cykler du i slipvinden fra Miguel Indurain og Michele Bartoli mens du drøejer ned mod Treviso ikke langt fra Venedig, Mange flotte passager på den imponerende vej som slynger sig ind og ud af de mange tuneller.  Slut dagen af med en glas lokalt Prosecco.



Den sidste etape er en rigtig klassiker GF Campagnolo (populært Sportlful) som går op og ned igennem de imponerende Dolomitter. Det var her at Tulio Campagnolo opfandt hurtigbespændet på den skæbnesvangre dag på Croce d’Aune.  Med  215 km og mer end 5000 højdemeter er den en sand mester at afslutte det italienske job med.. Imponerende billeder og flot underlægningsmusik.

Mine favoritter er blandt dette DVD sæt er  L’Eroica Cicloturistica i Toscana. Marco Pantani og CF Campagnolo og Como søen som en behagelig og smuk outsiter.

Konklusion.
The Italian Job er et imponerende DVD sæt som får en til selv  at cykle de steder. Etaperne er lange og bestemt kun for erfarne og meget øvede cyklister, men man kan jo tage dem i mindre bidder. Der er masser af god baggrundsinformation, kort og højdeprofiler og testkørerne man følger, kommer med masser af gode tips.

Vi giver sættet ud af fem cyklister.

Priser.
De tre DVD sæt  koster  51,99 £ inkl. forsendelse
De kan også købes hver for sig for 21,99 £.

Link.
Cyclefilm

Epic Rides

De fleste trænings CD jeg kender er temmelig kedelige. Ofte er billed kvaliteten og variationen af disse på en meget lavt plan. Anderledes er det med DVD er fra amerikanske Epic Rides som har specialiseret sig i udgivelse af træningsvideoer.

Først og fremmest er billedkvalitteten i top og der er gjort en del ekstra ud af at træningen hjemme foran skærmen ikke skal blive alt for kedelig.

Man kan vælge at købe programmerne som DVD eller downloade dem direkte fra deres hjemmeside.
Det sidste vil jeg kun anbefale hvis man har en hurtig forbindelse. De to filer fylder næsten 1 GB.

Afprøvning
De to træningsvideoer er fra Tuscon som ligger i Arizona.  Der er yderligere 4 ruter alle fra USA men flere er på vej.
Trænings videoerne  er rent manuelle, dvs du skal selv indstille evt belastning på kondicyklen. Det har den fordel at de kan bruges på alle typer udstyr.

For ikke at gøre det alt for kedeligt skifes der mellem fremadrettede views og bagudrettede, hvor man typisk ser sine medcyklister. Det hele underlægges af  musik med en rytme efter forholdene, for at holde gejsten oppe.

Når programmet startes vises først en profil af ruten og der
introduceres kort om i hvilket området optagelserne er fra. Samtidig introduceres din følgegruppe.

Træningsgpasset er opdelt i 3 eller 4 afsnit.
Først startes der med en opvarming på godt 10 min.
Herefter rammes den første stigning som typisk er på 15 til 20 min.

På skærmen kan man hele tiden se hvor længe der er til man rammer næste træningspas. En visuel graf viser hvor du er og hvad stignings procenten er og hvor langt der er igen.

Undervejs er der også nogle tekstblokke som orienterer sig om hvilken form for indsats, du skal bevare for at få det optimale udbytte.

Et typisk træningspas tager mellem 45 min og en time hvilket er tilpas for indendørstræning

Konklusion
Epic Rides er nogle rigtig gode og prisbillige træningsvideoer som kan anbefales som et godt supplement til indendørstræningen.
Billedkvaliteten er flot så man rent faktisk får lyst til at køre ruterne i virkeligheden.
Der er god variation i billedeklip som øger motivationen og den underliggende musik er med til at holde ens rytme oppe.

Pris 29,95 US dollar

Link
Epic Rides
You Tube Demo