CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Svejs dine egne cykeldrømme Svejs dine egne cykeldrømme
På mellem 5 og 11 dage kan du selv lære at designe og bygge din egen cykelramme uden nogen forudsætninger. Svejs dine egne cykeldrømme

I Danmark er bygning og svejsning af cykelstel en lille del af uddannelsen som cykelmekaniker, og der findes kun en lille håndfuld stelbyggere som enten er selvlærte, eller har været på kurser i USA eller England. Netop England har en stor og rig tradition for klassisk stelbygning. Her findes en hel vifte af muligheder for at lære det gamle håndværk.  Mange af stelbyggerne på den engelske cykelmesse for håndbyggede cykler,  Bespoked i Bristol, har startet deres levevej på den måde, og har ordrebøgerne fulde som aldrig før.

Den klassiske metode med rør og muffer som loddes, kan læres af alle, mens TIG svejsning kræver lidt mere øvelse. Vi har kikket nærmere på nogle af de mange skoler der tilbyder kurser fra 2 til 11 dage både som hold- og individuel undervisning. Fælles for dem alle er at du efter kurset kan gå derfra med din egen konstruerede cykelramme, og hvem ved måske gøre din passion til en levevej.

The Bicycle Academy
Dette er en af englands ældste og med mere end 30 års erfaring, er det et godt sted at lære det ædle håndværk.  Peter Bird var blandt nogle af de første til at introducere kurser i cykelbygning tilbage i 1993. Kurset er af 5 dages varighed og du lærer alt fra størrelser til geometri, med udgangspunkt i dine egne mål. Disse overføres herefter til bygge Jig’en. Med udgangspunkt i nogle indledende øvelser bygger du i løbet af ugen din helt egen ramme.   Prisen er 1150 Pund og du skal lægge et depositum på 300 Pund ved tilmelding.  Afhængig af hvilken stållegering du vil arbejde i, skal du lægge yderligere mellem 105 og 240 pund oveni. Du kan læse og se den detaljerede kursusplan her.

Downland Cycles
Hos Downland i Kent tilbydes tre kursus længder. Et 6 dages, et 8 dages og et 11 dages til priser mellem 1050 og 1950 pund. Brian og Julie underviser større hold hvor kursisterne hver bliver udstyret med sin arbejdsplads, JIG og værktøj. På de lange kurser er det muligt også at få øget indsigt i CAD design og TIG svejsning.  Downland er kendt for at have fostret størstedelen af de mere kendte engelske rammebyggere.

Phoenix Hotworks
er lidt af en outsider, da de i modsætning til de to andre udelukkende afholder helt individuelle kurser. Darren Barbes guider dig de fem dage kurset varer gennem byggeprocessen.  Prisen er 995 pund plus materialer til rammen. Har du en gammel ramme du gerne vil have restaureret klarer Darren også det.  Darren er en eftertragtet rammebygger, så du skal væbne dig med tålmodighed, da der er ventelister til hans kurser.

Link

 

 

CYKELPORTALEN