CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Strøm på Pinarelloen Strøm på Pinarelloen
Pinarello overgiver sig som så mange andre dikteret af markedsandele, og sætter strøm på deres nyeste mountainbike med det klingende navn Andromeda Strøm på Pinarelloen

Pinarellos nye mountainbike, er næppe en nyhed der bliver billigeret af hardcore P fans, men JO den er god nok. Der er kommet batterier på den italienske skovtraktor, så nu selv Excutive gruppen, kan cykle standsmæssigt op af bjerget uden sved på panden.

Om det gavner det ædle mærke, at slå klods på sine engang så ædle principper, vil kun fremtiden vise. Forhåbentlig bliver rigtige Pinarello fans stadig tro mod mærket, ihvertfald så længe de vinder Tour de France.  Ifølge pressemeddelsen skriver Pinarello at den nye Andromeda er den første i en ny serie, så jo etoget kører nu også for Fausto Pinarello og Co.

Pinarello kalder den nye Andromeda en High End mountainbike, der bygger på deres eksisterende mountainbikes, men det gør alle de øvrige producenter også, så reelt set er der intet nyskabende på det felt.

Som vi bemærkede på de netop afholdte Eurobike Media Days, hvor Elcyklerne var i overtal, har Shimano nu for alvor sat sig tungt på markedet for centermotorløsninger, så tyske Bosch kan mærke deres ånde i nakken. Vi spår at kampen kommer til stå mellem de to i fremtiden, indtil nogle finder på noget nyt banebrydende, og for alvor bringe konceptet væk fra “vi tager en eksisterende cykel og sætter strøm på”

Den nye Pinarello Andromeda 9,9 er med ramme i kulfiber og 29 x 3″ hjulsæt. Den er udstyret med Shimano Steps E8000 centermotor på 250 watt og et 500 watts batteri. Rækkevidden skulle være 100 km. Fjedervandringen er 120 mm og vægten er 20 kg,  så forhåbentlig løber du ikke tør for strøm på vej op af bjerget.

Selvom hverken leveringstidspunkt eller priser for lille Danmark, endnu ligger fast, skal vi nok ikke forvente at den bliver billig. Prestige koster…

Prøv den nye Andromeda
Har du lyst til at prøve kræfter med dyret har Pinarello indgået et samarbejde med Dolomit regionen Altabadia hvor de nye cykler bliver tilknyttet en delecykelordning mellem 6 landsbyer som gør det muligt frit at cykle i området. Læs mere på deres hjemmeside www.altabadia.org.

Link

 

 

 

CYKELPORTALEN