CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

SRAM XX er et tydeligt bevis på at det er lykkedes SRAM at forene kræfterne fra 4 forskellige firmaer og lancere en banebrydende ny...

SRAM XX er et tydeligt bevis på at det er lykkedes SRAM at forene kræfterne fra 4 forskellige firmaer og lancere en banebrydende ny top MTB gruppe.  Vi taler naturligvis om symbiosen mellem SRAM, Rock Shox, Avid og Truvativ. Projektet har været undervejs i mere end 2 år og der er brugt tusindvis af ingeniørtimer i seks lande på tre kontinenter.

Resultatet er ret overbevisende. XX er den første 2 gg 10 gruppe på markedet og det bliver spændende at se om det danner skole hos konkurrenterne. To klinger foran og 10 på bagkassetten, ligesom vi har set på landevejsområdet det sidste års tid.

Kranksættet
Dobbelt kranksættet er naturligvis produceret af Truvativ.  Det udbydes i tre kombinationer, 26/39, 28,42 og 30,45. Målet med dette kranksæt har været at give det hurtigste gearskift på markedet.  SRAM kalder det X-Glide.  Teknologien er 4 symetrisk placerede udfræsninger to for skift op og to for skift ned.  Ved at reducere antallet af disse punkter i forhold til andre hvor man har væsentligt flere, får man perfekt timing ved hvert skift. Klingerne er fræst ud af et stykke og kranksættet vejer kun 694 g.

Her set X-glide udfræsninger tydeligt

Bagskifter
Man aner lighedspunkter med RED bagskifteren. Samme materialer og 1:1 kabeludveksling.Bagarmen er naturligvis gjort længere for at kunne honorere den store 36 tænders krans. Vægt 181 g.

Forskifter
Forskifteren er helt nydesignet specielt for dobbelt kranksæt og X-glide teknologi. Vægten er 118 g.  Den fungerer både med down og uppull kabeltræk.

Gearskifter
Her benyttes SRAM trigger shifter. Up og nedskifterne kan justeres helt individuelt, så man kan få den mest optimale afstand mellem de to skiftepaler afhængig af ens finger længde og tykkelse. De vejer 183 g for et sæt.

Bagkrans
Denne kommer i to versioner, 11-32 og 11-36.  Den er speciel ved at være CNC fræst ud af et stykke massiv stål.  Et stykke imponerende finmekanik som kun vejer henholdsvis 185 g og 208 g.  Det tager 9 timer at fræse en. Kasetten benytter ikke X glide som foran.
Der er ikke udviklet nogen speciel kæde til XX gruppen, men man benytter 1090R kæden fra RED gruppen.

Bremsegreb
De Hydrauliske bremsegreb  er adskilt fra skiftegrebet for at give maksimale justeringsmuligheder. Bremsegrebet kan kombineres med Lock Out funktionen til forgaflen.

Skivebremser
er todelt med hus i magnesium. der benyttes dobbelt stempler som er overdimensionerede. Dette giver bedre doserbarhed.  Bremseskiverne fås i tre størrelser 140 mm, 160 mm og 185 mm.

Fjederforgaffel
SRAM er de første til at lancere en gruppe hvor  forbrugeren har mulighed for at få en fjederforgaffel med i købet. Det er naturligvis en Rock Shox i tre versioner SID XX, Reba XX og Revelation XX.  Lock Out funktionen er speciel ved at være hydraulisk.
Den samlede gruppe vejer 2279 g.  Til sammenligning vejer en Shimano XTR gruppe 2647 g.

Afprøvning
Vi havde lejlighed til at prøve gruppen på demodagen på Eurobike udstillingen hvorfor vi naturligvs ikke kan udtale os om langtidsholdbarhed og funktion under ekstrem forhold.  Men netop på dette område har SRAM altid haft et godt renome’, så mon ikke det også holder her.
Kranksættet på testcyklen var 28/42 foran og 11-36 bagpå.  Denne gearing var tilstrækkelig til at jeg uden besvær kunne komme op af den sorte stigning på en af test ruterne.  Den var stejl, stenet og ujævn, og jeg er på ingen måde i superform.
Gruppen fungerer som helhed meget overbevisende med et stort plus til skiftefunktionen. For første gang oplever man nu en gruppe som har fuldstændig ens skiftefunktionalitet både foran og bagpå.  Det opleves som er klasser bedre end alt andet jeg tidligere har prøvet. Skiftet er ekstremt hurtigt og meget præsist.  Det lykkedes ikke en eneste gang at lave en fejlskift, noget som ofte sker på andre systemer.
Bremserne er lette at dosere og den hydrauliske Lock Out funktion lærer man hurtigt at sætte pris på.
Der tales meget om tyve gear nu er nok i modsætning til 27 eller (30 på den kommende nye XTR gruppe)  JA det er rigeligt set ud fra at det bliver “næsten” alle effektive gear, uden dobbeltgængere og gear som ikke kan bruges pga. ef en ekstrem kædevinkel.
Og netop kædevinklen bliver meget mindre end på et triple kranksæt. Derfor kan det også forsvares at benytte 10 krans og en deraf tyndere kæde, da slidet bliver mindre.

Konklusion
Den nye SRAM XX  overbeviser over stort set hele linien.  Gearskift præcisionen er intet mindre end fremragende specielt foran.  SRAM har turde bevæge sig væk fra den fremherskende standard med tre klinger foran. Det giver naturligvis en noget mindre gearområde men i praksis betyder det intet.  Eneste ankepunkt er trigger skifteren og så naturligvis den skyhøje pris.

For funktion scorer gruppen
For pris scorer den

Priser.
Komplet gruppe med forgaffel.  kr. 21.782,-
Uden forgaffel. kr. 16.565,-

Links
SRAM Nordic
SRAM XX

Testcyklen var en Scott Spark. En fuldtaffjedret let sag på godt 9 kg.

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN