CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

SRAM Eagle teknologi til dumpingpris SRAM Eagle teknologi til dumpingpris
SRAM nye Eagle 1x12 MTB gruppe tegner til at blive et hit for alle MTB fans SRAM Eagle teknologi til dumpingpris

Da SRAM sidste år lancerede deres to top MTB grupper med deres banebrydende 1×12 gearteknologi under den fælles betegnelse Eagle, med mega kasetten 10-50 og 500% gearspænd vakte de berettigiet opsigt. Men den megen kulfiber og forgyldning havde naturligvis sin pris, så hidtil har de to grupper kun været specificeret på topklasse mountainbikes.

Med den nye Eagle GX er der godt nyt til mountainbikefans på budget. Teknologien er stort set den samme som topgrupperne, men materialet er støbt aluminium, hvorfor prislejet er reduceret væsentligt. Vi har tidligere testet GX 1-11 gruppen og var meget begejstret.

Den nye gruppe ser ud til at blive lidt af et hit. Ifølge Marketingschef Jannie Thomsen hos Cycle Servie Nordic er den nye GX Eagle prissat til kr. 3995,- og den første levering rammer lageret om godt fire uger. Kun godt en dag efter den officielle lancering er den første leverance næsten solgt, så der bliver rift om den nye gruppe.

Den nye GX Eagle kan valgfrit udstyres med TriggerShifter gearvælger, eller GripShift drejegreb. Kranksættet er helt nyt i støbt aluminium med udfræsninger på bagsiden for at reducere vægten som ligger på mellem 610 og 662 gram. Det fås i tre længder 165, 170 og 175 mm og med tre kransstørrelser 30,32 og 34. Den fås til krankbokse BB30/PF30-68/73mm, GXP 100mm/PF GXP 121mm, GXP/PF GXP 68/73mm.

Bagskifteren er med X-HORIZON™, X-ACTUATION™, X-SYNC™, ROLLER BEARING CLUTCH™, CAGE LOCK™ som topgrupperne. Vægten er 290 gram.

Kassetten er i stål og vejer 490 gram den har flg kombination 10-50t: 10t, 12t, 14t, 16t, 18t, 21t, 24t, 28t, 32t, 36t, 42t, 50t

De tre grupper, XX1, Xo1 og GX er alle indbyrdes kompatible. Den nye GX gruppe har en samlet vægt på 1850 gram.

Link

 

CYKELPORTALEN