CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

En speciel cykelsaddel med udskiftelige siddepuder


Saddel uden puder

De seneste år er der kommet en helt ny trend inden for sadler.  De skal være komfortable. Dette gøres på mange forskellige måder, men efter min mening ikke altid helhjertet.
De fleste er naturligt nok baseret på et gennemsnitligt kompromis, da den menneskelige anatomi også på dette område er forskellig.


SQ Lab monteret med det ene sæt puder

Tyske SQ Lab har udviklet en saddel med udskiftelige siddepuder.  Ved køb får man to sæt puder med. Ud fra dem samt en individuel opmåling, som man selv skal udføre ved hjælp af de medfølgende skabeloner samt personlige præferancer og returnere til dem, får man herefter yderligere et sæt puder som er helt individuel tilpasset.

Helt i tidens ånd er selve basis stellet opbygget i kulfiber og med CrMo/ Ti rails. Herpå er klæbet tre velco bånd. Vægten uden puder er 157 g.
Der medfølger to sæt puder af tre stk.


Bemærk at de bagerste puder har nogle flaps som bukkes rundt og
fæstnes ved hjælp af velco på undersiden.

 

Afprøvning.
De løse puder monteres let ved hjælp af velco. de bagerset buder har et par flaps som bukkes rundt og fæstnes på undersiden af sadlen også med velco.
Ideen med de løse puder er sådan set god nok, men i praksis er det ikke så gennemtænkt. Specielt de tynde puder som kun er fæstnet ovenpå begynder at sidde løst efter en stykke tid og de større puder med de ombukkelige flaps, bliver hurtigt grimme.
Så længe puderne er nye funerer sadlen fint og man sidder godt specilt på det sidste sæt man får tilsendt ud fra sine egne mål.

Kønt ser det ikke ud med de løse puder

Den medfølgende skabelon samt vejledningen der fortæller hvordan man opmåler sin popo.

Konklusion.
SQ Lab Super 6 er et godt bud på hvordan en individuel tilpasset saddel kan laves. Den henvender sig primært til konkurrance rytteren og supermotionister. Udbredelsen begrænset  desværre af en alt for høj pris samt en ringe slidstyrke på de enkelte puder.  Der er ingen forhandling i Danmark men den kan bestilles direkte hos producenten.

Pris 235 Euro
Link til SQ Lab

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN