CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

En af de store samtaleemner på Eurobike var bilproducenten SMART  kommende e-Bike og det faktum at de udelukkende vil distribuere den igennem deres egne...

En af de store samtaleemner på Eurobike var bilproducenten SMART  kommende e-Bike og det faktum at de udelukkende vil distribuere den igennem deres egne salgskanaler.  I november og december har forbrugeren i Tyskland og Schweiz kunnet reservere en Smart e-bike, ved at deponere 100 Euro hos deres lokale Smart bilforhandler.   Nu viser det sig at e-bike kun er første skridt i et helt nyt e-Concept fra den pengestærke Daimler koncern. Elcyklen skal være en integreret løsning i en helt ny elbil kaldet ‘ForTwo’

En bil til to personer efter det allerede kendte Smart Car koncept,  men elektrisk drevet og som kan transportere og oplade to elcykler.   Ideen er at man bruger bilen ind til byen, hvorefter den parkeres og herefter tager elcyklerne det sidste stykke til sit bestemmelsessted.
En oplagt og konsekvent løsning til et fremtidigt bymiljø næsten uden biler.  Måske den nuværende regering skulle medtage en sådan løsning i sine overvejelser omkring den kommende betalingsring for København, som i sin nuværende udformning er al for uambitiøs og uhensigstmæssig.

Smart e-bilen præsenteres første gang på Detroit Motor Show i januar 2012.  Med en længde på 3,5 meter er den verdens mindste pick-up.  Den leveres med en 55 KW/75 HK elmotor som fødes af en Lithium-ion batteri på 17.6 kWh. Det skulle give en rækkevidde på 150 km.  Produktionen skulle begynde i løbet af foråret 2012.  Prisen er endnu ukendt, men for afgiftsplagede Danmark, skal vi nok ikke forvente nogen fornuftigt pris som vil gavne udbredelsen til gavn for byerne, trafikken og miljøet.

Link

CYKELPORTALEN